Fakta om blåhvaler

1. Største dyr: Blåhvalen er det største dyr, der nogensinde har eksisteret på Jorden. Blåhvaler kan blive 33 meter lange og veje op til 200 tons. En blåhvals tunge kan veje lige så meget som en elefant - og dens hjerte lige så meget som en bil
2. Pattedyr: Selvom blåhvaler finder deres føde i havets dyb, skal de – som alle andre pattedyr – op til overfladen for at få luft. I vandets overflade udånder hvalerne luft via deres blæsehul i en sky af vanddamp under tryk (blåsten), der står op til 9 meter op i luften
3. Svømmer alene: Blåhvaler svømmer normalt alene, men lejlighedsvist også i par eller små grupper
4. Hastighed: På trods af deres store størrelser kan blåhvaler svømme med hastigheder på op til 55 km/t
5. Parring: Hun-blåhvaler parrer sig kun hvert tredje år og er drægtige i 11 – 12 måneder. Hunnerne får almindeligvis kun én unge ad gangen
6. Blåhvaleunger: Blåhvaleunger kan være op til 8 meter lange og veje op til 2.700 kg ved fødslen. Blåhvaleungerne dier hos deres moder og indtager mere end 600 liter mælk pr. dag. I de første 7 måneder af deres liv, tager blåhvaleunger ca. 90 kg på om dagen
7. Små hjerner: Blåhvaler har forholdvis små hjerner; de vejer typisk omkring 6,92 kg og udgør ca. 0,007% af hvalernes krops vægt
8. Fredning: I 1966 blev blåhvaler fredet af Den internationale hvalfangstkommission, men ulovlig fangst har fundet sted siden da. I dag betragtes blåhvaler fortsat som en truet dyreart
9. Fjender: Blåhvalerne har pga. deres enorme størrelse kun meget få naturlige fjender - hajer og spækhuggere er nogle af de eneste (og spækhuggeren er blåhvalens eneste rovdyr). 25% af alle voksne blåhvaler har ar efter angreb fra spækhuggere. Herudover dør en del blåhvaler som følge af menneskets jagt på dem samt i kollision med store skibe
10. Antal: Det estimeres, at der i dag findes mellem 10.000 og 25.000 blåhvaler i verden. I slutningen af 1800-tallet regner man med, at der var omkring 220.000 blåhvaler i havene omkring Antarktis. Den store nedgang i antal skyldes primært menneskets rovdrift i 1920’erne og 1930’erne, hvor op til 30.000 hvaler blev fanget pr. år. Antallet af blåhvaler var sandsynligvis lavest i 1990, hvor man estimerede den samlede bestand til at være under 10.000

Attribution: Andreas Tille – Wikipedia.org

Blåhvaler svømmer normalt alene, men kan også svømme i par eller mindre grupper

Blåhvalernes føde

• • Barder: Blåhvalen er en bardehval, hvilket betyder at den har 540-790 sorte barder, der kan blive op til 1 meter lange. Barderne hænger ned fra overkæben og bruges til at filtrere føden (plankton – også kaldet ‘lyskrebs' eller ‘krill') fra i vandet, der løber gennem blåhvalens mund
  • Krill: Blåhvaler kan konsumere op til 4 tons krill pr. dag og dens mave kan rumme omkring 1 tons krill
  • Kalorier: I én enkelt mundfuld indtager en blåhval næsten en halv million kilokalorier (kcal). En voksen blåhval har brug for 1,5 millioner kilokalorier (kcal) pr. dag

Attribution: Øystein Paulsen

Krill – eller lyskrebs som de også kaldes – er blåhvalernes primære fødekilde

• Farverig afføring: Fordi der er så meget krill i blåhvalernes føde, er deres afføring regnbuefarvet
• Store mundfulde: Blåhvaler kan have op til 110 tons vand i munden ad gangen
• Dykning: Fordi krill især findes dybt nede i havet, dykker blåhvalerne typisk ned under 100 meters dybde for at fange krillen. Et dyk varer typisk 10 minutter, selvom dyk på 20 minutter også er almindelige. Blåhvaler har desuden en tendens til udelukkende at dykke efter føde om dagen og æde i vandoverfladen om natten