Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om hajer

  1. Lugtesans: Hajer har en ekstrem god lugtesans og kan lugte blod på lang afstand. Den præcise afstand kan være mellem 400 m og 2 km og afhænger af hajarten samt vandforholdene. 2/3 af en hajs hjerne er dedikeret til dens lugtesans
  2. Stilstand: Hvis en haj stopper med at svømme, synker den til bunds. Nogle hajarter dør, hvis ikke de svømmer, fordi deres liv afhænger af, at vand konstant løber igennem deres gæller (hvilket kun sker ved fremdrift)
  3. 400 millioner år: Hajer har eksisteret uden at ændre sig særligt de sidste 400 millioner år – dvs. de var her længe før dinosaurerne kom til
  4. Isbjørne-æder: Grønlandshajen (kaldes også ’havkarl’ eller 'Somniosus microcephalus') æder isbjørne og kan blive op til 200 år gammel
  5. Tigerhajer: Så snart tigerhaj-fostre udvikler tænder, angriber de deres søskende og æder hinanden (mens de stadig er i deres moders mave). Dette er nødvendigt for at fostrene kan vokse. Eftersom tigerhajen har to livmødre, er der kun to fostre tilbage ved fødslen
  6. Acceleration: Den kortfinnede makohaj kan accelerere hurtigere end en porsche
  7. Tyrehajer: Tyrehajen kan leve i saltvand såvel som ferskvand
  8. Største hajer: Verdens to største hajer, hvalhajen og brugden, er harmløse planktonædere
  9. Mindste haj: Verdens mindste haj, pygmæhajen, bliver kun 15 cm lang som fuldvoksen
  10. Tænder: Den store hvide haj kan miste op til 1.000 tænder på 1 år. Til sammenligning tager det mennesket 7 år at miste 20 tænder. Det tager ned til 3 dage at erstatte en udfalden tand. I en hajs livstid kan der fremvokse op til 30.000 tænder i dens gab

Anbefalet bog:

Hajer

Oplev hajernes fantastiske verden.

Denne bog gennemgår alle de vigtigste fakta om hajernes liv, fysik og adfærd.


Bogen er skrevet til børn, der begynder at læse og indeholder mange flotte fotos af hajer.


Læs mere om bogen her

Fakta: Den store hvide haj kan overleve i 3 måneder uden føde

 

Attribution: Travelbag Ltd – Flickr.com

 

Fakta: Den store hvide haj kan overleve i helt op til 3 måneder uden føde

 

Fakta om grønlandshajer

  • Alder: I et studie fra 2016 estimerede man den ældste nulevende grønlandshaj til at være mellem 272 og 512 år gammel (man kan ikke præcist måle grønlandshajens alder). Grønlandshajernes høje levealder gør dem sandsynligvis til klodens længstlevende hvirveldyr. Før opdagelsen af grønlandshajens lange levealder, var det en 211 årig grønlandshval, der havde rekorden som verdens ældste hvirveldyr.
  • Kønsmodenhed: Grønlandshajer bliver kønsmodne i en alder af ca. 100 år (hunnerne bliver det ikke før de er omkring 4 meter lange). De er normalt kønsmodne i ca. 150 år.

 

Flere fakta om hajer

  • Skelet: Hajer har ingen knogler, idet deres skeletter udelukkende består af brusk. Når hajer dør, opløses deres kroppe fuldstændigt af vandet, så kun deres tænder efterlades
  • Føde: En fuldvoksen stor hvid haj kan overleve i 3 måneder uden at æde
  • Kødædere: Der findes ingen planteædende hajer
  • Skarpe tænder: Tigerhajens tænder er så skarpe, at de kan skære igennem en havskildpaddes skjold
  • Kræft: Forskere studerer hajbrusk for mulige kure mod kræft, fordi hajer sjældent får kræft
  • Arter: Der er mindst 500 hajarter i verden
  • Overfiskeri: Overfiskeri kan have alvorlige konsekvenser for hajer. Hvalhajen f.eks. kan ikke yngle før sit 30. leveår og dens totale levetid er 60 – 100 år. Derfor kan den ikke reproducere sig hurtigt nok til at udligne den formindskelse af bestanden, der sker ved fiskeri
  • Fobi: ‘Galeofobi' er angsten for hajer. Betegnelsen stammer fra det græske ord ’galeos’, der betyder ”hundefisk, lille haj” og var navnet på en bestemt hajtype med hvæselagtige træk
  • Alder: Hajer bliver generelt 2 – 3 gange så gamle, som den alder de bliver kønsmodne i. Så hvis en haj bliver kønsmoden som 70 årig, kan den blive omkring 140 – 210 år gammel.
  • Vækst: I modsætning til pattedyr, der stopper med at vokse i en vis alder, bliver hajer – ligesom fisk – ved med at vokse hele livet igennem.

 

Fakta om hajangreb

  • Bid: I de sjældne tilfælde hvor hajer angriber mennesker, bider de som regel kun 1 gang. De fastholder normalt kun deres offer i få sekunder før de indser, at det ikke er et havdyr, de har fået fat i
  • Hajer vs. mennesker: Hajer dræber 12 mennesker hvert år – mennesker dræber 11.417 hajer hver time
  • Menneskebid: Der er større sandsynlighed for at blive bidt af et andet menneske end af en haj
  • Kystangreb: Langt de fleste hajangreb sker op til et par hundrede meter fra kysten. Dette skyldes dog udelukkende, at mennesker primært svømmer tæt på kysterne
  • Lavvande: Omkring 2/3 af alle hajangreb sker i lavvande (under 1,8 meters dybde)
  • Sandsynlighed: Der er større sandsynlighed for at dø af en nedfaldende kokosnød end af et hajangreb. Der er også større sandsynlighed for at dø af et lynnedslag eller af bistik end et hajangreb
  • Advarselstegn: Følgende er tegn på, at en haj vil angribe: den buer ryggen, sænker sine brystfinner og svømmer i zigzag-mønster
  • Mandlige ofre: Selvom næsten lige mange mænd og kvinder svømmer i verdenshavene, er omkring 90% af alle hajofre mænd
  • Få arter angriber: Kun omkring 3% af alle hajarter har historisk set angrebet mennesker
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål