Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om krigen i Afghanistan

  1. Økonomi: USA har brugt over 550 milliarder dollars på krigen i Afghanistan. Hver enkelt amerikansk soldat der udstationeres i Afghanistan, koster den amerikanske stat over 1 million dollars pr. år. Antallet af tropper har ligget i intervallet 44.000 – 102.000 (med flest tropper i 2011)
  2. Danmark: Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i afghanistan
  3. Bestikkelse: CIA agenter har lejlighedsvist tilbudt Viagra til de ældre afghanske høvdinge for at få informationer fra dem. Andre bestikkelsesmidler har inkluderet våben, legetøj, skoleudstyr, medicin og endda tandpleje
  4. Talibans leder: Man ved kun ganske lidt om Taliban-lederen Mullah Mohammed Omars udseende. Man ved dog at kun har ét øje, fordi han mistede det andet, da han kæmpede i gadekampe mod sovjetiske styrker i 1980’erne. Kilder har oplyst, at han er en stor mand på ca. 2 meter
  5. Afghanske ledere: Afghanistan har mistet to populære ledere på kritiske tidspunkter: Den første var anti-Taliban guerillalederen Ahmad Shah Massoud, der blev dræbt to dage før 11. september-angrebene i 2001. Han blev dræbt af lejemordere forklædt som journalister. Dagen – den 9. september – er nu en officiel helligdag, der bærer navnet ’Massoud-dag’. Syv dage efter Massouds død, blev en anden beundret leder, Abdul Haq, fanget og henrettet af Taliban
  6. Missiler: Javelin-missiler er så dyre, at de britiske soldater i Afghanistan joker med, at det svarer til at "kaste en porsche efter dem" (fjenden). Et javelin-missil koster omkring 80.000 dollars
  7. Civile tab: Selvom det eksakte antal dræbte civile afghanere aldrig bliver opgjort nøjagtigt, anslås antallet til at være mellem 12.000-15.000 i perioden 2001-2012
  8. USAs tilbagetrækning: I juni 2011 udmeldte den amerikanske præsident Barack Obama, at han gradvist ville tilbagetrække amerikanske tropper fra Afghanistan. I første omgang skulle 10.000 hjemsendes i sommeren 2011 og derefter yderligere 23.000 tropper i sommeren 2012, således at tallet her kom ned på 68.000
  9. NATOs tilbagetrækning: I juni 2013 overdrog NATO al militær kontrol og øvrig sikkerhed til de afghanske styrker. NATOs tropper forbliver dog i landet i længere tid iht. en aftale med den afghanske regering
  10. Status: Krigen i afghanistan er dog endnu ikke slut og selvom Obama har udmeldt at USA gradvist vil trække sig tilbage, er der ingen tegn på, at krigen slutter foreløbig

Antal faldne soldater i Afghanistan i perioden 2001 – 2014 (22.01.2014)

Land Antal soldater
USA 2309
Storbritannien 447
Canada 158
Frankrig 86
Tyskland 54
Italien 48
Danmark 43
Australien 40
Polen 38
Spanien 34
Georgien 27
Holland 25
Romanien 21

Land Antal soldater
Tyrkiet 14
New Zealand 11
Norge 10
Estland 9
Ungarn 7
Tjekkiet 5
Sverige 5
Letland 3
Slovakiet 3
Finland 2
Jordan 2
Portugal 2
Litauen 1

 

 

Tidslinje over krigen

Herunder finder du en tidslinje, der viser krigens forløb i Afghanistan. Tidslinjen indeholder kun de væsentligste begivenheder:

  • 2001: Anti-Talibanlederen Ahmad Shah Massoud myrdes. USA bomber Afghanistan. Den afghanske terrorgruppe Al-Qaeda udfører terrorangrebene i USA den 11. september. FN udpeger Hamid Karzai til leder af overgangsregeringen i Afghanistan
  • 2002: Den NATO-ledede styrke ISAF oprettes, hvor 46 lande bidrager med tropper. Den tidligere konge af Afghanistan, Zahir Shah, vender tilbage, men gør ikke krav på tronen og dør i 2007. Storrådet i Afghanistan (loya jirga) vælger Hamid Karzai til statsleder
  • 2003: NATO tager kontrol over sikkerheden i Kabul
  • 2004: Storrådet vedtager en ny grundlov, som sikrer at præsidenten har magten (og ikke parlamentet). Ved præsidentvalget vinder Hamid Karzai
  • 2005: Afghanerne stemmer ved deres første parlamentsvalg i over 30 år. Parlament åbner med krigsherrer og magtmænd i de fleste af pladserne
  • 2006: NATO påtager sig ansvaret for sikkerheden i hele Afghanistan
  • 2007: Produktionen af opium når rekordhøjder, oplyser UN
  • 2008: Præsidenten Hamid Karzai advarer om, at Afghanistan vil sende tropper ind i Pakistan for at nedkæmpe militante grupper, hvis ikke Islamabad formår at håndtere dem. En selvmordsbombe dræber over 50 mennesker på den indiske ambassade i Kabul
  • 2009: (januar – marts) Præsident Obama vælges i USA og den amerikanske forsvarsminister Robert Gates udtaler, at Afghanistan er den nyvalgte amerikanske regerings “største udfordring”. NATO-landene lover at sende flere tropper til Afghanistan, idet USA udstationerer yderligere 17.000 tropper. Obama sætter desuden et træningsprogram igang, der skal hjælpe det afghanske og pakistanske militær og politi, ligesom civiludvikling støttes
  • 2009: (oktober – december) Præsidenten Karzais primære valgmodstander Abdullah Abdullah trækker sig inden 2. valgrunde og Karzai vinder valget. USAs præsident Obama sender yderligere 30.000 tropper til Afghanistan, så styrkerne totalt når op på omkring 100.000 mand. Han udmelder at USA vil begynde at trække deres styrker tilbage i 2011. En dobbeltagent for Al-Qaeda dræber 7 CIA-agenter i Khost
  • 2010: NATO-styrker begynder operation Moshtarak for at tage regeringsmagten i Helmand-provinsen. Wikileaks publiserer tusindvis af hemmelige dokumenter vedrørende USAs militær i Afghanistan. De hollandske styrker trækker sig ud af krigen. På et topmøde i Lisabon aftales det, at NATO skal overdrage sikkerheden i Afghanistan til de afghanske styrker i slutningen af 2014. Antallet af dræbte civile afghanere er på det højeste siden krigens udbrud i 2001
  • 2011: (januar – maj) Præsident Karzai foretager som den første afghanske leder det første officielle statsbesøg i Rusland siden Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1989. En amerikansk præst (i USA) brænder koranen, hvilket udløser landsdækkende protester og resulterer i drab på begge sider (heriblandt 3 UN-medarbejdere). Omkring 500 fanger bryder ud af et fængsel i Kandahar – heraf er størstedelen Talibantilhængere. Al-Qaeda-lederen Osama bin Laden fanges og henrettes af amerikanske elitesoldater
  • 2011: (juli – oktober) Præsidentens halvbroder, Ahmad Wali Karzai, dræbes af Taliban. Ekspræsident Burhanuddin Rabbani myrdes. Idet relationerne til Pakistan forværres indgår Afghanistan og Indien et strategisk partnerskab, der skal udvide deres samarbejde omkring sikkerhed og udvikling
  • 2011: (november – december) Præsident Karzai indgår – med de lokale høvdinges godkendelse – et 10 årigt militært partnerskab med USA, der skal sikre de amerikanske styrkers tilstedeværelse i landet i årene efter 2014, hvor tropper fra alle andre fremmede lande ellers skal forlade landet. Pakistan og Taleban boykotter Bonn Konferencen i Afghanistan. Pakistan nægter at deltage, fordi pakistanske soldater blev dræbt i et luftangreb ledt af NATO
  • 2012: (januar – april) Taliban indviliger i at deltage i et møde i Dubai, som et skridt mod fred med USA og den afghanske regering. Mindst 30 demonstranter dræbes ved US Bagram airbase. Taliban lancerer en ‘forårs-offensiv' i Kabul, hvor 4 civile og 38 millitante afghanere dræbes
  • 2012: (maj – juli) Frankrigs nyvalgte præsident Francois Hollande udmelder, at han vil trække de franske tropper ud af krigen i slutningen af 2012 – 1 år tidligere end planlagt. Den afghanske talsmand Arsala Rahmani myrdes og Taliban påtager sig ikke skylden for drabet. På en konference i Tokyo bevilliges Afghanistan 16 milliarder dollars i støtte med USA, Storbritannien, Tyskland og Japan som hovedydere
  • 2012: (august – september) Det amerikanske militær straffer seks soldater for uheldig afbrænding af Koranen. Tre andre soldater straffes for at urinere på ligene af Taliban-soldater. USA overdrager et højsikkerhedsfængsel i Bagram til den afghanske regering, selvom amerikanerne bevarer kontrollen over visse fanger frem til marts 2013
  • 2013: Præsident Karzai og Pakistans præsident Asif Ali Zardari bliver enige om at arbejde mod en afghansk fredsaftale. To tidligere bankchefer fængsles for en enorm svindelsag, der næsten fik det afghanske bankvæsen til at kollapse i 2010. I juni overdrager NATO al kontrol over militær og sikkerhed til de afghanske styrker. NATOs tropper forbliver dog fortsat i landet iht. en aftale med den afghanske regering

 

Anbefalede bøger

  • Afghanistan – Malene Fenger-grøndahl – Bog
    DKK89,95 DKK89,95 Køb
  • Afghanistan Og Taleban – Fredrik Barth – Bog
    DKK129,95 DKK129,95 Køb
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål