1. Vikingetiden: Vikingetiden varede fra 793 til 1066. Disse relativt præcise datoer er knyttet til visse begivenheder, som historikere mener markerer begyndelsen og slutningen på vikingetiden: plyndringen af klosteret Lindisfarne i det nordlige England i 793 og slaget ved Hastings i 1066 i det sydlige England.
2. Vikingr: Det oldnordiske ord for vikinger er 'Vikingr'. Betegnelsen dækker ikke kun de berømte vikingekrigere, men også handelsmænd og opdagelsesrejsende fra datidens nordiske lande. Nybyggere fra Norden, der slog sig ned i andre lande (såsom England og Frankrig), gik under andre navne
3. Razziaer: De fleste af vikingernes togter fandt sted i byer, klostre og lignende nær kysterne, fordi de foretrak at være tæt på deres mobile langskibe. De fleste togter fandt sted i Nordatlanten, men nogle vikinger rejste hele vejen til Rusland, Nordafrika og Mellemøsten.
4. Langskibe: Vikingerne var kendt for deres frygtindgydende langskibe, også kendt som "drageskibe", fordi de typisk var dekoreret med et dragehoved på stævnen. Langskibe var smalle og fladbundede, hvilket gjorde dem hurtige. De var også i stand til at navigere på lavt vand som kyster, floder og vandløb, hvilket var en klar fordel på togter og i krig. Skibene havde besætninger på mellem 30 og 60 mand, og moderne rekonstruktioner viser, at de kunne sejle med hastigheder på op til 20 km/t.
5. Dane gæld: Vikingerne tilbød især englænderne og franskmændene en særlig tjeneste: fred for en pris. Når betalingen var foretaget, ville vikingerne tage på togt eller vende hjem. Freden var dog kortvarig, da andre vikinger typisk ville høre om betalingen og prøve lykken. De beløb, som vikingerne indsamlede, steg betydeligt over tid; den første danske gældsbetaling var omkring 100-200 pund i Kent, England i 865. Den største danske gæld blev opkrævet i 1018, da vikingekongen Knud den Store gik med til at opløse sin flåde mod en betaling på 82.500 pund.
6. Slavehandlere: Under deres togter tog vikingerne ofte unge mænd og kvinder til fange og brugte dem som slaver. Vikingerne solgte også deres slaver på de store slavemarkeder i Europa og Mellemøsten.
7. Forlig: Mange af vikingetidens nordboere valgte at rejse og slå sig ned i udlandet. De fleste slog sig ned på forskellige øer i Nordatlanten, England, Frankrig, Rusland og det nuværende Tyrkiet. Andre nåede dybere ind i Europa og nogle endda langt ind i Asien.
8. Religion: Vikingerne var tilhængere af den traditionelle nordiske religion, som i dag også er kendt som nordisk mytologi og tilbedes af nogle i form af asatroen. Den nordiske religion var centreret omkring guder som Odin, Thor, Loke og Freja. For vikingerne var religionens omdrejningspunkt den ædle skæbne at dø i kamp for at sikre sig en plads i Valhalla, hvor man ville deltage i kampene op til Ragnarok - verdens undergang. Den nordiske religion eksisterede fra ca. 700 til 1300 og blev gradvist erstattet af kristendommen, som med tiden blev introduceret af forskellige missionærer fra resten af Europa.
9. Renlighed: Vikingerne blev beskrevet som meget rene af englænderne og andre, fordi de badede en gang om ugen og også gjorde meget ud af altid at rede deres hår.
10. Løber: Runealfabetet blev brugt af vikinger såvel som nogle germanske stammer og opstod i det 2. århundrede e.Kr. Runerne blev udviklet uafhængigt af det latinske alfabet og kom først under dets indflydelse i middelalderen. Samlet set blev runer brugt i omkring 1200 år - indtil det 15. århundrede. Runealfabetet kaldes også "Futhark", fordi dets første 6 tegn lyder som bogstaverne f - u - th - a - r - k.

Her kan du se forskellige langskibe: en model (øverst til venstre), en polsk rekonstruktion (øverst til højre) og en svensk rekonstruktion (nederst).

Myter om vikinger

• Hjelme med horn: Vikinger havde ikke horn på deres hjelme. Ideen om, at de havde horn på hjelmen, stammer fra 1800-tallet, hvor romantiske og nationalistiske forestillinger om vikinger blev populære. En anden sejlivet myte i denne forbindelse er, at engelske og franske munke - hvis klostre blev plyndret af vikinger - afbildede vikinger med horn på hjelmen for at få dem til at se mere djævelske ud; dette er også usandt...
• Barbariske krigere: Langt fra alle vikinger var vilde, søfarende krigere. Prototypen på en viking var snarere en, der bidrog til lokalsamfundet gennem sit erhverv som bonde, smed, handelsmand osv.
• Begravelse: En "vikingebegravelse" er for de fleste synonymt med en brændende båd, der sejler ud på havet, men i virkeligheden tog vikingebegravelser mange forskellige former. Præcis hvilken begravelse den enkelte viking fik, afhang i høj grad af den afdødes status (for eksempel blev en vikingehøvding begravet anderledes end en slave) samt af lokale traditioner og beslutninger. De mest almindelige begravelser har været jordgrave, brandgrave, gravhøje og skibsbegravelser. De to sidstnævnte var dog uden tvivl forbeholdt de mere magtfulde personer. Vikingerne brugte næsten altid gravgaver (gravgods), som sandsynligvis havde en kultisk betydning eller forbindelse til den afdøde vikings erhverv. Nogle gange placerede de også mindesten (med og uden runer), som også kunne fungere som tomme gravsten for folk, der var druknet i havet, døde i udlandet osv.

Fakta: Vikingerne var frygtet i hele Europa for deres ubarmhjertige plyndringstogter. De angreb primært kystområderne i England og Frankrig, men nåede også så langt som til Nordafrika, Mellemøsten, Rusland og ind i Asien.