Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om psykologi

  1. Højdeskræk: Alle mennesker kan krydse et 1 m langt og 30 cm bredt bræt på gulvet, men kun meget få kan gøre det i 20 meters højde
  2. Minder: Minder genskabes hver gang vi tænker på dem. Dette betyder også, at man skabe falske minder - dvs. ting der aldrig er sket - hos et andet menneske
  3. Multitasking: Mennesker kan ikke multitaske. Man kan kun gøre én ting ad gangen. Men vi er gode til at skifte hurtigt mellem forskellige aktiviteter, så vi selv tror, at vi gør flere ting på én gang - men i virkeligheden kan vi praksis kun gøre én ting ad gangen. Den eneste undtagelse fra denne regel er fysiske opgaver, som vi gør meget ofte og derfor er meget gode til; her kan vi samtidig klare en psykisk opgave. Et eksempel herpå kan være at gå og tale på samme tid
  4. Mål: Hvis du fortæller andre om dine mål, er der mindre sandsynlighed for at du når dem, fordi du mister motivation
  5. Fobier: Inden for psykologiens verden findes der mere end 400 anerkendte fobier. Pudsige eksempler inkluderer hippopotomonstrosesquippedaliofobi (frygten for lange ord) og fobofobi (frygten for fobier)
  6. Yndlingssang: Din yndlingssang er sandsynligvis din favorit, fordi du forbinder den med en følelsesmæssig begivenhed i dit liv
  7. Truman syndromet: Truman syndromet er en tilstand, hvor patienterne tror, at de lever i et reality show (ligesom i filmen "The Truman Show" fra 1998)
  8. Penge: At bruge penge på andre mennesker giver mere lykke end at bruge penge på dig selv
  9. Fantomvibrationer: 68% af alle mennesker oplever, at deres mobiltelefon vibrerer, selvom den ikke gør det - et fænomen der kaldes "Fantomvibrationer" blandt psykologer
  10. Korttidshukommelse: Mennesker kan kun huske 3 - 4 ting i 20 sekunder ad gangen. Et godt eksempel er telefonnummer såsom 28 41 17 59. Man er nødt til at gentage telefonnummerets fire bestanddele for at kunne huske det

Anbefalet bog:

Elementær Psykologi

I denne bog får du en grundig gennemgang af alle den moderne psykologis begreber.


Forfatteren, Thomas Nielsen, formår at gøre tung videnskabelig information læsevenlig og spændende.


Bogen fungerer som et opslagsværk og er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så alle læsere kan være med.

Læs mere om bogen her

Reptilhjernen: “Kan jeg spise det? Kan jeg parre mig med det? Vil det dræbe mig?”

Fakta: Vores reptilhjerne gør, at vi ikke kan undlade at bemærke: føde, sex og fare

 

Attribution: rottenpot.deviantart.com + pixabay.com

 

Har du nogensinde bemærket, at folk altid bevæger sig meget langsomt forbi en ulykke? Eller at folk flokkes om gratis smagsprøver? Vidste du, at antallet af trafikuheld stiger drastisk på vejstrækninger, hvor der er reklamer med kvinder i undertøj? Alt dette skyldes én ting: vores reptilhjerne. Denne del af hjernen var den første, vi udviklede og har til opgave at styre tre basale drifter: Føde, reproduktion og fare. Så uanset hvor vi befinder os, scanner reptilhjernen vores omgivelser for at besvare følgende spørgsmål: “Kan jeg spise det? Kan jeg parre mig med det? Vil det dræbe mig?”. Dette betyder, at man ikke kan undgå at bemærke føde, sex og fare

 

 

Paris-syndromet

Især japanske kvinder oplever det psykologiske fænomen 'pariser-symptomet', hvor de oplever et kulturchok, når de ser Paris i virkeligheden

 

Attribution: Materialscientist – Flickr.com

 

Paris-syndromet er en form for depressionslidelse, der hvert år rammer 10 til 20 japanske – typisk kvindelige – turister i Paris. Lidelsen medfører forskellige psykiske symptomer såsom hallucinationer, forfølgelsesvanvid m.fl. samt psykosomatiske symptomer som f.eks. svimmelhed, svedeture o.lign. Årsagen til lidelsen er en form for ekstremt kulturchok; mange japanske turister har ekstremt høje forventninger til Paris og desuden stærkt romantiserede og urealistiske forestillinger om byen, som alle krakelerer, når de oplever den i virkeligheden

 

 

 Vi overestimerer vores fremtidige følelser

Det er et faktum, at vi overestimerer fremtidige følelser 

Attribution: Natalia Rivera + Iselin – Flickr.com

 

Vi overestimerer vores følelsmæssige reaktioner i fremtiden. Uanset om vi forestiller os en negativ (f.eks. skilsmisse, dødsfald i familien mv.) eller positiv (f.eks. blive forælder, vinde i lotto mv.) begivenhed i fremtiden, kan vi ikke undgå at overestimere den fremtidige følelse (de negative begivenheder tror vi vil udløse dyb sorg, mens de positive vil udløse ekstrem glæde). I virkeligheden er vi tilbøjelige til at være mere eller mindre lige lykkelige hele tiden

 

 

Flere fakta fra psykologiens verden

 

  • Musik: Den type musik du lytter til, påvirker måden, hvorpå du opfatter verden
  • Dagdrømmeri: Vores tanker “flyver” i gennemsnit 30% af tiden
  • Akavet stilhed: Det tager ca. 4 sekunder før stilhed føles akavet
  • At huske:Det er nemmere at huske ting med lukkede øjne
  • Smil: Man kan forbedre sit humør ved at smile
  • Vægt: Der er 70% større sandsynlighed for at asociale eller upopulære piger tager vægt på end populære, sociale piger
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål