Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om skildpadder

  1. Måneomløb: Skildpadder var i omløb omkring månen før de første astronauter var det. To russiske skildpadder forlod Jorden i september 1968, mens den første vellykkede bemandede månemission forlod Jorden i december 1968. De første dyr i rummet var bananfluer, som blev opsendt i 1940’erne af USA
  2. Eksistens: Skildpadder har eksisteret på Jorden i mere end 200 millioner år. De opstod før pattedyrene, fuglene, krokodillerne, slangerne m.fl. Det ældste skildpaddefossil (Odontochylys semitstacea) er 220 millioner år gammelt
  3. Evolution: De første skildpadder havde tænder og kunne ikke trække deres hoveder ind i skjoldene – men herudover minder nutidens skildpadder meget om datidens
  4. Ilt: Nogle skildpadder kan absorbere ilt via huden på halsen. De har desuden strukturer i kroppen, der gør dem i stand til at oplagre ilt, hvilket de bl.a. bruger til at forlænge deres ophold under vand og endda gå i hi her
  5. Udbredelse: Skildpadder lever på alle kontinenter undtagen Antarktis (Sydpolen)
  6. Klima: Skildpadder kan leve i næsten alle klimaer, der er varme nok til at de kan fuldføre deres avlscyklus
  7. Kulde: Selvom skildpadder ikke egner sig til at leve i kulde, har man observeret skildpadder, der svømmer under isen i søer
  8. Lyde: Selvom skildpadder ikke har stemmebånd, kan de producere lyde ved at presse luft ud af deres lunger. Nogle arter kan lave lyde, der minder om kyllinge-klukken, hundelyde og endda menneske-bøvsen
  9. Hørelse: Skildpadder har ingen ører, men kan alligevel opfange visse lyde. De kan dog ikke høre nær så godt som f.eks. mennesker
  10. Æder menneskelig: I byen Varanashi, Indien slipper man hvert år 25.000 skildpadder løs for at bidrage til rensingen af vandet i floden Ganges. Skildpaddernes primære opgave er æde de mange menneske- og dyrelig, der hvert år sendes ud i floden. Alene i Varanashi sendes hver dag mindst 100 menneskelig ud i floden som led i et dødsritual

Anbefalet bog:

Landskildpadder

Rolige • Venlige • Pansrede

I denne bog kan du læse om hvordan landskildpadder lever i naturen samt om hvordan de holdes som kæledyr.


Bogen dækker alt fra udvælgelse af de rigtige skildpadder over indretning af terrarie til fodring, pasning og pleje.


Læs mere om bogen her

Fakta: Alligator-snapskildpadder bruger deres tunger som lokkemad 

 

Attribution: LA Dawson – Wikimedia.org

 

Fakta: Alligator-snapskildpadden bruger sin tunge – der ligner en orm – til at lokke byttedyr ind i sit gab

 

Flere fakta om skildpadder

  • Alder: Der findes adskillige skildpaddearter, som kan blive mere end 100 år gamle
  • Ældste skildpadde: En af de ældste registrerede skildpadder, var en kæmpeskildpadde (en havskildpadde), der blev estimeret til at være ca. 50 år gammel, da den blev indfanget. Herefter levede den yderligere 152 år i fangeskab
  • Størrelse: Skildpadders størrelse kan variere meget; de mindste er ca. 10 cm lange, mens de største (Havlæderskildpadder – Dermochelys coriacea) kan blive over 3 meter lange og veje op til 916 kg
  • Skjold: Skildpaddernes skjold består af 50-60 knogler, der alle er forbundne. Evolutionsmæssigt er skildpaddernes skjold en videreudvikling af deres ribben og rygsøjle
  • Land- og havskildpadder: De fleste landskildpadder har meget hvælvede skjolde, hvor havskildpadderne typisk har mere strømlinede skjolde. Én undtagelse er pandekageskildpadden (Malacochersus tornieri) fra Østafrika, der søger ind mellem smalle revner i klipper eller sten, når den er truet. Her puster den sig op med luft, så den bliver noget nær umulig at trække ud
  • Sanser: Skildpadder har generelt et godt syn og en meget veludviklet lugtesans. De har også udemæket hørelse og følesans, og selv deres skjolde indeholder nerveender
  • Mager: Han-skildpadder finder potentielle mager vha. deres lugtesans. For os mennesker kan det være svært at se forskel på hanner og hunner, eftersom skildpadders kønsorganer er skjult inde under skoldet
  • Alligator-snapskildpadder: Alligator-snapskildpadden (Macrochelys temminckii) har et kraftigt næb og bjørneagtige klør, og lever primært af mindre sødyr såsom fisk, frøer, slanger, muslinger og orme (selvom den også æder nogle vandplanter). Den bruger sin tunge – der minder meget om en orm – til at lokke sit bytte direkte ind i dens dødbringende gab
  • Manglende mellemgulv: Langt de fleste luft-åndende hvirveldyr trækker luft ind og ud af deres lunger vha. mellemgulvet – en muskel, der sammentrækkes og afslappes ved hvert åndedræt. Skildpadder trækker dog vejret uden et mellemgulv
Del på Facebook