Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om slanger

Del på Facebook

Fakta om slangers føde

  • Rovdyr: Slanger er rovdyr, der æder små til mellemstore dyr såsom insekter, fugle, krybdyr, padder, gnavere, mindre husdyr osv.
  • Indtagelse af bytte: Slanger sluger alle deres byttedyr hele og er i stand til at indtage dyr, der er 3 gange større end deres eget hoved. Dette kan lade sig gøre, fordi slangens overkæbe kan skilles fra underkæben
  • Tænder: Slangers tænder vender bagud – som modhager – hvilket hjælper slangerne til at fastholde deres bytte og derved sikre, at byttet ikke slipper væk
  • Gift- og kvælerslanger: Der findes 2 overordnede kategorier af slanger: giftslanger og kvælerslanger. Som navnene antyder, dræber giftslanger deres bytte vha. gift, hvor kvælerslanger kvæler deres bytte
  • Fødeindtag: Slanger behøver ikke at jage hver dag; nogle arter – som f.eks. anakondaer og pythoner – kan (efter et stort måltid) overleve i op til 1 år uden føde
  • Intelligent jagt: Mange slangearter betragtes som forholdvist intelligente; nogle er f.eks. i stand til at udsætte lokkemad for at fange bytte

 

Fakta: Der findes giftslanger og kvælerslanger 

 

Attribution: H. Krisp + Embreus  – Wikipedia.org

 

Fakta: Slangerne kan opdeles i 2 overordnede kategorier: giftslanger og kvælerslanger. På billedet ses en grøn mamba (Dendroaspis angusticeps), som er en giftslange, og en rødhalet kongeboa (Boa constrictor constrictor), som er en kvælerslange

 

Fakta om slangearter

  • Arter: Der findes omkring 3.400 kendte slangearter i verden
  • Giftighed: Der er flere måder hvorpå man kan se om en slange er giftig eller ej: 
    • Pupiller: Slanger med diamantformede pupiller er giftige. Slanger med runde pupiller er ikke giftige
    • Farver: Denne huskeremse hjælper til at kende forskel på koralslanger (Elapidae), som er giftige, og skarlet kongesnogen (Lampropeltis triangulum elapsoides), som ikke er giftig; hvis rød rører gul, er den giftig – hvis rød rører sort, er den ikke giftig
  • Klatrende slange: Kornsnogen (Pantherophis guttatus) kan bruge sine skæl til at klatre i træer; den kan dreje skællene i en vinkel, så de sætter sig fast i træernes bark og derved hjælper slangen til at klatre
  • Flyvende slange: Slangearten Chrysopelea paradisi kan flyve! Den udnytter det samme princip som f.eks. en frisbee og svæver fra gren til gren i skovenes træer. Fra en trætop kan den svæve ca. 100 meter horisontalt. Se videoen om den flyvende slange herunder:

 

 

Anatomi og adfærd

  • Øjne og ører: Slanger har hverken øjenlåg eller ører
  • Sanser: Slanger jager og orienterer sig vha. deres lugtesans (tungen) og syn samt ved at mærke vibrationer i jorden
  • Lugtesans: Slanger lugter ved at stikke deres splittede tunge ud i luften
  • Koldblodede dyr: Slanger er koldblodede, hvilket betyder, at de er afhængige af solens varme for at kunne være aktive. Af samme grund regulerer de deres kropstemperatur vha. sol og skygge
  • Vinterhi: I koldere klimaer går slanger i vinterhi
  • Hamskifte: Slanger skifter ham (skind) op til 6 gange pr. år
  • Aggressivitet: De fleste slangearter er ikke aggressive over for mennesker, men vi har en indlært opfattelse af slanger som værende farlige. Størstedelen af alle slanger foretrækker at flygte fremfor at angribe, når de er tæt på mennesker, men i visse situationer angriber de, fordi de føler sig for truede til at flygte
  • Isolerede dyr: Slanger er generelt meget isolerede dyr. Det sker naturligvis, at de støder på hinanden tilfældigt. I parringssæsonen kan de dog midlertidigt blive i nærheden af hinanden af åbenlyse årsager

 

Fakta om slangers habitat

  • Udbredelse: Slanger findes overalt i verden med undtagelse af: Antarktis (Sydpolen), Island, Irland, Grønland, New Zealand samt mange mindre øer i Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean
  • Miljøer: Slanger lever i mange forskellige miljøer, inklusive skove, ørkener, bjerge, sletter, have og søer
  • Troperne: Størstedelen af alle slanger lever i Jordens tropiske egne

 

Reproduktion

  • Vivipari: Langt de fleste slanger lægger æg, men nogle arter indeholder ægget i kroppen indtil det næsten er klart til udklækkelse. Der findes endda enkelte levendefødende arter, hvor der ikke er noget æg, men i stedet en blommesæk samt en livmoder, der nærer fostret (vivipari). Dette fænomen er meget almindeligt blandt pattedyr, men højst usædvanligt blandt krybdyr. Eksempler på levendefødende slanger inkluderer den store anakonda (Eunectes murinus) samt kongeboaen (Boa constrictor)
  • Omsorg: De enkelte slangearter har forskellige omsorgsmønstre for deres unger; nogle forlader æggene inden de udklækkes, andre umiddelbart efter udklækkelse og i få tilfælde bliver de lidt længere sammen med deres unger – men generelt efterlades ungerne til sig selv umiddelbart før eller efter udklækkelse, hvilket gør dem sårbare overfor rovdyr
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål