Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om høns og deres æg

  1. Hovedløs høne: En høne kan leve lang tid uden hoved; i det længste registrerede tilfælde overlevede en høne i hele 18 måneder!
  2. Fart: Høns er rimeligt hurtige; de kan bevæge sig med op til 15 km/t
  3. Hønseangst: Angst for høns kaldes 'alektorofobi'
  4. Gaffel: I Gainesville, Georgia, USA, er det ulovligt at spise kyllinger (og høns) med gaffel. Loven er dog et PR-stunt fra 1961, hvor man prøvede at markedsføre byen som verdens kyllinge-hovedstad
  5. Antal høns: Der findes flere høns på Jorden, end der findes mennesker. Ifølge UN er der omkring 19 milliarder høns på Jorden. Den næststørste husdyrspopulation er kvæg, som der findes ca. 1,4 milliarder af. Herefter kommer svin og får, hvor der er ca. 1 milliard af hver
  6. Hønseland: Den største forekomst af høns pr. indbygger findes i Brunei, hvor der er hele 40 høns pr. indbygger
  7. Hanen: I en hønseflok har hanen 3 funktioner: 1) at gøre hønsenes æg frugtbare, 2) at advare og beskytte sine høns mod rovdyr og 3) at finde føde til hønsene
  8. Yndlingshøns: Haner er kræsne; de befrugter ikke alle høns (det er ikke alle høns, der interesserer dem!) og hanen har ofte en yndlingshøne, som får meget mere opmærksomhed end de andre
  9. Kyllinger: En kylling kaldes en kylling, indtil den begynder at lægge æg - herefter kaldes den en høne
  10. Flyv, høne, flyv!: Tamme høns – der lever sammen med mennesker – kan ikke flyve på lige fod med andre fugle. Denne egenskab har de mistet ved avl gennem tiden. De kan dog flyve i kort tid over små afstande som f.eks. over lave hegn. Dette sker dog mest i forbindelse med flugt, når de føler sig truede

Hønseæg kan have mange forskellige farver

 

Attribution: Will Merydith + Rebecca Siegel – Flickr.com

 

Hønseæg kan være hvide, brune, grønlige og blålige. Farven har normalt ingen betydning for æggenes smag, da denne afhænger af hønsenes kost

 

Fakta om høns og æg

  • Frugtbarhed: Høns har ingen brunstcyklus; de kan altid parre sig og udvikle frugtbare æg
  • Æglægningens start: En høne er først klar til at lægge æg, når den er 20 uger gammel (dette gælder de fleste arter, men ikke alle)
  • Misformede æg: De første par æg en høne lægger, kan være en smule misformede, ligesom gamle høns kan ligge unormale æg (her typisk pga. alder, stress eller sygdom)
  • Frekvens: Nogle hønsearter lægger æg dagligt, mens andre lægger æg mindre hyppigt (f.eks. hver anden dag eller 2 gange pr. uge)
  • Ægløse høns: Nogle høns lægger aldrig æg, hvilket skyldes et snævert bækken eller andre abnormaliteter
  • Selve æglægningen: Nogle høns foretrækker at lægge æg for sig selv, mens andre foretrækker at lægge dem sammen med andre høns
  • Antal æg pr. år: Nogle hønsearter kan ligge over 300 æg pr. år. Rekorden er 374 på 364 dage
  • Forstyrrelser: Den normale æglægningsrutine kan blive forstyrret af faktorer såsom at hønsene skifter fjer (hvilket de gør én gang pr. år), vintermørke (mangel på sollys), høje eller lave temperaturer (kolde vintre/varme somre), sygdom, fejlernæring, stress eller mangel på ferskvand. Når den forstyrrende faktor korrigeres eller forsvinder, vender hønen almindeligvis tilbage til sin æglægningsrutine
  • Æglægningsperioden: De fleste høns lægger æg i 2 år, men nogle kan fortsætte endnu længere
  • Hanen og æggene: Høns lægger æg uanset om de har været i kontakt med en hane eller ej. Hanen er kun nødvendig for gøre æggene frugtbare (så de kan blive til kyllinger)
  • Størrelse: Æggenes størrelse afhænger af hønens art, alder og vægt. Generelt gælder følgende: store høns lægger større æg end små høns, og ældre høns lægger større æg end yngre høns
  • Farve: Æggenes farve afhænger af hønens genetik og kan være hvid, brun, grønlig og blålig. Farven har som udgangspunkt ingen betydning for æggenes smag, idet denne afgøres af hønens kost
  • Blomme: Hønseæg kan være uden blomme (typisk hønens første æg) eller med dobbel- eller endda trippelblomme
  • Skal: Hønseæg kan have en dobbelskal, hvilket forekommer, når et æg omgives af et andet æg
  • Æggeædere: Høns æder æg – selv deres egne! Hvis et æg ved et uheld går i stykker i hønsereden, er der en stor sandsynlighed for, at det bliver spist af en af hønsene. Nogle høns får endda smag for æggene og begynder at prikke hul på skallerne for at spise æggene. Disse høns fjerner man fra de øvrige høns, da de andre ellers lærer af æggeæderen!
Del på Facebook

Kilder og yderligere viden om emnet

Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022