Fakta om slangemad

• Predators: Slanger er rovdyr der spiser små og mellemstore dyr som f.eks. insekter, fugle, krybdyr, padder, gnavere, små husdyr osv.
• Forbrug af byttedyr: Slanger sluger alle deres byttedyr hele og er i stand til at fortære dyr, der er tre gange så store som deres eget hoved. Det er muligt, fordi slangens overkæbe kan adskilles fra underkæben.
• Tænder: Slangers tænder vender bagud - som modhager - hvilket hjælper slanger med at holde fast i deres bytte og sikre, at byttet ikke undslipper.
• Giftige og kvælende slanger: Der er to hovedkategorier af slanger: giftslanger og kvælerslanger. Som navnene antyder, dræber giftslanger deres bytte med gift, mens kvælerslanger kvæler deres bytte.
• Fødeindtag: Slanger behøver ikke at jage hver dag; nogle arter - såsom anakondaer og pytoner - kan overleve (efter et stort måltid) i op til 1 år uden mad.
• Intelligent jagt: Mange slangearter anses for at være relativt intelligente; for eksempel er nogle i stand til at slippe lokkemad ud for at fange bytte.

Fakta: Du kan kende forskel på den giftige koralslange (øverst) og den ikke-giftige skarlagenrøde kongeslange (nederst) med denne sætning; hvis rød rører ved gul, er den giftig - hvis rød rører ved sort, er den ikke-giftig.

 

Fakta om slangearter

• Arter: Der findes omkring 3.400 kendte slangearter i verden.
• Giftighed: Der er flere måder at se, om en slange er giftig eller ej:
  • Elever: Slanger med diamantformede pupiller er giftige. Slanger med runde pupiller er ikke giftige.
  • Farver: Denne huskeregel hjælper med at genkende forskellen mellem koralslanger (Elapidae), som er giftige, og den røde kongesnog (Lampropeltis triangulum elapsoides), som ikke er giftig; hvis rød rører ved gul, er den giftig - hvis rød rører ved sort, er den ikke giftig.
• Klatrende slange: Majsens snude (Pantherophis guttatus) kan bruge sine skæl til at klatre i træer; den kan dreje skællene i en vinkel, så de sætter sig fast i træernes bark og hjælper slangen med at klatre.
• Flyvende slange: Slangearter Chrysopelea paradisi kan flyve! Den bruger samme princip som en frisbee og svæver fra gren til gren i skovens træer. Fra en trætop kan den svæve omkring 100 meter horisontalt. Se videoen om den flyvende slange nedenfor:

Fakta: Slanger kan inddeles i 2 hovedkategorier: giftslanger og kvælerslanger. Billedet viser en grøn mamba (Dendroaspis angusticeps), som er en giftslange, og en rødhalet kongeboa (Boa constrictor constrictor), som er en kvælerslange.

 

Anatomi og adfærd

• Øjne og ører: Slanger har hverken øjenlåg eller ører
• Sanser: Slanger jager og orienterer sig ved hjælp af lugtesansen (tungen), synssansen og ved at mærke vibrationer i jorden.
• Lugtesans: Slanger lugter ved at stikke deres kløftede tunge op i luften.
• Koldblodede dyr: Slanger er koldblodede, hvilket betyder, at de er afhængige af solens varme for at være aktive. Derfor regulerer de deres kropstemperatur ved hjælp af sol og skygge.
• Vinterdvale: I koldere klimaer går slanger i dvale
• Vi skifter hænder: Slanger fælder deres hud op til 6 gange om året.
• Aggressivitet: De fleste slangearter er ikke aggressive over for mennesker, men vi har en indlært opfattelse af slanger som værende farlige. De fleste slanger foretrækker at flygte frem for at angribe, når de er tæt på mennesker, men i visse situationer vil de angribe, fordi de føler sig for truede til at flygte.
• Isolerede dyr: Slanger er generelt meget isolerede dyr. Naturligvis støder de tilfældigt på hinanden. Men i parringssæsonen kan de midlertidigt opholde sig i nærheden af hinanden af indlysende grunde

 

Fakta om slangers levesteder

• Distribution: Slanger findes overalt i verden med undtagelse af: Antarktis (Sydpolen), Island, Irland, Grønland, New Zealand og mange mindre øer i Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean.
• Miljøer: Slanger lever i mange forskellige miljøer, herunder skove, ørkener, bjerge, sletter, oceaner og søer.
• I troperne: Størstedelen af slangerne lever i jordens tropiske områder.

 

Reproduktion

• Vivipari: Langt de fleste slanger lægger æg, men nogle arter beholder ægget i kroppen, indtil det næsten er klar til at klække. Der er endda nogle få vivipare arter, hvor der ikke er noget æg, men i stedet en blommesæk og en livmoder, der nærer fosteret (vivipari). Dette fænomen er meget almindeligt blandt pattedyr, men meget usædvanligt blandt krybdyr. Eksempler på vivipare slanger er den store anakonda (Eunectes murinus) og kongeboaen (Boa constrictor).
• Pas på: Hver slangeart har forskellige omsorgsmønstre for deres unger; nogle forlader æggene, før de klækkes, andre umiddelbart efter klækningen, og i nogle få tilfælde bliver de hos ungerne lidt længere - men generelt efterlades ungerne alene umiddelbart før eller efter klækningen, hvilket gør dem sårbare over for rovdyr.