Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om universet

  1. Stjernestøv: Næsten alle elementer på Jorden – inklusiv mennesket – består af stjernestøv
  2. Menneskehjernen: Menneskets hjerne er den mest komplicerede genstand i universet - i hvert fald ud fra vores optik
  3. Mælkevejen: Jorden er en del af galaksen Mælkevejen, som blot er én ud af mange milliarder galakser. Mælkevejen indeholder mellem 200 og 400 milliarder stjerner, hvoraf solen blot er én af dem
  4. Liv: Man estimerer, at der i vores galakse alene, findes omkring 500 millioner planeter, hvor liv muligvis kan eksistere (såkaldte ’Goldilocks Planets’). Dette estimat tager udgangspunkt i, at der findes 50 milliarder planeter i vores galakse og at blot 1% af disse er Goldilocks Planets
  5. Det observerbare univers: Der findes sandsynligvis mere end 170 milliarder galakser i det observerbare univers – og disse galakser repræsenterer sandsynligvis kun en lille del af det samlede antal galakser i hele universet
  6. Multivers: Nogle forskere mener, at der findes adskillige universer i et samlet "multivers"
  7. Uendeligheden: De fleste forskere er enige om, at universet er uendeligt, men at det på samme tid er i konstant udvidelse
  8. Fjerneste rumfartøj: Voyager 1 forlod vores solsystem den 20. marts 2013 og er det eneste rumfartøj, der nogensinde har gjort dette
  9. Koldsvejsning: Når to metaller i rummet kommer i kontakt med hinanden hænger de mere eller mindre permanent sammen; et fænomen der kaldes ’koldsvejsning’ (på Jorden kræver svejsning af metaller høj varme)
  10. En brændende isplanet: Omkring 30 lysår fra Jorden findes en planet kaldet ’Gliese 436 b’, der er helt dækket af brændende is. Gliese 436 b brænder, fordi den er meget tæt på sin stjerne. Den er dækket af is, fordi dens atmosfære er så stærk, at al planetens vand sammenknuges til en speciel form for is, der dækker hele planeten

Se også disse artikler:


Utrolige fakta om universet

  • Når du ser på stjernehimlen, ser du fortiden: Dette skyldes, at stjernerne befinder sig meget langt fra Jorden og deres lys derfor er flere år om at nå hertil. Sollys er ca. 8 minutter om at nå Jorden (solen er den stjerne, der er nærmest Jorden)
  • Hubble Teleskopet gør, at vi kan se flere milliarder år tilbage i tiden: På ét bestemt billede kunne vi se 13 milliarder år tilbage i tiden, hvilket er tankevækkende, når universet kun er ca. 13,7 milliarder år gammelt
  • Dit fjernsyn viser universets skabelse: Når ikke dit fjernsyn er indstillet på en bestemt kanal og der i stedet vises sort/hvid-flimmer (også kaldet ’myrekrig’) med den karakteristiske hakkende fjernsynslyd, er ca. 1% af al denne flimmer og støj efterdønningerne af Big Bang (universets skabelse)
  • Der findes en diamant-planet: Astronomerne har opdaget en planet, der består af en massiv diamant og har en diameter på ca. 40.200 km. Planetens navn er ’BPM 37093’, men den kaldes også ’Lucy’ efter sangen ’Lucy in the Sky with Diamonds’. Den befinder sig ca. 50 lysår fra Jorden i konstellationen Centaurus
  • Det mørke stof: Selvom mennesket har været i rummet flere gange, ved man stadig ikke hvad rummet består af. Man mener, at rummet består af følgende: 4,9% ”almindeligt” stof, 26,8% mørkt stof og 68,3% mørk energi. De to sidstnævnte stoffer – som tilsammen udgør omkring 95% af rummet – er stoffer med en ukendt sammensætning, som man næsten intet ved om
Del på Facebook
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022