{"id":869,"date":"2014-01-21T11:06:48","date_gmt":"2014-01-21T11:06:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.123fakta.com\/da\/?p=869"},"modified":"2026-03-19T10:38:47","modified_gmt":"2026-03-19T10:38:47","slug":"fakta-om-pandabjorne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.123fakta.com\/da\/facts-about-panda-bears","title":{"rendered":"Fakta om pandaer (pandabj\u00f8rne)"},"content":{"rendered":"

1. Navne:<\/strong> Pandaen er ogs\u00e5 kendt som bambusbj\u00f8rnen, k\u00e6mpepandaen eller den store panda.<\/p>\n

2. Vinterdvale:<\/strong>\u00a0Pandaer g\u00e5r ikke i dvale, fordi deres kost - som best\u00e5r af 99% bambus og 1% insekter p\u00e5 bambus og k\u00f8d, de finder - ikke tillader dem at opbygge de energireserver (dvs. fedt), der kr\u00e6ves for at holde sig i live i dvale hele vinteren.<\/p>\n

3. Hudfarve:<\/strong>\u00a0Pandaens hud er sort, hvor pelsen er sort, og lyser\u00f8d, hvor pelsen er hvid.<\/p>\n

4. K\u00f8r:<\/strong>\u00a0I mods\u00e6tning til de fleste andre bj\u00f8rnearter er pandaer meget langsomme l\u00f8bere. Den hurtigste bj\u00f8rn er den amerikanske sortbj\u00f8rn, som kan l\u00f8be op til 64 km\/t!<\/p>\n

5. Den r\u00f8de panda:<\/strong>\u00a0Den r\u00f8de panda (Ailurus fulgens) er ogs\u00e5 kendt som den lille panda eller kattebj\u00f8rnen. Den r\u00f8de panda og k\u00e6mpepandaen lever i de samme omr\u00e5der og spiser den samme f\u00f8de, og begge dyr er truede. Den r\u00f8de panda blev tidligere klassificeret som en halvbj\u00f8rn (ligesom f.eks. vaskebj\u00f8rne), men er nu placeret i sin egen familie Ailuridae. Den r\u00f8de panda er s\u00e5ledes ikke i familie med k\u00e6mpepandaen, da denne tilh\u00f8rer bj\u00f8rnefamilien Ursidae.<\/p>\n

\"Fakta:
Tilskrivning: J. Patrick Fischer + Greg Hume - Wikipedia.org<\/figcaption><\/figure>\n

Fakta: Den store panda (\u00f8verst) er ikke i familie med den r\u00f8de panda (nederst), selvom de lever i det samme omr\u00e5de, spiser det samme og begge er truede.<\/strong><\/em><\/p>\n

6. St\u00f8rrelse:<\/strong>\u00a0En voksen panda vejer 75 - 160 kg og m\u00e5ler ca. 60 - 90 cm i skulderh\u00f8jde og 1,2 - 1,8 meter i l\u00e6ngden. Hannerne er ca. 10 - 20% st\u00f8rre end hunnerne (kun hunner kan veje op til 75 kg og kun hanner op til 160 kg).<\/p>\n

7. Tunge knogler:<\/strong>\u00a0Pandaer kan st\u00e5 oprejst, men deres korte bagben er ikke st\u00e6rke nok til at b\u00e6re hele deres kropsv\u00e6gt. Pandaens knogler er dobbelt s\u00e5 tunge som knoglerne hos andre dyr af samme st\u00f8rrelse.<\/p>\n

8. T\u00e6nder:<\/strong>\u00a0Pandaer har ligesom mennesker to s\u00e6t t\u00e6nder i l\u00f8bet af deres liv: m\u00e6lket\u00e6nder og voksent\u00e6nder.<\/p>\n

9. Ingen fjender:<\/strong>\u00a0Voksne pandaer er s\u00e5 store, at de ikke har nogen naturlige fjender (f.eks. rovdyr<\/a> der vil \u00e6de dem). Men sneleoparder kan angribe pandaunger eller syge voksne pandaer.<\/p>\n

10. Forfader:<\/strong>\u00a0Pandaer nedstammer fra den udd\u00f8de Ailurarctos, som anatomisk set var en blanding af en kat og en bj\u00f8rn, og som levede i Kina for omkring 8 millioner \u00e5r siden.<\/p>\n

<\/div>\n

Reproduktion<\/h2>\n