- Dominans: Egernaber (Saimiri boliviensis) viser nogle gange deres dominans ved at urinere på de dominerende aber.
- Aggression og omsorg: At smile (trække overlæben op, så tænderne blottes) er et tegn på aggression blandt aber. Når aber kæler for hinanden, er det et tegn på omsorg og hengivenhed.
- Føde: De fleste aber spiser både dyr og planter. Nogle spiser også jord. Aber skræller også deres bananer og spiser ikke skrællen.
- De monogame: Forårsaber (Callicebus) er sjældne, fordi de er monogame. De har den samme partner hele livet og bliver frustrerede, når de skilles. Forårsaber kærtegner ofte deres partnere og tilbringer generelt meget tid tæt på hinanden.
- Ny alfahan: Når en flok silkeaber (Cercopithecidae) får en ny leder, vil den nye alfahan i nogle tilfælde dræbe alle unger, der stadig dier. Det er en evolutionær adfærd, hvor hannen beskytter sit eget afkom mod andre hanners afkom.
- Snacks: Mandril-aber har små "lommer" i kinderne, hvor de opbevarer mad, som de spiser som snacks.
- Brøleaber: Brøleaber (Alouatta) er de mest højlydte af alle aber og aber. Deres brøl kan høres på over 3 kilometers afstand i skoven og mere end 4 kilometers afstand i åbne områder.
- Men i Europa: Berberaben (Macaca sylvanus) er også kendt som "Gibraltar-aben" og er den eneste fritlevende abeart i Europa.
- Sygdomme: Det er almindeligt, at aber har tuberkulose, hepatitis og herpes.
- Menneske- og abemad: Mennesker og nogle abearter jager nogle arter af halvaber som føde (f.eks. røde og grønne colobus-aber).
Fakta: Der findes 149 forskellige abearter; øverst en snabelabe (Nasalis larvatus), i midten en kejsertamarin (Saguinus imperator) og nederst en filippinsk tarsier (Tarsius syrichta).
Forskelle mellem aber og aber
- Primater: Aber (Haplorhini) og aber (Strepsirhini) udgør tilsammen ordenen primater. Aber anses for at være mere udviklede end aber.
- Arter: Der er 149 arter af aber (inklusive mennesker), som er opdelt i spøgelsesaber (Tarsii), vestlige aber (Platyrrhini) og østlige aber (Catarrhini). Der er 48 arter af prosimians
- Hale: Den mest åbenlyse forskel mellem aber og aber er, at aber ikke har en hale (hvilket alle aber har).
- Svinget: Aber og edderkoppeaber svinger sig fra gren til gren ved hjælp af armene - kun nogle få prosimiere gør det; de løber i stedet fra gren til gren.
Fakta om de forskellige menneskearter
Menneskeaber er betegnelsen for en gruppe menneskelignende aber, der også genetisk er relativt nært beslægtede med mennesker. Store aber omfatter: orangutanger, gorillaer, chimpanser, bonoboer og gibboner.
Orangutanger
- Orangutanger laver en rede i hvert træ, de sover i. Deres unger bliver født i disse reder
- Orangutanger kan blive op til 50 år gamle
- Orangutanger får normalt kun én ny unge hvert 6.-7. år. Kalven bliver hos sin mor, indtil den er 6-7 år gammel.
Gorillaer
- Gorillaer spiser primært frugt, blade, bark, termitter og larver.
- Gorillaer kan være blåsorte til brungrå
- Gorillaer kan blive op til 1,7 m høje og veje op til 165 kg.
Chimpanser
- Chimpanser bruger tyggede blade til at opsuge vand (som en svamp), når de drikker.
- Chimpansehanner kan være op til 6 gange stærkere end et voksent menneske.
- Chimpanser deler 98% af deres DNA med mennesker
Bonobos
- Bonoboer kan leve i store grupper med mere end 100 medlemmer.
- Bonoboer bruger nogle gange pinde til at forsvare sig med
- Bonoboerne er sammen med chimpanserne vores nærmeste nulevende slægtninge.
Gibbons
- Gibboner er den art af menneskeaber, der ligner mennesker mindst. Det gælder især fysisk, men også adfærdsmæssigt betragtes gibboner som mindre udviklede end de andre menneskeaber.
- Gibboner er mestre i at svinge sig mellem træernes grene og kan bevæge sig med op til 55 km/t!
- Gibboner er monogame (dvs. de har kun én partner), hvilket er sjældent blandt primater.
