Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om aber (og halvaber)

  1. Dominans: Dødningehovedaber (Saimiri boliviensis) viser nogle gange deres dominans ved at urinere på de dominerende aber
  2. Aggression og omsorg: At ”smile” (trække overlæben op så tænderne blottes) er et tegn på aggression blandt aber. Når aber plejer hinanden, er det tegn på omsorg og hengivenhed
  3. Føde: De fleste aber æder både dyr og planter. Nogle æder også jord. Aber skræller desuden deres bananer og æder ikke skrællen
  4. Monogame aber: Springaber (Callicebus) er sjældne, fordi de er monogame. De har den samme partner hele livet og bliver frustrerede, når de skilles. Springaberne kærtegner deres partner ofte og tilbringer generelt meget tid tæt på hinanden
  5. Ny alfahan: Når en flok marekatte (Cercopithecidae) får en ny leder, vil den nye alfahan i nogle tilfælde dræbe alle unger, der stadig dier. Dette er en evolutionær adfærd, hvor hannen beskytter sit eget afkom mod andre hanners afkom
  6. Snacks: Mandrilaber har små ’lommer’ i deres kinder, hvor de gemmer mad, der spises som snacks
  7. Brøleaber: Brøleaberne (Alouatta) er de mest højlydte af alle aber og halvaber. Deres brøl kan høres på over 3 kilometers afstand i skoven og mere end 4 kilometers afstand i åbne områder
  8. Aber i Europa: Berberaben (Macaca sylvanus) kaldes også 'gibraltaraben' og er den eneste fritlevende abeart i Europa
  9. Sygdomme: Det er almindeligt at aber har tuberkulose, hepatitis og herpes
  10. Menneske- og abeføde: Mennesket og visse abearter jager nogle halvabearter som føde (f.eks. røde og grønne colobusaber)

Forskelle på aber og halvaber

  • Primater: Aber (Haplorhini) og halvaber (Strepsirhini) udgør tilsammen ordenen primater (Primates). Aber regnes for at være højere udviklede end halvaberne
  • Arter: Der findes 149 abearter (inkl. mennesket) som opdeles i spøgelsesaber (Tarsii), vestaber (Platyrrhini) og østaber (Catarrhini). Der findes 48 halvabearter
  • Hale: Den mest åbenlyse forskel på aber og halvaber er, at aber ikke har en hale (hvilket alle halvaber har)
  • Svingen: Aber og eddekopaber svinger sig fra gren til gren vha. deres arme – kun få halvaber gør dette; de løber i stedet fra gren til gren

 

Fakta om de forskellige menneskeabearter

Menneskeaber er betegnelsen for en gruppe af mennekselignende aber, der genetisk set også er forholdvist tæt beslægtet med mennesket. Menneskeaberne inkluderer: orangutanger, gorillaer, chimpanser, bonoboer og gibboner.

 

Orangutanger

  • Orangutanger laver en rede i alle de træer, de sover i. Deres unger fødes i disse reder
  • Orangutanger kan leve i op til 50 år
  • Orangutanger får normalt kun én ny unge hvert 6 – 7 år. Ungen forbliver hos sin moder til den er 6 – 7 år gammel

 

Gorillaer

  • Gorillaer æder primært frugt, blade, bark, termitter og larver
  • Gorillaer kan være blå-sorte til brun-grå
  • Gorillaer kan blive op til 1,7 m høje og veje helt op til 165 kg

 

Chimpanser

  • Chimpanser bruger sammentyggede blade til at opsuge vand (som en svamp), når de skal drikke
  • Chimpansehanner kan være op til 6 gange stærkere end et voksent menneske
  • Chimpanser har 98% af deres DNA tilfælles med mennesker

 

Bonoboer

  • Bonoboer kan leve i store grupper med mere end 100 medlemmer
  • Bonoboer bruger nogle gange pinde til at forsvare sig selv
  • Bonoboer er sammen med chimpanser vores nærmeste nulevende slægtninge

 

Gibboner

  • Gibboner er den menneskeabeart, der ligner mennesket mindst. Dette gælder især fysisk, men adfærdsmæssigt anser man også gibboner for mindre udviklede end de andre menneskeabearter
  • Gibbonerne er mestre i at svinge sig mellem træernes grene og kan her bevæge sig med op til 55 km/t i timen!
  • Gibbonerne er monogame (dvs. de har kun én partner), hvilket ellers er sjældent blandt primater
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål