1. Dræberdelfin

Overskriften er måske en smule overdrevet, men det er en kendsgerning, at delfiner bruges af den amerikanske og russiske regering til forskellige militære opgaver.

USA har endda et specifikt program til dette formål kaldet U.S. Navy Marine Mammal Program i San Diego, som omfatter 75 delfiner.

Programmet testede mere end 19 forskellige dyrearter (inklusive nogle hajer og fugle) og konkluderede i sidste ende, at delfiner og søløver er de bedst egnede dyr. Delfiner er særligt nyttige på grund af deres højtudviklede biosonar, mens søløvernes styrke er deres exceptionelle syn (under vandet).

Selvom delfinernes præcise funktioner er militære hemmeligheder, tyder de fleste spekulationer på, at delfiner bruges til følgende opgaver:

• Søg og ødelæg fjendens ubåde, skibe osv. ved hjælp af kamikaze-metoder.
• Find fremmede søminer, dykkere, ubåde osv.
• Find tilskadekomne dykkere

Selvom ovenstående opgaver ikke er helt faktuelle - fordi de er hemmelige - er der en god chance for, at delfiner udfører nogle af disse opgaver. Den amerikanske flåde har bekræftet, at de bruger deres delfiner til at finde søminer, men benægter, at delfinerne er trænet til at skade mennesker eller fartøjer.

Delfiner trænes også efter de samme principper som politi- og jagthunde, hvor de får en godbid (som f.eks. en fisk), når de udfører en opgave korrekt.

 

2. Lyserøde delfiner

3. Delfiner begår selvmord

Delfiner i fangenskab begår selvmord - og de gør det på mange forskellige måder, fra at nægte at spise til at smadre deres hoveder ind i vægge!

Nogle biologer mener, at denne adfærd skyldes, at delfinerne har svært ved at tilpasse sig nye miljøer og fødemønstre. Et eksempel på dette kunne være forskellen mellem at leve i det åbne hav og i en lille, lukket tank. Et andet eksempel kunne være, at delfiner i naturen er vant til at jage og fange deres egen mad, mens de i fangenskab pludselig får det hele "serveret" af mennesker.

For en god ordens skyld: Ikke alle delfiner, der slår hovedet mod væggen, begår selvmord; de kan blive så ophidsede eller revet med af deres leg, at de ved et uheld rammer en væg, bassinkant osv. - I så fald er det mere et uheld.

 

4. Verdens højeste mand har reddet 2 delfiner

 

5. Delfiners intelligens

Siden 1950'erne har de fleste mennesker haft en opfattelse af delfiner som meget intelligente væsener. Det skyldes primært delfinernes naturlige legesyge adfærd, hvor de hopper, laver tricks og generelt er meget sociale og imødekommende over for mennesker.

Desuden stammer opfattelsen til dels fra neurologens John Lillys eksperimenterhvor han forsøgte at kommunikere med delfiner ved hjælp af LSD, hvilket - både dengang og i dag - betragtes som en ekstremt uvidenskabelig tilgang.

En tredje faktor, der bidrager til vores opfattelse af delfiner som intelligente dyr, er deres roller i forskellige bøger og film fra de seneste årtier. Gode eksempler er filmene "Flipper" og "Free Willy".

Desuden bruger nogle størrelsen på delfiners hjerner som argument for deres høje intelligens:

• Menneskets hjerne = 2% af vores kropsvægt
• Chimpansehjerne = 0,9% af kropsvægt
• Elefanthjerne = 0,2% af kropsvægt
• Delfinhjerne = 0,9% af kropsvægt

Ved første øjekast tror man måske, at delfiner er intelligente, fordi de har relativt store hjerner - men kan man sammenligne intelligens og hjernestørrelse hos vand- og landdyr?

En forsker har også fremhævet, at selv en Guldfisk er på nogle måder smartere end en delfin: Hvis du sætter en guldfisk i en skål med vand, vil den straks forsøge at flygte ved at springe ud af skålen. Men hvis en delfin bliver fanget i et net, vil den ikke gøre noget forsøg på at flygte.

I dag er der derfor tvivl om, hvor intelligente delfiner er faktisk er, og det ville være forkert at antage, at delfiner er intelligente, bare fordi vi mennesker opfatter dem sådan. Desuden er vores generelle viden om hjernens funktion - som inkluderer intelligens - stadig meget begrænset. Oven i det er vi ikke engang i stand til at måle vores egen intelligens ordentligt!

 

6. Delfiners adfærd

Delfiner er kendt for deres smidighed og legesyge adfærd, hvilket gør dem til nogle af de mest populære vanddyr i verden. Mange arter springer op af vandet - endda i lodret position - for at se omverdenen, følge skibe, svømme synkront osv.

Delfiner lever i sociale grupper, der kan variere i størrelse fra fem til flere hundrede individer (nogle gange endda tusinder i korte perioder).

De bruger deres biosonar til at finde deres bytte og jager ofte i flok, hvor de omringer fiskestimer og skifter mellem at svømme ind i stimen og "tage for sig af maden".

Delfiner giver også andre mulighed for at nyde godt af de fisk, de omgiver sig med - herunder fugle, Hvaler og fiskerbåde. På samme måde er der også fiskere, der samarbejder med delfiner; delfinerne driver fiskene mod fiskerbåden og spiser de fisk, der slipper ud af fiskerens net.

Delfiner parrer sig hele året rundt. Drægtighedsperioden er 9-17 måneder afhængigt af arten. Når fødslen nærmer sig, fjerner hunnen sig fra flokken og søger mod overfladen. Hun føder normalt 1 kalv pr. graviditet - i sjældne tilfælde kan der også forekomme tvillinger. Den nyfødte delfin dier i 11 måneder til 2 år og bliver hos sin mor, indtil den er 3-8 år gammel.

 

7. Søvn

Delfiner, der lever i naturenskal være ved bevidsthed for at kunne trække vejret. Det betyder, at de ikke kan sove som mennesker, da de ville blive kvalt! Delfinernes "løsning" på dette er, at de kun tillader én hjernehalvdel at sove ad gangen (dette er blevet målt ved at scanne delfinens hjerne).

Der er grundlæggende tre måder, hvorpå en delfin kan sove:

1. Svøm meget langsomt og stiger af og til op til overfladen for at trække luft.
2. Flyder på overfladen med åndehullet over vandoverfladen
3. At blive på bunden (kun på lavt vand) og svømmer lejlighedsvis op til overfladen for at få luft

Delfiner sover ca. 8 timer i døgnet på denne måde.

Delfiner i fangenskab kan - i modsætning til delfiner i naturen - sove uden at være ved bevidsthed og dermed "lukke ned" for begge hjernehalvdele.

Her sker vejrtrækningen automatisk, og delfinens hale bevæger sig reflektorisk for at holde åndehullet over vandoverfladen, hvis det er nødvendigt.

 

8. Delfiners levetid

Andre fakta om delfiner

• Føde: En voksen delfin spiser 4-9% af sin kropsvægt i fisk, blæksprutter og krebsdyr hver dag. En delfin på 250 kg spiser derfor 10-22,5 kg mad om dagen.
• Dykning: Delfiner kan dykke ned til 300 meters dybde (det er i hvert fald den dybeste måling for flaskedelfiner).
• Salt og ferskvand: Delfiner drikker ikke saltvand, selv om de fleste af dem lever i det (det er for salt!). De fleste af deres væsker kommer fra deres føde. Ferskvandsdelfiner findes primært i Amazonas (se '2. Lyserøde delfiner' ovenfor).
• Orcas: Spækhuggeren (Orcinus orca) er en delfinart - faktisk den største delfinart i verden. Spækhuggere kan blive op til 80 år gamle
• Kommunikation: Delfiner kommunikerer ved hjælp af lyde, der for os lyder som klik eller fløjt.
• Udryddelse: Nogle delfinarter er truede - primært på grund af fiskeri.
• Tænder: Delfiner har 100 tænder - eller flere. Men de bruger dem ikke til at tygge deres mad, men til at fange og holde deres bytte.