Fakta om Facebook
Siden Facebook blev lanceret i 2004, er der blevet dannet 150 millarder venskaber, givet 1,13 billioner likes og uploadet 250 millarder billeder på den sociale platform. Her finder du de 12 mest interessante fakta om Facebook!
1. Facebook oplever 600.000 forsøg på hacking – hver dag!
Der er over 600.000 forsøg på hacking på Facebook hver dag. Hvert døgn er der over 1 milliard logins på Facebook. Ud af disse foretages ca. 600.000 loginforsøg af personer, der prøver at logge ind på andre folks Facebookkonti for at få adgang til billeder, beskeder og andre personlige oplysninger. Facebook udlover desuden en minimumsdusør på 500 dollars til enhver privatperson, der kan hacke deres hjemmeside (ikke brugerkonti).
2. Du kan vælge ‘Piratsprog' på Facebook
Man kan ændre sin sprogindstillinger på Facebook til ’English – Pirate’ (dvs. piratsprog). Med piratsprogsfunktionen får menupunkter o.lign. andre navne; ’Beskeder’ kaldes f.eks. ”Bottle o’messages” og Rediger profil’ kaldes ”Repaint ye ship”. Piratsproget kan slås til på følgende måde: Log ind på din Facebookprofil > Indstillinger > Sprog (rediger) > Vælg ‘English – Pirate'.
3. Folk med smartphones tjekker deres Facebookprofil 14 gange dagligt
En amerikansk undersøgelse har vist, at USAs befolkning i gennemsnit tjekker deres facebookprofil 14 gange pr. dag. Samme undersøgelse viste, at amerikanerne i gennemsnit bruger 2 minutter og 22 sekunder pr. session på Facebook og samlet omkring 30 minutter på Facebooks mobile platform.
4. Facebook holder øje med hvilke sider du besøger – også efter du er logget ud af din Facebookkonto
Ligesom Google overvåger Facebook deres brugeres adfærd på internettet. Dette er primært for at kunne vise relevante reklamer for brugerne, hvilket øger det sociale netværks reklameindtægter. For at kunne holde øje med brugerne anvender Facebook især cookies og forskellige plugins.
5. Der er kun 3,74 venner mellem dig og alle andre på Facebook
I gennemsnit er ingen person på Facebook fjernere fra dig end 3,74 venners venner. Baggrunden herfor er en undersøgelse fra 2011, hvor man undersøgte Facebooks daværende 721 millioners venskaber og fandt frem til, at alle Facebookbrugere er forbundet til hinanden via 3,74 venners venner i gennemsnit. Inspirationen til undersøgelsen stammer fra en teori fremsat af en ungarsk forfatter, Frigyes Karinthy, i 1929. Ifølge denne teori er alle verdens mennesker forbundne via venskaber i 6 led (dvs. 6 venners venner).
6. Billeder, likes, beskeder og venner
Hvad sker der på en almindelig dag på Facebook? Der uploades 350 milloner fotos, gives 3,5 millarder likes og sendes 10 milliarder beskeder. Siden Facebook blev lanceret (den 4. februar 2004) er der blevet lavet 150 millarder venskaber, givet 1,13 billioner likes og uploadet 250 millarder billeder.
7. Der er mere end 30 millioner døde mennesker på Facebook
Det lyder skræmmende, men det er en naturlig del af udviklingen i de forholdsvist nye sociale medier. Eftersom de består af levende mennesker – som med tiden dør – vil der unægteligt opstå en overflod af døde mennesker på de sociale medier. Facebook har valgt ikke at udtale sig om antallet, men en beregning fra 2010 anslog, at der på daværende tidspunkt var over 30 millioner profiler af døde mennesker på Facebook.
8. Facebook indgår i 1/3 af alle ansøgninger om skilsmisse i USA
Selvom Facebook ikke er årsagen til skilsmisse, spiller det sociale medie naturligvis sin rolle i utro ægtefællers kontakt med omverdenen. I 2011 indgik ordet ’Facebook’ således i 33% af alle ansøgninger om skilsmisse. Samme år kunne over 80% af USAs skilsmisseadvokater bekræfte, at sociale netværk havde en stigende betydning i skilsmissesager.
9. Facebooks ’Synes godt om’ og ’Del’-knapper findes på 7,5 millioner hjemmesider
Facebooks famøse knapper til deling af deres indhold (’Synes godt om’ og ’Del’-knapperne) findes på ca. 7,5 millioner hjemmesider uden for Facebook.
10. Facebook omsætter 2,37 dollars pr. bruger
I tredje kvartal 2014 omsatte Facebook 3,2 milliarder US dollars og set i lyset af, at der samlet var 1,35 milliarder brugere, giver dette en omsætning på 2,37 dollars pr. bruger.
11. Facebook er blå fordi Mark Zuckerberg er farveblind
I et interview med the New Yorker i 2010 fortalte Mark Zuckerberg, at han valgte Facebooks blå farve fordi han er rød-grøn farveblind og at ”blå er den rigeste farve for mig – jeg kan se alle toner af blå”
12. Mark Zuckerbergs formue
I løbet af Facebooks første sommer investerede familien Zuckerberg 85.000 dollars i Marks firma for at holde det i live. I dag er Mark Zuckerberg god for over 30 millioner dollars.