{"id":2748,"date":"2014-10-15T14:38:39","date_gmt":"2014-10-15T14:38:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.123fakta.com\/da\/?p=2748"},"modified":"2026-03-19T10:38:23","modified_gmt":"2026-03-19T10:38:23","slug":"fakta-om-vikinger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.123fakta.com\/da\/fakta-om-vikinger","title":{"rendered":"Fakta om vikinger"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. Vikingetiden:<\/strong>\u00a0Vikingetiden varede fra 793 til 1066. Disse relativt pr\u00e6cise datoer er knyttet til visse begivenheder, som historikere mener markerer begyndelsen og slutningen p\u00e5 vikingetiden: plyndringen af klosteret Lindisfarne i det nordlige England i 793 og slaget ved Hastings i 1066 i det sydlige England.<\/li>\n
  2. Vikingr:<\/strong>\u00a0Det oldnordiske ord for vikinger er 'Vikingr'. Betegnelsen d\u00e6kker ikke kun de ber\u00f8mte vikingekrigere, men ogs\u00e5 handelsm\u00e6nd og opdagelsesrejsende fra datidens nordiske lande. Nybyggere fra Norden, der slog sig ned i andre lande (s\u00e5som England og Frankrig), gik under andre navne<\/li>\n
  3. Razziaer:<\/strong>\u00a0De fleste af vikingernes togter fandt sted i byer, klostre og lignende n\u00e6r kysterne, fordi de foretrak at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 deres mobile langskibe. De fleste togter fandt sted i Nordatlanten, men nogle vikinger rejste hele vejen til Rusland, Nordafrika og Mellem\u00f8sten.<\/li>\n
  4. Langskibe:<\/strong>\u00a0Vikingerne var kendt for deres frygtindgydende langskibe, ogs\u00e5 kendt som \"drageskibe\", fordi de typisk var dekoreret med et dragehoved p\u00e5 st\u00e6vnen. Langskibe var smalle og fladbundede, hvilket gjorde dem hurtige. De var ogs\u00e5 i stand til at navigere p\u00e5 lavt vand som kyster, floder og vandl\u00f8b, hvilket var en klar fordel p\u00e5 togter og i krig. Skibene havde bes\u00e6tninger p\u00e5 mellem 30 og 60 mand, og moderne rekonstruktioner viser, at de kunne sejle med hastigheder p\u00e5 op til 20 km\/t.<\/li>\n
  5. Dane g\u00e6ld:<\/strong>\u00a0Vikingerne tilb\u00f8d is\u00e6r engl\u00e6nderne og franskm\u00e6ndene en s\u00e6rlig tjeneste: fred for en pris. N\u00e5r betalingen var foretaget, ville vikingerne tage p\u00e5 togt eller vende hjem. Freden var dog kortvarig, da andre vikinger typisk ville h\u00f8re om betalingen og pr\u00f8ve lykken. De bel\u00f8b, som vikingerne indsamlede, steg betydeligt over tid; den f\u00f8rste danske g\u00e6ldsbetaling var omkring 100-200 pund i Kent, England i 865. Den st\u00f8rste danske g\u00e6ld blev opkr\u00e6vet i 1018, da vikingekongen Knud den Store gik med til at opl\u00f8se sin fl\u00e5de mod en betaling p\u00e5 82.500 pund.<\/li>\n
  6. Slavehandlere:<\/strong>\u00a0Under deres togter tog vikingerne ofte unge m\u00e6nd og kvinder til fange og brugte dem som slaver. Vikingerne solgte ogs\u00e5 deres slaver p\u00e5 de store slavemarkeder i Europa og Mellem\u00f8sten.<\/li>\n
  7. Forlig:<\/strong>\u00a0Mange af vikingetidens nordboere valgte at rejse og sl\u00e5 sig ned i udlandet. De fleste slog sig ned p\u00e5 forskellige \u00f8er i Nordatlanten, England, Frankrig, Rusland og det nuv\u00e6rende Tyrkiet. Andre n\u00e5ede dybere ind i Europa og nogle endda langt ind i Asien.<\/li>\n
  8. Religion:<\/strong>\u00a0Vikingerne var tilh\u00e6ngere af den traditionelle nordiske religion, som i dag ogs\u00e5 er kendt som nordisk mytologi og tilbedes af nogle i form af asatroen. Den nordiske religion var centreret omkring guder som Odin, Thor, Loke og Freja. For vikingerne var religionens omdrejningspunkt den \u00e6dle sk\u00e6bne at d\u00f8 i kamp for at sikre sig en plads i Valhalla, hvor man ville deltage i kampene op til Ragnarok - verdens undergang. Den nordiske religion eksisterede fra ca. 700 til 1300 og blev gradvist erstattet af kristendommen, som med tiden blev introduceret af forskellige mission\u00e6rer fra resten af Europa.<\/li>\n
  9. Renlighed:<\/strong>\u00a0Vikingerne blev beskrevet som meget rene af engl\u00e6nderne og andre, fordi de badede en gang om ugen og ogs\u00e5 gjorde meget ud af altid at rede deres h\u00e5r.<\/li>\n
  10. L\u00f8ber:<\/strong>\u00a0Runealfabetet blev brugt af vikinger s\u00e5vel som nogle germanske stammer og opstod i det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. Runerne blev udviklet uafh\u00e6ngigt af det latinske alfabet og kom f\u00f8rst under dets indflydelse i middelalderen. Samlet set blev runer brugt i omkring 1200 \u00e5r - indtil det 15. \u00e5rhundrede. Runealfabetet kaldes ogs\u00e5 \"Futhark\", fordi dets f\u00f8rste 6 tegn lyder som bogstaverne f - u - th - a - r - k.<\/li>\n<\/ol>\n
    \"Fakta:
    Tilskrivning: Softeis + archiwum w\u0142asne wiking\u00f3w, Jarmeryk + \u00c9clusette - Wikipedia.org<\/figcaption><\/figure>\n

    Her kan du se forskellige langskibe: en model (\u00f8verst til venstre), en polsk rekonstruktion (\u00f8verst til h\u00f8jre) og en svensk rekonstruktion (nederst).<\/strong><\/em><\/p>\n

    Myter om vikinger<\/h2>\n