Fakta om delfiner

1. Dræber-Delfin

Overskriften er måske en smule overdrevet, men det er et faktum, at delfiner bruges af den amerikanske og den russiske regering til forskellige militære opgaver.

 

USA har endda et specifikt program til formålet kaldet ‘U.S. Navy Marine Mammal Program' i San Diego, som omfatter 75 delfiner.

 

I programmet har man testet mere end 19 forskellige dyrearter (inkl. visse hajer og fugle) og i enden kom man frem til, at delfiner og søløver er de bedst egnede dyr. Delfinerne er især anvendelige pga. deres højtudviklede biosonar, hvor søløvernes force er deres exceptionelle syn (under vand).

 

Selvom delfinernes præcise funktioner er militærhemmeligheder, går de fleste gætterier på, at delfinerne bruges til følgende opgaver:

• Opsøge og tilintetgøre (seek and destroy) fjendtlige ubåde, skibe o.lign. vha. kamikaze-metoder
• Finde fremmede søminer, dykkere, ubåde o.lign.
• Finde tilskadekomne dykkere

Selvom ovenstående opgaver ikke helt er faktuelle – fordi de jo er hemmelige – er der en god sandsynlighed for, at delfinerne varetager nogle af opgaverne. Den amerikanske flåde har bekræftet, at de bruger deres delfiner til at finde søminer, men nægter pure, at delfinerne skulle være trænede til at skade mennesker eller fartøjer.

 

Delfinerne trænes i øvrigt efter samme principper som politi- og jagthunde, hvor de får godbid (som f.eks. en fisk), når de udfører en opgave korrekt.

[adinserter block=”1″]

 

2. Lyserøde delfiner

Ikke nok med at der findes lyserøde delfiner, der findes hele 2 slags:

• Indopacifisk pukkeldelfin (Sousa chinensis) som lever i sydøstasien og i det nordlige Australien
• Amazondelfin (Inia geoffrensis) som lever i flodsystemerne i den nordvestlige del af Sydamerika og derfor findes i landende: Brasilien, Peru, Bolivia, Ecuador, Colombia og Venezuela

Lyserøde delfiner er dog ikke lyserøde hele livet igennem; de fødes sorte, skifter til grå og senere hen til lysrøde med grå pletter, mens de endnu er unge. Som voksne er de hvide.

 

3. Delfiner begår selvmord

Delfiner i fangeskab begår selvmord – og de gør det på flere forskellige måder; alt fra at nægte at spise til at smadre deres hoveder ind i vægge!

 

Nogle biologer mener, at denne adfærd skyldes, at delfinerne har svært ved at tilpasse sig nye omgivelser og fodringsmønstre. Et eksempel herpå kan være forskellen på, at leve i åbent hav og i et lille, indelukket bassin. Et andet eksempel kan være, at delfinerne i naturen er vante til selv at jage og fange deres føde, hvor de i fangeskab pludselig får det hele “serveret” af mennesker.

 

Det bør for god ordens skyld nævnes, at ikke alle delfiner, der slår hovedet mod væggen, begår selvmord; de kan blive så begejstrede eller medrevne af deres leg, at de på uheldig vis rammer en væg, bassinkant el.lign. – og så er der nærmere tale om et uheld.

[adinserter block=”1″]

 

4. Verdens højeste mand har reddet 2 delfiner

Verdens højeste mand reddede i 2006 to delfiner fra døden!

 

I et akvarium i byen Fushun i den nordøstlige del af Kina, havde to delfiner slugt plasticstykker.

 

Dyrlægerne havde forgæves forsøgt at fjerne stykkerne vha. instrumenter, hvilket dog blot fik delfinerne til at trække deres maver sammen. 

Derfor kontaktede de verdens højeste mand, Bao Xishun, som vha. sine lange arme fjernede de fleste af plasticstykkerne og derved reddede de stakkels delfiner.

 

5. Delfinernes intelligens

Siden 1950'erne har de fleste mennesker haft en opfattelse af delfinerne som meget intelligente væsner. Dette skyldes først og fremmest delfinernes naturlige legende adfærd, hvor de hopper, laver tricks og i det hele taget virker meget sociale og imødekommende overfor os mennesker.

 

Herudover stammer opfattelsen til dels fra neurologens John Lillys eksperimenter, hvor han forsøgte at kommunikere med delfiner vha. LSD, som dog – både i datiden og i dag – anses for at være en ekstremt uvidenskabelig tilgang.

 

En tredje faktor der bidrager til vores opfattelse af delfinerne som intelligente dyr, er deres roller i forskellige bøger og film fra de seneste årtier. Gode eksempler herpå inkluderer filmene ‘Flipper' og ‘Free Willy'.

 

Ydermere bruger nogle størrelsen på delfinernes hjerner, som argument for deres høje intelligens:

 

• Menneskehjerne = 2% af vores kropsvægt
• Chimpansehjerne = 0,9% af kropsvægten
• Elefanthjerne = 0,2%  af kropsvægten
• Delfinhjerne = 0,9%  af kropsvægten

 

Umiddelbart skulle man tro, at delfiner er intelligente, fordi de har forholdsvis store hjerner – men kan man sammenligne intelligens og hjernestørrelser hos vand- og landlevende dyr?

 

En enkelt forsker har også fremhævet, at selv en guldfisk på nogle punkter er klogere end en delfin: Hvis man putter en guldfisk i en bowle med vand, vil den straks forsøge at undslippe ved at forsøge at hoppe op af skålen. Hvis en delfin derimod fanges i et net, gør den ingen forsøg på at undslippe.

 

I dag er der derfor tvivl om, hvor intelligente delfiner rent faktisk er og det vil være forkert at antage, at delfiner er intelligente, blot fordi vi mennesker har opfattelsen heraf. Desuden er vores generelle viden om hjerners funktioner – hvilket inkluderer intelligens – endnu meget begrænset. Hertil kommer, at vi ikke engang er i stand til at måle vores egen intelligens ordentligt!

 

6. Delfiners adfærd

Delfiner er velkendte for deres smidighed og legefulde adfærd, hvilket gør dem til nogle af de mest populære vanddyr i verden. Mange arter hopper op af vandet – også i en lodret position – for at se omverdenen, følge efter skibe, svømme synkront osv.

 

Delfiner lever i sociale grupper, der kan variere i størrelse fra fem til flere hundrede individer (i nogle tilfælde endda tusinder i kortere perioder).

 

De bruger deres biosonar til at finde deres bytte og jager ofte i flok, hvor de omringer fiskestimer for skiftevis at svømme ind i stimen og “tage for sig af retterne”.

 

Delfinerne lader desuden andre få glæde af de fisk, som de omringer – inklusive fugle, hvaler og fiskekuttere. På samme måde findes der også fiskere, der samarbejder med delfiner; delfinerne driver fiskene hen imod fiskekutteren og spiser de fisk, der undslipper fiskerens net.

 

Delfiner parrer sig hele året. Drægtighedsperioden er 9-17 måneder afhængigt af arten. Når fødslen nærmer sig, lægger hunnen en smule afstand til flokken og søger op mod overfladen. Hun føder normalt 1 unge pr. drægtighed – i sjældne tilfælde kan tvillinger også forekomme. Den nyfødte delfin dier i 11 måneder til 2 år og bliver hos sin moder indtil den er 3-8 år gammel.

 

7. Søvn

Delfiner der lever i naturen, skal være ved bevidsthed for at kunne ånde. Dette betyder, at de ikke kan sove ligesom os mennesker, da de derved ville blive kvalt! Delfinernes “løsning” på dette er, at de kun lader én hjernehalvdel sove ad gangen (det er målt ved scanning af delfinhjernen). 

 

Der findes grundliggende 3 måder, hvorpå en delfin kan sove:

 

1. Svømme meget langsomt og lejlighedsvist søge op til overfladen for at trække luft
2. Flyde i overfladen med åndehullet over vandoverfladen
3. Blive på bunden (kun i lavt vand) og lejlighedsvist svømme op til overfladen for at trække luft

 

Delfiner sover ca. 8 timer pr. døgn på disse måder.

 

Delfiner i fangeskab kan – i modsætning til delfiner i naturen – sove uden at være bevidste og dermed “lukke ned” for begge hjernehalvdele.

 

Her er åndedrættet automatisk og delfinens hale bevæger sig ved en refleks for at holde åndehullet over vandoverfladen, hvis dette er nødvendigt.

 

8. Delfinernes livstid

Den mest udbredte og velkendte delfinart er øresvinet (Tursiops truncatus), der også findes i de nordiske farvande. Øresvin bliver maksimalt 50 år gamle.

 

Den gennemsnitlige levetid varierer dog meget efter art og levested, og beregnes ved en formel kaldet ASR (Annual Survival Rate). Nogle delfiner lever eksempelvis 10 år i gennemsnit, hvor andre lever 25 år. Den gennemsnitlige levetid for alle delfiner estimeres til at være mellem 17 og 25 år. 

 

Livstiden for enkelte delfiner kan hos de fleste arter afgøres vha. en analyse af delfinens tænder.

 

Delfiner der lever i fangeskab, lever i nogle tilfælde lidt længere end delfiner i naturen, fordi de er beskyttet mod rovdyr, får medicin, er beskyttet mod forurening osv. Delfiner i fangeskab bliver dog ikke meget gamle (f.eks. 50 år); denne alder opnås kun i naturen.

 

Andre fakta om delfiner

• Føde: En voksen delfin spiser 4-9% af dens kropsvægt i fisk, blæksprutter og krebsdyr hver dag. En delfin der vejer 250 kg, spiser derfor 10-22,5 kg føde pr. dag
• Dykning: Delfiner kan dykke ned til 300 meters dybde (det er i hvert fald den dybeste måling for øresvin)
• Salt- og ferskvand: Delfiner drikker ikke saltvand, selvom de fleste af dem lever i det (det er for salt!). De meste af deres væske kommer fra deres føde. Ferskvandsdelfiner findes primært i Amazonas (se ‘2. Lyserøde delfiner' ovenfor) 
• Spækhuggere: Spækhuggeren (Orcinus orca) er en delfinart – faktisk den største delfinart i verden. Spækhuggere kan blive op til 80 år gamle
• Kommunikation: Delfiner kommunikerer vha. lyde, der for os lyder klikkende eller fløjtende
• Udrydelse: Nogle delfinarter er truede – primært pga. fiskeri
• Tænder: Delfiner har 100 tænder – eller flere. De bruger dem dog ikke til at tygge føden med, men til at fange og fastholde deres bytte med