Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om planeten Uranus

  1. Solen: Uranus er den syvende planet fra solen. Afstanden fra Uranus til solen er 2,9 billioner km
  2. Døgn: 1 døgn på Uranus (den tid det tager Uranus at dreje én gang om sig selv) er 17 timer
  3. År: 1 år på Uranus (tiden det tager Uranus at dreje én gang om solen) svarer til 84 år på Jorden
  4. Overflade: Uranus er en såkaldt ’gaskæmpe’ og har derfor ingen fast oveflade. Størstedelen af planeten består af vand, metan og ammoniak. Uranus har dog også en lille stenkerne
  5. Atmosfære: Atmosfæren på Uranus består hovedsagligt af hydrogen og helium samt små mængder metan. Herudover er der også spor af vand og ammoniak i atmosfæren
  6. Måner: Uranus har 27 måner, der er navngivet efter figurer i William Shakespeares og Alexander Popes værker
  7. Ringe: Uranus har 13 ringe, der dog er meget beskedne i forhold til Saturns. De indre ringe er mørke og tynde, mens de ydre ringe er lyse i farven (den ene er blå og den anden rød). Ringene er blevet opdaget over flere omgange og de seneste blev observeret i 2005 af Hubble-Teleskobet
  8. Rumfartøj: Voyager 2 er det eneste rumfartøj, der har besøgt Uranus
  9. Liv: Liv – i den form vi kender det – kan ikke overleve på Uranus
  10. Navn: Uranus’ opdager, William Herschel, ville navngive planeten Georgian Sidus efter King George III, men man valgte i stedet navnet Uranus, som også er navnet på himmelguden fra den græske mytologi

Se også disse artikler:


Flere fakta om Uranus 

  • Vinter: En vinter på Uranus varer hele 21 år (på Jorden)
  • Opdagelse: Uranus var den første planet, der blev opdaget vha. et teleskop. Opdagelsen skete den 13. marts 1781 af astronomen William Herschel, der oprindeligt troede, at planeten var en komet eller stjerne
  • Kæmper: Uranus betegnes – sammen med Neptun – som én af de to iskæmper, men er samtidig også én af de fire gaskæmper (Jupiter, Saturn, Neptun og Uranus)
  • Farve: Uranus’ blå-grønne farve skyldes metangas i atmosfæren; sollys der passerer gennem atmosfæren reflekteres af Uranus’ øverste skyer. Metan absorberer den røde del af lyset, hvilket resulterer i den blå-grønlige farve
  • Rotation: Uranus roterer baglæns (retrograd – dvs. øst til vest) ligesom f.eks. Venus men til forskel fra Venus (og alle de andre planeter i solsystemet) roterer Uranus på siden, hvilket betyder, at den roterer horisontalt
  • Sollys: Pga. Uranus’ usædvanlige sidelæns rotationsretning forekommer der ekstreme variationer i mængderne af sollys i perioder på hvert 20. år. Disse perioder hænger sammen med, at solen i ca. ¼ af året (84 Jord-år) skinner direkte på hver af Uranus’ poler og dermed efterlader resten af planeten i en lang, mørk vinter
Uranus' profil
Masse: 8,6832×1025 kg (14,536 x Jorden)
Excentricitet: 0,04725744
Diameter ved ækvator:  51.118 km
Omkreds ved ækvator:  159.354,1 km
Omløbshastighed: 6,81 km/s
Aphelion: 3.006.318.143 km
Perihelion 2.734.998.229 km
Gnsn. distance fra solen: 2.876.679.082 km
Overfladetemperatur:  -216 °C

 

Del på Facebook

Kilder og yderligere viden om emnet

Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022