Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om pandaer (pandabjørne)

  1. Navne: Pandaen kaldes også Bambusbjørn, Kæmpepanda eller Den store panda
  2. Vinterhi: Pandaer går ikke vinterhi, fordi deres kost – som består af 99% bambus og 1% insekter på bambus samt kød de finder – ikke tillader dem at opbygge de energireserver (dvs. fedt), det kræver at holde sig i live i hi hele vinteren
  3. Hudfarve: Pandaens hud er sort på steder, hvor pelsen er sort og lyserød på steder, hvor pelsen er hvid
  4. Løb: I modsætning til de fleste andre bjørnearter er pandaer meget langsomme løbere. Den hurtigste bjørne er Den amerikanske sortbjørn, der kan løbe op til 64 km/t!
  5. Den røde panda: Den røde panda (Ailurus fulgens) kaldes også Den lille panda eller Kattebjørn. Den røde panda og den store panda bor i samme områder og æder den samme føde, og begge dyr er truede. Den røde panda blev tidligere klassificeret som en halvbjørn (ligesom f.eks. vaskebjørne), men er i dag placeret i sin egen familie Ailuridae. Den røde panda er således ikke beslægtet med Den store panda, idet sidstnævnte tilhører bjørnefamilien Ursidae
  6. Størrelse: En voksen panda vejer 75 – 160 kg og måler ca. 60 – 90 cm i skulderhøjde samt 1,2 – 1,8 meter i længden. Hannerne er ca. 10 – 20% større end hunnerne (kun hunner kan veje ned til 75 kg og kun hanner op til 160 kg)
  7. Tunge knogler: Pandaer kan stå oprejste, men deres korte bagben er ikke stærke nok til at bære hele deres kropsvægt. En pandas knogler er dobbelt så tunge som knoglerne hos andre dyr på samme størrelse
  8. Tænder: Pandaer har – ligesom mennesker – to tandsæt i deres livstid; mælketænder og voksentænder
  9. Ingen fjender: Voksne pandaer er så store, at de ikke har nogle naturlige fjender (dvs. rovdyr der vil æde dem). Sneleoparder kan dog finde på at angribe pandaunger eller syge voksne pandaer
  10. Forfader: Pandaer nedstammer fra den uddøde Ailurarctos, der anatomisk var en blanding af en kat og en bjørn og levede i Kina for omkring 8 millioner år siden

Reproduktion

  • Pandapar: For at et pandapar skal kunne få unger, har de brug for 28.500 m2 land. En enkelt panda har brug for 6.500 – 10.500 m2 for at overleve
  • Ægløsning: Hun-pandaer har kun ægløsning én gang om året og er kun fertile 2-3 dage pr. år
  • Fangeskab: Pandaer i fangeskab mister interessen for at reproducere sig, hvilket gør det svært at øge populationen. Videnskabsfolkene parrede derfor pandaer vha. kunstig befrugtning i starten. Senere hen prøvede man nogle lidt mere ekstreme metoder; at vise pandaerne film af pandaer, der parrede sig samt at give han-pandaerne Viagra. Først for nylig har man fået succes med et naturligt avlsprogram, hvor man får én unge hvert andet år (pr. moder)
  • Efter parringen: Når parringen er færdig, jager den kommende pandamoder alle hanner ud af sit territorie og opfostrer ungerne på egen hånd
  • Drægtighed: Drægtighedsperioden varer 97-163 dage. Den store forskel i varighed skyldes, at pandafostret kun vokser, hvis moderen får tilstrækkelig føde under drægtigheden. Når fostret starter sin udvikling, tager det 45-60 dage, før det fødes
  • Fødsel: Pandaunger fødes normalt i august eller september. De er typisk 15-17 cm lange og vejer 90 – 200 gram, hvilket svarer til 1/800 – 1/900 af moderens vægt. Pandaen har således den mindste baby af alle pattedyr, der har en livmoder. Når ungerne fødes, er de lyserøde, blinde og tandløse
  • Øjeplet: Når en pandaunge fødes, er de sorte pletter omkring øjnene runde. I takt med at pandaen vokser, bliver pletterne gradvist mere og mere dråbeformede
  • Pelsløse: Pandabjørne og isbjørne er de eneste bjørne, der fødes uden pels
  • Tvillinger: Pandamødre føder oftere tvillinger i naturen end i fangeskab
  • Overlevelsesprocent: Mere end halvdelen af alle nyfødte pandaunger dør af sygdom eller fordi de uheldigvis bliver mast ihjel af deres mødre
  • Kønsmodenhed: Pandaer bliver kønsmodne som 4 – 8 årige og forbliver kønsmodne til de er ca. 20 år gamle. Fordi pandaungerne bliver sammen med deres mødre indtil de er 2-3 år, kan mødrene maksimalt nå at få 3 – 4 unger (kuld) i deres livstid
  • Alder: I naturen bliver pandaer typisk omkring 20 år gamle. I fangeskab kan de blive op til 30 år

 

Pandaens kost

  • Tommelfinger: Pandabjørne har en ekstra “tommelfinger”, som egentlig er et ekstra stort sesamben. Tommelfingeren er specielt udviklet til at fastholde bambus, som udgør 99% af deres kost (resten er insekter og kød)
  • Dårlig fordøjelse: Fordi pandaens fordøjelsessystem er udviklet til at fordøje kød – og ikke planter – kan den ikke fordøje sin kost ordentligt. Den absorberer kun omkring 20 – 30% af næringsstofferne i bambussen, hvilket resulterer i, at en voksen panda producerer omkring 28 kg afføring i døgnet!
  • Bambus: En pandabjørn kan æde op til 45 kg bambus pr. dag (dog kun i foråret) og bruger omkring 14 – 16 timer i døgnet på at æde. En voksen panda kan desuden skrælle og æde et bambusskud på ca. 40 sekunder
  • Bambusarter: Der findes omkring 300 bambusarter i Kina. Heraf findes der ca. 25 i de områder, hvor pandaerne lever. Ud af disse har pandaerne 3 foretrukne arter
  • Enlige: I naturen ses pandaer kun meget sjældent i nærheden af hinanden, hvilket skyldes, at de ikke kan overleve, hvis de skal konkurrere om føde

 

Pandaer og mennesker

  • Truede dyr: Pandaen har været en truet dyreart siden 1990. De største trusler mod pandaerne er krybskytter og indskrænkning af habitat
  • Udryddelse: Pandaer er tæt på at være udryddede, idet der kun er ca. 1.000 pandabjørne tilbage i hele verden. Videnskabfolkene håber på at kunne øge populationen af pandaer til omkring 5.000 i 2025
  • Pels: En pandapels kan sælges for 60.000-100.000 dollars på det sorte marked
  • Zoologisk have: At holde en panda i en zoologisk have er dyrt; det koster ca. 5 gange så meget som at holde det næstdyreste dyr; elefanten
  • Straf: Det har været ulovligt at dræbe pandaer i Kina siden 1960’erne, men loven blev ikke håndhævet særlig strikst i praksis. I 1987 blev lovgivningen strammet og straffen blev sat fra 2 års fængsel til livstid eller endda dødsstraf. I dag er straffen noget mildere: 10-20 års fængsel
  • Symbolik: I den kinesiske kultur repræsenterer pandaen fred og harmoni, idet den med sine sort/hvide farver og rolige adfærd afspejler de to universelle, modstridende kræfter: Ying og Yang. Indtil for ca. 100 år siden brugte kinesiske klaner desuden flag med pandaer til at signalere fred eller våbenhvile overfor hinanden. Verdensnaturfonden WWF bruger i dag også pandaen i deres logo
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål