Definition: I 2001 definerede WHO probiotika som "levende mikroorganismer, der, når de indgives i tilstrækkelige mængder, er gavnlige for værtens sundhed". Siden da er der blevet arbejdet på definitionen, men den er stadig ikke accepteret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, fordi definitionen indeholder en sundhedsanprisning, der ikke er målbar.1
Vægt: Kroppen indeholder omkring 1,5 kg probiotiske bakterier, som tilsammen vejer mere end vores hjerne på omkring 1,36 kg.2
Antal: Hos et sundt menneske er der omkring 100 billioner (og helt sikkert mellem en billion og en kvadrillion) mikroorganismer i tarmen, som spiller en vigtig rolle for vores sundhed. Der er omkring 10 billioner celler i kroppen i alt.3,4
Stammer: Der findes mere end 500 millioner probiotiske bakteriestammer i kroppen. Nogle af stammerne lever der permanent, mens andre er i transit. De mest almindelige stammer er Lactobacillus, Bifidobacterium, Streptococcus og Saccharomyces boulardii. Stammerne opfører sig på forskellige måder og virker på forskellige måder i kroppen.5
Marked: I 2018 udgjorde det globale marked for probiotiske fødevarer og kosttilskud omkring 50 milliarder dollars. Det forventes at stige til omkring 70 milliarder USD i 2023.6
Levesteder: Probiotiske bakterier lever i mange dele af kroppen, ikke kun i tarmen, som man måske skulle tro. Bakterierne findes også i munden, næsen, spiserøret, endetarmen, leddene og meget mere.
Blindtarmsbetændelse: Selvom blindtarmens funktion har været ukendt i mange år, tyder flere nye undersøgelser på, at den kan fungere som et lager for probiotiske bakterier. Forskerne har bl.a. bemærket, at blindtarmen findes hos mange forskellige pattedyr, som har udviklet sig i meget forskellige retninger, men alligevel er den bevaret hos stort set alle pattedyr, inklusive mennesker. Det kan tyde på, at den har en funktion, da den ellers burde forsvinde med tiden.7,8,9
Sygdomme og lidelser: I de senere år har der været meget fokus på probiotika som kosttilskud, og den deraf følgende kommercielle interesse for kosttilskuddene har også ført til en række påstande om, at de kan forebygge visse sygdomme. Det gælder blandt andet forstoppelse, forkølelse og kræft. Det skal dog understreges, at alle disse påstande stadig er påstande, og at der endnu ikke er noget videnskabeligt bevis for disse virkninger.10,11,12,13,14
Immunsystemet: Man ved, at probiotiske bakterier har en indvirkning på immunsystemet, men den præcise sammenhæng mellem de to er ukendt. Der findes talrige undersøgelser af probiotikas virkning på immunsystemet, og mange fortalere er helt overbeviste om, at probiotiske tilskud kan hjælpe med at forbedre immunfunktionen. Men som med påstande om sygdomsforebyggelse forbliver de gavnlige virkninger af probiotiske tilskud på immunsystemet påstande, indtil det modsatte er bevist af videnskaben.15,16,17
Fødslen: Alle babyer fødes med et sterilt tarmsystem, de får deres første probiotiske bakterier gennem modermælk eller modermælkserstatning og senere gennem den mad, de indtager.18
