Fakta om myg og myggestik
- Dræbere: Myg dræber flere mennesker end noget andet dyr på jorden. Dette skyldes, at nogle myg bærer sygdomme som malaria, dengue feber, gul feber m.fl., hvilket dræber flere millioner mennesker hvert år (primært børn og ældre i ulande). Myg kan desuden også fungere som mellemvært for parasitter som f.eks. hjerteorm, der kan dræbe hunde
- Arter: Der findes mere end 3500 myggearter, men kun 3 arter kan overføre sygdomme til mennesket (Anopheles, Culex og Aedes)
- Myggestik: Kun hun-myg stikker mennesker og dyr; han-myggen har slet ikke de nødvendige munddele til at stikke. Hun-myggene suger vores blod, fordi de har brug for næringsstofferne heri til udvikling af deres æg. Blodet bruges altså udelukkende til æggene. Hun-myg såvel som han-myg lever selv af nektar og andre former for plantesukker
- Foretrukne ofre: Myg foretrækker normalt dyr såsom køer, heste og fugle fremfor mennesker - og nogle myggearter stikker slet ikke mennesker. Et eksempel herpå kan være myggearten 'Culiseta melanura', der kun stikker fugle. Myg stikker desuden også insekter (f.eks. guldsmede) og springpadder (som f.eks. frøer)
- Hastighed: Myg flyver med en fart på mellem 1,5 og 2,5 km/t, hvilket er en forholdvis lav hastighed (også i insektverdenen). Selv sommerfugle flyver hurtigere!
- Vingeslag: En myggevinge slår 300-600 gange i sekundet. Rekordholderen er dog mitten 'Forcipomyiinae' (i familien Ceratopogonidae), der slår med sine vinger hele 1046 gange i sekundet!
- Reproduktion: Myg skal have vand, for at kunne lægge deres æg og alle myg udklækkes derfor også i vand. De behøver dog ikke mere end en lille vandpyt. Af samme grund bør haveejere også altid være opmærksom på at fjerne stillestående vand i deres have (som f.eks. i tagrender, bildæk, potter, spande o.lign.)
- Habitat: De fleste myggearter forbliver forholdsvist tæt på deres fødested hele livet, men enkelte arter kan flyve helt op til 150 km væk for at finde et passende habitat
- Alder: De fleste myg kan leve i op til 6 måneder, men den gennemsnitlige levetid er naturligvis noget lavere
- CO2: Myg kan opdage kuldioxid (CO2) på 50 meters afstand, hvilket er nyttigt, når de skal finde mennesker eller dyr at suge blod fra (mennesker og dyr udånder kuldioxid). Herudover bruger myggene også kropslugte, kropstemperatur og infrarødt syn til at se varmeudstrålingen fra deres bytte
Hvorfor får nogle flere myggestik end andre?
Attribution: Ngari.norway – Wikipedia.org
Omkring 20% af alle mennesker, har en tendens til at blive stukket mere end andre. Der findes mange mulige årsager:
- Blodtype: Blodtype O er den mest populære blandt myggene. Herefter kommer blodtype A og til sidst blodtype B. Herudover udskiller 85% af alle mennesker et kemisk stof, der indikerer deres blodtype overfor myggene. Det gør de resterende 15% ikke og er derfor mindre udsatte, uanset hvilken blodtype de har
- Kuldioxid: Jo mere CO2 du udånder, jo større er risikoen for at myggene finder dig. Derfor er store mennesker (som f.eks. voksne) mere udsatte end små mennesker (som feks. børn). Mennesker med med tungt åndedræt er ligeledes mere udsatte i denne forbindelse
- Duft: Fordi vores naturlige duft består af mere end 300 kemiske stoffer, der hos alle mennesker har en individuel sammensætning, har disse naturligvis en forskellig tiltrækning på myggene
- Bakterier på huden: Mængden af bakterier på huden har ifølge en undersøgelse fra 2011 en effekt på vores tiltrækning af myg. I undersøgelsen kunne man generelt konstatere følgende: jo flere bakterier, jo flere myg. Men undersøgelsen viste også at tilstedeværelsen af mange bakterier fordelt på en stor diversitet af bakterier, gjorde mennesker mindre attraktive for myg
- Træning og stofskifte: Sved – og især sved fra hård fysisk aktivitet – har en tiltrækkende effekt på myg. Herudover kan individuelle variationer i stofskifte bevirke, at nogle mennesker lettere findes af myg end andre
Andre faktorer der gør os mere attraktive for myg, inkluderer:
- Indtagelse af øl (en enkelt øl på 33 cl. er nok!)
- Gravidtet (gravide er både varmere og udånder mere CO2 end andre mennesker)
- Tøjfarve (angiveligt farver der skiller sig ud)
- Gener (man estimerer, at hele 85% af forskellen på menneskers tendens til myggestik skyldes gener!)
Læs evt. mere om myg her og myggestik her.
Relaterede artikler
Kilder og yderligere viden om emnet
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022