Fakta om pandaer (pandabjørne)

Tilfældige fakta om pandabjørne

1. Navne: Pandaen er også kendt som bambusbjørnen, kæmpepandaen eller den store panda.

2. Vinterdvale: Pandaer går ikke i dvale, fordi deres kost - som består af 99% bambus og 1% insekter på bambus og kød, de finder - ikke tillader dem at opbygge de energireserver (dvs. fedt), der kræves for at holde sig i live i dvale hele vinteren.

3. Hudfarve: Pandaens hud er sort, hvor pelsen er sort, og lyserød, hvor pelsen er hvid.

4. Kør: I modsætning til de fleste andre bjørnearter er pandaer meget langsomme løbere. Den hurtigste bjørn er den amerikanske sortbjørn, som kan løbe op til 64 km/t!

5. Den røde panda: Den røde panda (Ailurus fulgens) er også kendt som den lille panda eller kattebjørnen. Den røde panda og kæmpepandaen lever i de samme områder og spiser den samme føde, og begge dyr er truede. Den røde panda blev tidligere klassificeret som en halvbjørn (ligesom f.eks. vaskebjørne), men er nu placeret i sin egen familie Ailuridae. Den røde panda er således ikke i familie med kæmpepandaen, da denne tilhører bjørnefamilien Ursidae.

Fakta: Den store panda og Den røde panda er ikke beslægtede
Tilskrivning: J. Patrick Fischer + Greg Hume - Wikipedia.org

Fakta: Den store panda (øverst) er ikke i familie med den røde panda (nederst), selvom de lever i det samme område, spiser det samme og begge er truede.

6. Størrelse: En voksen panda vejer 75 - 160 kg og måler ca. 60 - 90 cm i skulderhøjde og 1,2 - 1,8 meter i længden. Hannerne er ca. 10 - 20% større end hunnerne (kun hunner kan veje op til 75 kg og kun hanner op til 160 kg).

7. Tunge knogler: Pandaer kan stå oprejst, men deres korte bagben er ikke stærke nok til at bære hele deres kropsvægt. Pandaens knogler er dobbelt så tunge som knoglerne hos andre dyr af samme størrelse.

8. Tænder: Pandaer har ligesom mennesker to sæt tænder i løbet af deres liv: mælketænder og voksentænder.

9. Ingen fjender: Voksne pandaer er så store, at de ikke har nogen naturlige fjender (f.eks. rovdyr der vil æde dem). Men sneleoparder kan angribe pandaunger eller syge voksne pandaer.

10. Forfader: Pandaer nedstammer fra den uddøde Ailurarctos, som anatomisk set var en blanding af en kat og en bjørn, og som levede i Kina for omkring 8 millioner år siden.

Reproduktion

  • Pandapar: For at et pandapar kan få unger, har de brug for 28.500 m2 jord. En enkelt panda har brug for 6.500 - 10.500 m2 for at overleve.
  • Ægløsning: Hunpandaer har kun ægløsning én gang om året og er kun frugtbare 2-3 dage om året.
  • Fangenskab: Pandaer i fangenskab mister interessen for at formere sig, hvilket gør det svært at øge bestanden. Forskere parrede derfor først pandaer ved hjælp af kunstig befrugtning. Senere forsøgte man sig med mere ekstreme metoder: at vise pandaerne film, hvor de parrer sig, og at give hanpandaerne Viagra. Først for nylig har man haft succes med et naturligt avlsprogram, der producerer en unge hvert andet år (pr. mor).
  • Efter parring: Når parringen er fuldført, jager den kommende pandamor alle hanner ud af sit territorium og opfostrer ungerne alene.
  • Graviditet: Drægtighedsperioden varer 97-163 dage. Den store forskel i varighed skyldes, at pandafosteret kun vokser, hvis moderen får tilstrækkeligt med føde under drægtigheden. Når først fosteret begynder at udvikle sig, tager det 45-60 dage, før det bliver født.
  • Fødsel: Pandaunger bliver normalt født i august eller september. De er typisk 15-17 cm lange og vejer 90 - 200 gram, hvilket svarer til 1/800 - 1/900 af moderens vægt. Pandaen har dermed den mindste unge af alle pattedyr, der har en livmoder. Når ungerne bliver født, er de lyserøde, blinde og tandløse.
  • Øjenklappen: Når en pandaunge bliver født, er de sorte pletter omkring øjnene runde. Som pandaen vokser, bliver pletterne gradvist mere og mere dråbeformede.
  • Pelsløs: Pandaer og isbjørne er de eneste bjørne, der er født uden pels
  • Tvillinger: Pandamødre er mere tilbøjelige til at føde tvillinger i naturen end i fangenskab
  • Overlevelsesrate: Mere end halvdelen af alle nyfødte pandaunger dør af sygdom, eller fordi de ved et uheld bliver knust til døde af deres mødre.
  • Kønsmodenhed: Pandaer bliver kønsmodne, når de er 4-8 år gamle, og forbliver kønsmodne, indtil de er omkring 20 år gamle. Fordi pandaunger bliver hos deres mødre, indtil de er 2-3 år gamle, kan mødre højst få 3-4 unger (kuld) i løbet af deres liv.
  • Alder: I naturen bliver pandaer typisk omkring 20 år gamle. I fangenskab kan de blive op til 30 år gamle.

 

Pandaens kost

  • Tommelfinger: Pandabjørne har en ekstra "tommelfinger", som faktisk er en ekstra stor sesamknogle. Tommelfingeren er specielt designet til at holde på bambus, som udgør 99% af deres kost (resten er insekter og kød).
  • Dårlig fordøjelse: Fordi pandaens fordøjelsessystem er designet til at fordøje kød - og ikke planter - kan den ikke fordøje sin kost ordentligt. Den absorberer kun omkring 20 - 30% af næringsstofferne i bambussen, hvilket resulterer i, at en voksen panda producerer omkring 28 kg afføring om dagen!
  • Bambus: En pandabjørn kan spise op til 45 kg bambus om dagen (kun om foråret) og bruger omkring 14-16 timer om dagen på at spise. En voksen panda kan også skrælle og spise et bambusskud på omkring 40 sekunder.
  • Bambus-arter: Der findes omkring 300 arter af bambus i Kina. Af disse findes omkring 25 i de områder, hvor pandaer lever. Ud af disse har pandaer 3 yndlingsarter
  • Enlige mennesker: I naturen ser man sjældent pandaer tæt på hinanden, hvilket skyldes, at de ikke kan overleve, hvis de skal konkurrere om føden.

 

Pandaer og mennesker

  • Truede dyr: Pandaen har været en truet dyreart siden 1990. De største trusler mod pandaen er krybskytteri og indskrænkning af dens levesteder.
  • Udryddelse: Pandaer er tæt på at uddø, og der er kun omkring 1.000 pandabjørne tilbage i verden. Forskere håber at kunne øge bestanden af pandaer til omkring 5.000 inden 2025.
  • Pels: En panda-pels kan sælges for 60.000-100.000 dollars på det sorte marked.
  • Den zoologiske have: Det er dyrt at holde en panda i en zoologisk have; det koster ca. 5 gange så meget som at holde det næstdyreste dyr, nemlig elefant
  • Straf: Det har været ulovligt at dræbe pandaer i Kina siden 1960'erne, men loven blev ikke håndhævet strengt i praksis. I 1987 blev loven strammet, og straffen blev øget fra 2 års fængsel til livsvarigt fængsel eller endda dødsstraf. I dag er straffen noget mildere: 10-20 års fængsel.
  • Symbolik: I kinesisk kultur repræsenterer pandaen fred og harmoni med sine sorte og hvide farver og rolige adfærd, der afspejler de to universelle modsatrettede kræfter: Ying og Yang. Indtil for omkring 100 år siden brugte kinesiske klaner også pandaflag til at signalere fred eller våbenhvile til hinanden. I dag bruger Verdensnaturfonden WWF også pandaen i deres logo.