Fakta om probiotika

1. Definition: I 2001 definerede organisationen WHO probiotika som “levende mikroorganismer der – når de indgives i tilstrækkelige mængder – er sundhedsmæssigt gavnlige for værten”. Der er sidenhen blevet arbejdet med definitionen, men den accepteres fortsat ikke af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, fordi definitionen indeholder en sundhedsanprisning, der ikke er målbar.¹
2. Vægt: Kroppen indeholder ca. 1,5 kilo probiotiske bakterier, der samlet set vejer mere end vores hjerne på ca. 1,36 kilo.²
3. Antal: Hos en sund og rask person er der omkring 100 billioner (og i hvert fald imellem en billion og en billiard) mikroorganismer i tarmsystemet, som spiller en vigtig rolle for vores helbred. Der er ca. 10 billioner celler i kroppen totalt.³,⁴
4. Stammer: Der findes mere end 500 millioner probiotiske bakteriestammer i kroppen. Nogle af stammerne lever der permanent, mens andre er på transit. De mest almindelige bakteriestammer er Lactobacillus, Bifidobacterium, Streptococcus og Saccharomyces boulardii. Stammerne opfører sig på hver deres måde og virker på forskellige måder i kroppen.⁵
5. Marked: I 2018 udgjorde det globale marked for probiotiske fødevarer og kosttilskud omkring USD 50 milliarder. Det forventes at stige til ca. 70 milliarder i 2023.⁶
6. Levesteder: Probiotiske bakterier lever i mange dele af kroppen og ikke kun i tarmsystemet, som man ellers kunne tro. Bakterierne findes bl.a. også munden, næsen, spiserøret, endetarmen, leddene m.fl.
7. Blindtarmen: Selvom blindtarmens funktion i mange år har været ukendt, tyder flere nye undersøgelser på, at den muligvis fungerer som et opbevaringsrum for probiotiske bakterier. Forskerne har bl.a. bemærket, at blindtarmen findes hos mange forskellige pattedyr, som har udviklet sig i vidt forskellige retninger, men at den alligevel er blevet bevaret hos stort set alle pattedyrene inklusive mennesket. Dette kan indikere, at den har en funktion, da den ellers burde forsvinde med tiden.^7,8,9
8. Sygdomme: Der har i de senere år været meget fokus på probiotika som kosttilskud og den deraf følgende kommercielle interesse i tilskuddene har også medført en række påstande om, at de kan forebygge visse sygdomme. Heriblandt kan bl.a. nævnes forstoppelse, forkølelse og kræft. Det bør dog understreges, at alle disse påstande forbliver påstande, og at der endnu ikke findes nogle videnskabelige beviser for disse virkninger.^{10,11,12,13,14}
9. Immunforsvar: Man ved, at de probiotiske bakterier har betydning for immunforsvaret, men den nøjagtige sammenhæng mellem de to kendes ikke. Der findes adskillige undersøgelser af probiotikas virkning på immunforsvaret og mange tilhængere er klart overbeviste om, at tilskud af probiotika kan hjælpe til et bedre immunforsvar. Ligesom med påstandene om sygdomsforebyggelse forbliver probiotika-tilskuddenes gavnlige virkning på immunforsvaret dog blot påstande, indtil andet er bevist af videnskaben.^15,16,17
10. Fødslen: Alle babyer fødes med et sterilt tarmsystem, får de deres første probiotiske bakterier via modermælken eller modermælkserstatningen, og senere via den føde de indtager.¹⁸