Fakta om tigere
- Største kattedyr: Selvom tigerne er de største medlemmer af kattefamilien, er de også den art, der varierer mest i størrelse. Den største underart er den sibiriske tiger (Panthera tigris altaica), som bliver over 3,5 m lang og vejer over 300 kg. Den mindste underart er sumatratigeren (Panthera tigris sumatrae), der kun bliver 2 m lang og vejer omkring 100 kg
- Bytte: En tiger er i stand til at nedlægge dyr, der er dobbelt så store som den selv, hvilket gør den til et af naturens mest frygtede rovdyr. Deres byttedyr inkluderer typisk bøfler, hjorte, vildsvin, aber og andre større pattedyr, men de kan også æde mindre dyr såsom øgler, pindsvin, rotter o.lign. Hvis en tigers bytte er for stort, vil den i nogle tilfælde trække det hen til et krat og dække det med blade for at vende tilbage til det senere
- Tænder: Ligesom sin forfader, sabeltandstigeren, er tigeren meget afhængig af sine tænder for at overleve. Hvis en tiger mister sine hjørnetænder pga. skader eller alder, mister den evnen til at dræbe de fleste af sine byttedyr og dør almindeligvis af sult kort tid efter
- Territorier: Tigere lever alene og afmærker deres territorier for at holde rivaler på afstand. Selve afmærkningen sker vha. urin og kradsen i træer. Tigernes territorier kan være op til 100 km2 og hantigere har generelt større territorier end huntigere. Hantigernes territorier overlapper desuden ikke hinandens (i modsætning til hunnernes)
- Urin: En tigers urin lugter kraftigt af popcorn med smør! En tigers urin afslører dens alder, køn og reproduktive tilstand overfor andre tigere (de kan lugte sig frem til alt dette)
- Øjne: De fleste tigere har gule øjne, men hvide tigere har typisk blå øjne. Dette skyldes, at genet for blå øjne hænger sammen med genet for hvid pels. På samme måde hænger genet for skeløjethed sammen med førnævnte gener og derfor har en del hvide tigere blå, skelende øjne
- Syn: De fleste tigere har gule øjne, men hvide tigere har typisk blå øjne. Dette skyldes, at genet for blå øjne hænger sammen med genet for hvid pels. På samme måde hænger genet for skeløjethed sammen med førnævnte gener og derfor har en del hvide tigere blå skelende øjne
- Fødeindtag: I modsætning til løver lader hantigere typisk hunnerne og ungerne æde først. Tigere slås kun sjældent om nedlagt bytte og æder normalt først, når det bliver deres tur
- Brøl: Brølet fra en tiger kan høres på 2 – 3 kilometers afstand og bruges udelukkende til at kommunikere med andre tigere. Dette betyder også, at tigere ikke brøler, når de angriber (selvom de fleste har et andet indtryk fra filmenes verden)
- Jagt: Selvom tigere er hurtige på korte distancer, kan de ikke løbe hurtigere end hovdyr som f.eks. hjorte. Derfor bruger de typisk en anden taktik; de sniger sig op på byttet og angriber bagfra eller fra siden
Attribution: Dave Pape – Wikipedia.org
Tigerunger kan først jage fra de er 18 måneder gamle. De bliver sammen med deres moder frem til de 2 – 3 års alderen
Flere fakta om tigere
- Striber: Tigernes karakteristiske stribede pels bruges som camouflage, hvilket er essentielt i forbindelse med jagt. Ligesom menneskets fingeraftryk er tigernes stribemønstre unikke – dvs. der findes ikke to tigere med det samme stribemønster
- Barberet tiger: Striberne på pelsen findes også på tigernes hud; så selvom man barberer en tiger, vil den stadig have striber (dette gælder i øvrigt også katte)
- Parring: Parring kan foregå hele året, men er mest almindeligt mellem november og april. Huntigerne kan kun blive drægtige i 3 – 6 dage hver 3. – 9. uge. Drægtigheden kan vare 93 – 112 dage, men gennemsnittet er 105 dage
- Kuld: En huntigers kuld består almindeligvis af 2 – 3 unger. I nogle tilfælde kan kuldet dog bestå af helt ned til 1 unge og helt op til 6 unger. Tigerunger fødes blinde og hjælpeløse, og har en fødselsvægt på 680 g – 1.400 g
- Opvækst: Halvdelen af alle tigerunger når ikke at blive voksne. Tigerungerne kan først jage når de er omkring 18 måneder gamle og bliver sammen med deres moder indtil de er 2 – 3 år gamle. Herefter finder de deres eget territorie
- Spinden: Katte kan spinde, når indånder og udånder – tigere kan kun spinde, når de udånder
- Svømning: I modsætning til kattedyr er tigere gode svømmere. De bruger ofte søer til at køle af i løbet af dagen, ligesom tigerunger ofte leger i vand. Tigere svømmer ofte flere kilometer i forbindelse med jagt og i mindst et tilfælde har man observeret en tiger, der har svømmet omkring 30 km på én dag!
Relaterede artikler
Kilder og yderligere viden om emnet
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022