Fakta om planeten Mars
- Solen: Mars er den fjerde planet fra solen. Dens afstand til solen er ca. 228 millioner km
- Døgn: 1 døgn på Mars (den tid det tager Mars at rotere én gang om sig selv) varer lidt over 24 timer (24,6 timer) – næsten som et døgn her på Jorden
- År: 1 år (den tid det tager Mars at rotere én gang om solen) svarer til 687 dage her på Jorden
- Tyngdekraft: Tyngdekraften på Mars er kun 37% af tyngdekraften på Jorden. Dette betyder, at man med samme kraft kan hoppe 3 gange højere på Mars end på Jorden
- Overflade: Mars er en klippeplanet, hvis overflade er bærer præg af vulkaner, meteornedslag, jordskorpernes bevægelser, atmosfæriske effekter samt støvstorme (sandstorme)
- Karakteristika: Mars har ingen ringe og heller intet globalt magnetfelt. Mars har en tynd atmosfære, der primært består af kuldioxid, kvælstof og argon. Mars har desuden 2 måner: Phobos og Deimos
- Rumfartøjer: Mere end 40 rumfartøjer har besøgt Mars – både ved at flyve forbi, ligge i omløb og lande på planetens overflade. Den første succesfulde mission til Mars var 'Mariner 4' i 1965
- Største vulkan: Mars har den største vulkan i hele solsystemet, Olympus Mons, der er 25 km høj og har en diameter på 600 km. Til sammenligning er Jordens største vulkan, Mauna Loa, lidt over 4 km høj (4.169 m) og 3-5 km bred
- Kløfter: Mars har adskillige kløftsystemer; især systemet Valles Marineris, der løber omkring ækvator, er bemærkelsesværdigt. Selvom det ikke er noget faktum, mener nutidens eksperter, at disse kløfter er skabt af vand
- Navn: Mars kaldes også ”den Røde Planet” fordi jernmineraler i planetens jord iltes – dvs. ruster – og dermed får jorden samt den støvede atmosfære til at fremstå rødlig. Selve navnet Mars stammer fra den romerske mytologi, hvor Mars var krigsguden. Grunden til at romerne netop valgte at navngive Mars efter deres krigsgud, er planetens røde farve, der henleder tankerne på blod
Se også disse artikler:
- Fakta om planeternes størrelser
- Fakta om planeternes navne
- Rækkefølgen og placeringen af planeterne i solsystemet
- Vores solsystems dannelse og opbygning
Flere fakta om Mars
- Liv: På dette tidspunkt i planetens historie kan Mars ikke huse liv (i hvert fald ikke liv som vi kender det). Et af de vigtigste videnskabelige mål er at finde ud af, om der tidligere har været- og i fremtiden kan være potentiale for liv på Mars
- Årstider: Pga. sin hældning har Mars årstider, der påvirker dens overflade – ligesom Jorden. Årstiderne på Mars er dog længere end på Jorden, idet Mars befinder sig 1,5 gange længere væk fra solen og desuden er en smule elliptisk (dette bevirker, at dens afstand til solen varierer, hvilket dermed forlænger årstiderne)
- Poler: Mars har hvide pletter omkring polerne – men om disse indeholder vand, vides endnu ikke. Polernes størrelse varierer efter årstiderne
Mars' profil | |
Masse: | 6,4185×1023 kg (0,107 x Jorden) |
Excentricitet: | 0,093315 |
Diameter ved ækvator: | 6.794 km |
Omkreds ved ækvator: | 24.343 km |
Omløbshastighed: | 24,077 km/s |
Aphelion: | 249.209.300 km |
Perihelion: | 206.669.000 km |
Gnsn. distance fra solen: | 227.940.000 km |
Overfladetemperatur: | -143 til 35 °C |
Kilder og yderligere viden om emnet
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022