Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om solceller og solpaneler

  1. Solcellens historie: Solcellen blev opfundet for 100 år siden, men har kun fungeret som effektiv energikilde de sidste 50 år
  2. Potentiale: I dag er det i praksis muligt at dække hele jordens energiforbrug vha. solceller – men det ville kræve enorme investeringer
  3. Solcelletyper: Der findes 3 typer solceller: monokrystalinske, polykrystalinske og tyndfilm
  4. Inverter: Solceller producerer jævnstrøm og eftersom de fleste elektriske apparater bruger vekselstrøm, skal solcellernes strøm igennem en såkaldt ’inverter’, inden den kan anvendes i private boliger. Der er forskel på invertere og man bør undersøge markedet, før man køber en. Inverteren skal i øvrigt udskiftes omtrent hvert 10. år
  5. Levetid: Levetiden for et solcelleanlæg er typisk over 25 år og i mange tilfælde kan man forvente omkring 30 – 40 år. Levetiden afhænger meget af solcellernes kvalitet samt at solcelleanlægget monteres korrekt. Herudover kan levetiden naturligvis forkortes betydeligt, hvis det rammes af flyvende objekter, ødelægges af mennesker el.lign.
  6. Henfald: Alle solceller yder mindre og mindre for hvert år, der går. Dette tab udregnes i procenter og angives af fabrikanten i form af en ydelsesgaranti (f.eks. 1% procent i årligt tab svarer f.eks. til 80% ydelse efter 20 år)
  7. Direkte sollys: Solceller skal naturligvis helst placeres på et sted, hvor de uforstyrret kan rammes af solens stråler hele dagen (ikke i halvskygge o.lign.)
  8. Sydvendte solceller: For at få en optimal eksponering skal solceller i nordlige lande vende mod syd og have en hældning på 30 – 45 grader. Solceller genererer altid den maksimale mængde energi, når de vender direkte mod solen. Det også derfor mange af de større solcelleanlæg automatisk drejer sig efter solens placering på himlen
  9. Solpaneler: Solpaneler er forskellige fra solceller. Solpaneler genererer ikke energi direkte; de opvarmer vand direkte. I praksis fungerer dette ved, at en pumpe skubber koldt vand fra en tank gennem rørene i solpanelet. Her varmes vandet vha. solens energi. Udtrykket solpaneler bruges i øvrigt også om solcellepaneler
  10. Største solenergianlæg: Det største solenergianlæg i verden findes i Mojaveørkenen og dækker 4 km2

Du kan læse mere om solenergi her

 

 

Meget store solenergianlæg bruger spejle til at reflektere sollyset samlet på en modtager

 

Attribution: afloresm – Wikipedia.org

 

Store anlæg som dette fungerer ved, at de mange spejle reflekterer sollyset op på modtageren i tårnet

 

Fordele ved solceller

  • Ingen vedligeholdelse: Solcelleanlæg kræver praktisk talt ingen vedligeholdelse, fordi de ikke har nogle bevægelige mekaniske dele, der opslides, men også fordi de ikke er afhængige af vand, batterier o.lign.
  • Lokal strømforsyning: Solceller producerer strøm lokalt, hvilket gør dig mere selvforsynende og mere uafhængig af energiselskaberne
  • Ingen løbende udgifter: Når først et solcellerne er installerede, er der næsten ingen løbende udgifter
  • 5 – 10 års horisont: De fleste solcelleanlæg tjener sig hjem efter 5 -10 år; herefter leverer de gratis energi
  • Energipriser: Med et solceller er du uafhængig af de fremtidige energipriser
  • Mindre elregning: Solceller kan mindske elregningen betydeligt i stort set alle typer bygninger
  • Strømsvigt: Med solceller bliver du ikke ramt strømsvigt (hvis en hel by f.eks. får afskåret strømforsyningen fortsætter solcelleanlægget med at producere strøm)
  • Støj: Solceller støjer generelt ikke (I nogle anlæg kan inverteren dog støje en smule) og medfører heller ingen visuelle gener (i modsætning til mange andre energiproducerende anlæg)
  • 24/7: Solceller er i stand til at lagre strøm i batterier og forsyne dig med elektricitet om natten, når der er overskyet osv.
Del på Facebook
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022