Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om schæferhunde

  • Størrelse: Schæferhunden er en stor hunderace, hvor den voksne hund typisk vejer mellem 22 og 40 kg, og måler omkring 55 - 65 cm i skulderhøjde
  • Livstid: Schæferhunde bliver typisk 7 - 10 år gamle
  • Pelsfarve: Sort og brun, sandfarvet eller sølv, hvor den sorte farve typisk ligger henover ryggen som en saddel og i ansigtet som en maske. Schæferhundes pels kan også være helt sort
  • Gruppe: Hyrde- og kvæghunde
  • Oprindelse: Schæferhunden blev fremavlet i 1899 i Karlsruhe, Tyskland og var oprindeligt en hyrdehund
  • Adfærdstræk: Intelligent, venlig, hengiven, udadfarende, adræt, beskyttende, arbejdsom, pligtopfyldende, opgaveorienteret, frygtløs og stærk

Schæferhundes karakteristika

Psykiske faktorer
Hundetræning
Børnevenlig
Kattevenlig
Hundevenlig
Venlig mod fremmede
Hengivenhed
Tilpasningsevne
Trivsel i lejlighed
Egnet til førstegangsejere
Fysiske faktorer
Fældning
Pelspleje
Vagthund
Egnet til beskyttelse
Dagligt motionsbehov
Aktivitetsniveau
Kuldetolerance
Varmetolerance
Foderbehov

Attribution: Hans_Kemperman + Yolanda - Pixabay.com | Sandy Hook - Wikipedia.org

Schæferhunde har typisk brun pels med en sort "saddel" henover ryggen og en "maske" i ansigtet. Pelsen kan dog også være helt sort eller have sølvgrå nuancer. Hvide schæfere derimod er en race for sig

Schæferhundens adfærd, temperament og trivsel

  • Adfærd: Schæferhunde er både frygtløse og selvsikre uden at være fjendtlige. De er samtidig intelligente, hengivne og ivrige. Disse kvaliteter i kombination med deres lidt reserverede og fjerne natur, giver dem en speciel personlighed
  • Trivsel: Det ligger i schæferhundenes at udføre forskellige opgaver og de trives generelt bedst, hvis de holdes beskæftiget. Alt dette forudsætter dog, at de er blevet opdraget til at være lydige, at træne og i at udføre opgaver. Schæferhunde er aktive, der skal holdes beskæftiget med leg, indlæring og/eller arbejde. Daglig stimulation – fysisk såvel som psykisk – i form af gåture, løb, apport, træning o.lign. er en nødvendighed
  • Temperament: En schæferhunds temperament afgøres i høj grad af dens opdragelse og dens træners/ejers holdning. Derfor er det igen vigtigt, at den opdrages og trænes korrekt fra dag 1
  • Alsidighed: Schæferens mange adfærdsmæssige kvaliteter gør den velegnet til at leve i en familie såvel som i et arbejdsmiljø
  • Opgaver: Velopdragede schæferhunde kan være  i stand til at varetage en lang række opgaver såsom ledsager, førerhund, lavinehund, sporhund, vagthund, politihund, militærhund, hyrdehund m.fl.
  • Vagthunde: Schæferhunde er kendt for at være gode vagthunde og har været anvendt til formålet i mange år – men de bør ikke lænkes til et træ for at holde vagt (det bør ingen hunde!); det vil blot føre til aggressioner, frustrationer og stress! En schæferhund trives bedst, når den lever indendørs med sine ejere, men samtidig har adgang til en stor indhegnet have, hvor den kan opbruge sin energi
  • Tilstedeværelse: Schæferhunde egner sig ikke til dig, hvis du er væk hjemmefra ofte eller i længere perioder. Når schæferhunde efterlades alene, kan de blive angste eller begynde at kede sig, hvilket normalt resulterer i uønsket adfærd – dvs. gøen, tyggen, graven o.lign. 
  • Opdragelse: Schæferhunde kan være mistænksomme og reserverede overfor fremmede mennesker. For at opdrage en schæferhund til at kunne omgås socialt, bør du sørge for at eksponere den for fremmede mennesker, nye oplevelser, nye steder osv. Lydighedstræning – allerede fra schæferen er hvalp – er vigtigt for at vænne den til andre mennesker og hunde samt for at lære den de basale manerer inden for hundeverdenen
  • Pottetræning: Burtræning er generelt en god måde at pottetræne sin hvalp på. For schæferhvalpe – som kan have en tendens til seperationsangst eller at være angste, når de efterlades alene – er burtræning en ekstremt god og praktisk måde at pottetræne på
  • Fældning: Schæferhunde fælder meget – og det bør man altid tage med i overvejelserne, inden man anskaffer sig en schæferhund. Børst din schæfer flere gange ugentligt og køb dig en god støvsuger; du får brug for den!

 

Anbefalede bøger

  • Populære Hunderacer – Schæfer – Jinny Johnson – Bog
    DKK239,95 DKK216,95 Køb
  • Schæferhund – Mariann Uglebjerg Nielsen – Bog
    DKK89,95 Køb

 

Historiske fakta om schæferhunden

  • Max von Stephanitz: Schæferhunden blev fremavlet af den tyske kaptajn Max von Stephanitz i Karlsruhe, Tyskland 1899, som en krydsning af forskellige hyrde- og kvæghunde. Schæferen blev specifikt fremavlet som en arbejdshund i stand til at kunne klare opgaver, som kræver styrke, mod og intelligens
  • Militærhund: Under 1. verdenskrig blev schæferhunde brugt af både Frankrig og Tyskland som militærhunde
  • Første førerhund: Schæferhunden var den første hunderace, der blev brugt som førerhund i verdenshistorien
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål