Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om fartbøder

Del på Facebook

Verdens største fartbøde

En 37-årig svensker bosat i Schweiz fik i august 2010 den største fartbøde i verdenshistorien. 

 

Han blev fanget af politiets kameraer på en motorvej mellem Bern og Lausanne, hvor hans hastighed blev målt til ca. 290 km/t, hvilket var en overtrædelse på 170 km/t. 

 

Fartbøden beløb sig til hele 5,9 mio. kroner (726.000 €). Det førte køretøj var en Mercedes SLS.

Verdens største fartbøde blev tildelt en svensker i Schweiz, som kørte i en Mercedes SLS

 

 

Her bør du ikke køre for stærkt

I nogle lande udregnes bødestørrelsen på baggrund af hastighedsovertrædelsen i kombination med fartsynderens indkomst. Dette er bl.a. tilfældet i Schweiz og Finland, hvor man også har udstedt de fem største fartbøder i verdenshistorien:

  1. 726.000 € (Schweiz): En 37-årig svensker modtog en bøde for at køre 290 km/t, hvilket var overskridelse på 170 km/t (se ovenfor).
  2. 207.600 € (Schweiz): En schweizer blev idømt denne enorme bøde for at have kørt for stærkt i sin Testarossa. Dommeren udtalte: “Anklagede ignorerede færdselsloven med sit kraftfulde køretøj – udelukkende for glæden ved høj fart“.
  3. 170.000 € (Finland): Den finske pølsekonges arving, Jussi Salonoja, fik i 2004 denne fartbøde for at have overtrådt fartgrænsen med 40 km/t. Kort tid for inden havde en finsk taxachauffør fået en bøde på 360 € for at have overtrådt fartgrænsen med 104 km/t.
  4. 116.000 € (Finland): Den finske Nokia-direktør Anssi Vanjoki modtog i 2001 denne fartbøde efter at have kørt 76 km/t på sin Harley Davidson i en zone hvor hastighedsbegrænsningen var 50 km/t. Denne bøde blev dog reduceret med 95%, fordi Vanjoki kort tid efter gik konkurs.
  5. 111.888 € (Finland): Den finske iværksætter Jari Bär fik denne fartbøde for at have kørt 82 km/t på en vej, hvor fartgrænsen var 60 km/t. Hvis han havde kørt blot 2 km/t langsommere, havde han sluppet med en bøde på 115 €.

 

Verdens første fartbøde

Stumfilmskuespilleren Harry Myers (1875-1938) fik Ohio History Central verdens første fartbøde efter at have overtrådt hastighedsgrænsen på West Third Street i Dayton, Ohio, i 1904. Ifølge politiet kørte Harry 12 mph (ca. 19 km/t), hvilket var hurtigere end de tilladte 10 mph (ca. 16 km/t). 

 

Harry var forståeligt nok utilfreds med afgørelsen, da den udelukkende baserede på et skøn fra en politibetjent (dengang fandtes der ikke nogle instrumenter til at måle køretøjers fart – som f.eks. speedometre eller fartkameraer).

 

Harry Meyers fik verdens første fartbøde

 

 

Helsingørmotorvejen

I juni 2015 kunne man i flere danske medier læse om en ny fartbøde-rekord i Danmark:

  • I forbindelse med vejarbejde på Helsingørmotorvejen blev der på 4 timer registeret ikke mindre end 402 fartsyndere.
  • Rekorden blev sat, fordi der var vejarbejde og fartgrænsen derfor var nedsat til 50 km/t.
  • Hele 40% af de forbikørende bilister overtrådte fartgrænsen. 
  • Resultat: 2 bilister fik ubetingede frakendelser af kørekortet, 190 bilister fik betingede frakendelser af kørekortet, 209 bilister fik klip i kørtet.
  • Den samlede bødesum blev ca. 4 millioner kroner.

 

Danmarksrekorden

Selvom målingen på Helsingørmotorvejen havde rekord-status i en periode, kom der allerede i marts 2016 en ny dansk rekordmåling (i antallet af blitzede bilister på 4 timer):

  • Ved udkørslen af Limfjordstunellen (Vendsyssel-siden) blev mere end 2800 køretøjer blitzet på ca. 4 timer.
  • Det totale antal kontrollerede køretøjer var ca. 7000, så omkring 40% kørte for stærkt.
  • Hastighedsgrænsen på vejstrækningen var 90 km/t.
  • Den samlede bødesum blev omkring 4 millioner kroner.

 

Fartbøden endte karrieren

Næstformanden i regeringens Færdselssikkerhedskommision Jacob Buksti valgte at trække sig den 30. oktober 2003, efter at han lørdag den 25. oktober 2003 var blevet stoppet af politiet for at køre 173 km/t på en motorvej nær Ringsted, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 110 km/t.

 

Fartbøden lød på 2500 kr. Forud for bøden havde Jacob Buksti adskillige gange været efter fartsyndere på de danske veje og på hans hjemmeside kunne man bl.a. læse følgende:

 

“Og til dem, der forsøger at bagatellisere selv en lille overtrædelse af hastighedsgrænserne, vil jeg stille spørgsmålet, om det er ensbetydende med, at en lille overtrædelse af promillegrænsen heller ikke betyder noget?”

 

Færdselslovovertrædelsen bidrog til at han ikke blev genvalgt til Folketinget ved valget den 8. februar 2005.

 

 


 

Læs evt. mere om fartbøder her og beregn din fartbøde vha. denne fartbøde-beregner.


 

Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål