Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om bier (honningbier)

  1. Arter: Der findes omkring 20.000 kendte biarter i verden. Honningbierne (Apis) er én art med 44 underarter
  2. Menneskeføde: Honningbier er det eneste insekt, der producerer føde, som spises af mennesket
  3. Overanstrengelse: 3 – 6 uger efter deres første vingeslag har den gennemsnitlige honningbi arbejdet sig selv i ihjel og dør bogstaveligt talt af overanstrengelse
  4. Honning: Selvom man måske skulle tro, at bier kan lave honning fra de udklækkes, er dette ikke tilfældet; de skal lære det af ældre bier
  5. Vinter: I kolde klimaer stopper honningbier med at flyve, når temperaturen er omkring 10 grader og søger i stedet sammen inde i bikuben, hvor de danner en stor klynge omkring dronningen. De bevæger deres vinger, hvilket skaber en temperatur på 27 grader i starten af vinteren og 34 grader når dronningen begynder at lægge æg. Bierne roterer desuden skiftevist ind og ud af klyngen, så ingen bliver for kolde
  6. Brod: Honningbien adskiller sig især fra de øvrige biarter på 3 måder: 1) den har modhager på sin brod, 2) brodden løsriver sig og efterlader et dødbringede hul i biens bug og 3) brodden har sin egen muskulatur og giftsæk, der fortsætter med at indsprøjte gift, når brodden er stukket ind i offeret
  7. Varme: Selvom brodden er honningbiernes primære forsvarsmekanisme, kan de også dræbe større insekter (som f.eks. den asiatiske kæmpe-gedehams) vha. varme og kuldioxid. Dette foregår ved, at bierne sværmer og danner en kugle omkring det store insekt. I midten af kuglen stiger temperaturen samt kuldioxid-niveauet i en sådan grad, at insektet dør
  8. Honningbifamilie: En honningbifamilie består af 3 typer bier: arbejdere, droner og dronningen. Der findes normalt kun én dronning, et par hundrede arbejdere og op til 80.000 arbejderbier. Alle arbejderbier er hunbier og alle droner er hanbier
  9. Arbejdsfordeling: Arbejderbiernes opgaver afgøres af deres alder. De kan fungere som 1) larvepassere, rengøringshjælp og dronningeopvartere, 2) byggekonstruktører, 3) soldater og lagerarbejdere, og 4) indsamlere. Arbejdsfordelingen styres af et ungdomshormon, der bruges til at regulere biernes arbejdsfunktioner om nødvendigt. Dronernes eneste opgave er at befrugte dronningen
  10. Kannibalisme: Selvom bier lever af nektar og bilarver af pollen, kan bier finde på at spise deres artsfæller, når føden bliver knap. Fra et evolutionært synspunkt giver det også mening, fordi de derved mindsker behovet for føde. Bierne starter med at spise larverne og æggene for at bevare den voksne population, der kan bidrage til fødeindsamling – men når føden virkelig er begrænset, æder de voksne bier også hinanden

Anbefalet bog:

Bier og honning

Hvordan laver bier honning? Hvilken impakt har bierne på resten af naturen? Hvorfor er noget honning lyst, mens andet er mørkt? Dør bier, når de har stukket?


Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på i denne bog om bier og honning.


Bogen er smukt illustreret med billeder fra fotograf Jens Astrup, der har vundet prisen 'Årets Pressefoto' for et af billederne i bogen.

Læs mere om bogen her

Fakta: Der findes omkring 20.000 arter af bier

 

Attribution: Harald Hoyer + aussiegall + Flickr.com

 

Der findes ca. 20.000 kendte biarter i verden. Honningbierne er kun én af alle disse arter og har 44 underarter

 

Flere fakta om bier

  • Genkendelsesevne: Honningbier kan genkende linjer, prikker, mønstre, former – og endda ansigter! Dette gør de på samme måde som mennesker. Så det er nok ikke uden grund, hvis du har følt dig forfulgt af en bi…
  • Parring: Biers parringsritualer er grusomme; hanbierne – eller dronerne – hvis eneste formål i livet er at befrugte dronningen, dør umiddelbart efter parring, fordi deres endophallus forbliver inde i dronningen (hvilket er med til at sikre befrugtningen) og derved skaber et stort hul i deres bug. Sårede droner der overlever parringen, bliver smidt ud af boet, fordi de udtjente og ubrugelige
  • Falske hanbier: Blandt bierne er hannerne som udgangspunkt altid haploide i alle celler – dvs. deres kromosomtal er 23. Nogle hanbier er dog diploide – dvs. med et kromosomtal på 46 – hvilket gør dem til såkaldte ”falske hanbier”. Diploide hanner elimineres typisk kort tid efter udklækning af arbejderbierne
  • Syn: Honningbier har 5 øjne. De mange øjne gør dog ikke deres syn meget bedre end så mange andre dyrs. Bier kan imidlertid se ultraviolet lys, hvilket de især bruger i forbindelse med indsamling af føde; pollen og nektar findes især i centrum af blomsterkronerne, hvor der typisk også er en høj koncentration af ultraviolet lys
  • Opfattelse: Honningbier kan opfatte forskellen på 2 billeder på én 300. del af et sekund. Menneskets opfattelse er her begrænset til én 50. del af et sekund. I praksis betyder dette, at bier eksempelvis kan skelne mellem hvert enkelt billede i en fjernsynsudsendelse, som ellers fremstår flydende for os
  • Lugtesans: Bier tiltrækkes af bestemte blomster via deres lugtesans, hvilket gør deres pollenindsamling mere effektiv. Lugtesansen bruges dog også i forbindelse med parring, hvor hvert enkelt bikollektiv har sin egen unikke duft og de individuelle bier bruger duften til at identificere deres bofæller
  • Søvn: Der er en del uenighed omkring biers søvnmønstre blandt eksperter, men forskere har observeret korte perioder på ca. 30 sekunder, hvor bierne stopper med at reagere, deres antenner hænger og deres kroppe afslappes
  • Apiterapi: Apiterapi er behandling af sygdomme og lidelser med produkter fra bier såsom honning, pollen, propolis, bidronningegelé og bigift. Et eksempel på apiterapi kan være patienter med multipel sklerose, der får behandlet deres skadede nerver med bistik, hvilket bl.a. hjælper ved at stimulere nerverne. De fleste effekter af apiterapien er dog ikke klinisk dokumenterede og apiterapi betragtes derfor fortsat som en alternativ behandlingsform uden anerkendelse i lægevidenskabelige kredse
Del på Facebook