Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om vikinger

  1. Vikingetiden: Vikingetiden varede fra år 793 til 1066. Disse forholdvist præcise årstal hænger sammen med bestemte begivenheder, som ifølge historikerne markerer starten og slutningen på vikingetiden; plyndringen af klosteret i Lindisfarne i Nordengland i år 793 og slaget ved Hastings i 1066 i Sydengland
  2. Vikingr: Det oldnordiske ord for vikinger er ’Vikingr’. Betegnelsen dækker ikke kun de famøse vikingekrigere, men også datidens handelsmænd og udforskere fra de nordiske lande. Nybyggere fra norden som bosatte sig i andre lande (som f.eks. England og Frankrig) gik under andre betegnelser
  3. Plyndringstogter: De fleste af vikingernes plyndringstogter foregik i byer, klostre o.lign. nær kysterne, fordi de foretrak at holde sig tæt på deres mobile langskibe. Størstedelen af togterne foregik i Nordatlanten, men nogle vikinger rejste hele vejen til Rusland, Nordafrika og Mellemøsten
  4. Langskibe: Vikingerne var kendte for deres frygtindgydende langskibe, der også blev kaldt ”drageskibe”, fordi de typisk var udsmykkede med et dragehoved på stævnen. Langskibene var smalle og fladbundede, hvilket gjorde dem hurtige. De kunne desuden sejle på lavvande såsom kyster, floder og åer, hvilket var en klar fordel på plyndringstogter samt i krig. Skibene havde besætninger på mellem 30 og 60 mand og moderne rekonstruktioner viser, at de kan sejle med op til 20 km/t
  5. Danegæld: Vikingerne tilbød især englænderne og franskmændene en særlig tjeneste; fred mod betaling. Når beløbet var betalt, rejste vikingerne videre på togt eller hjem. Freden var dog kun kortvarig, idet andre vikinger typisk hørte om betalingen og derfor også prøvede lykken. Beløbene som vikingerne opkrævede steg betydeligt med tiden; den første danegældsbetaling lød på omkring 100-200 pund i Kent, England år 865. Den største danegæld blev opkrævet i år 1018, hvor vikingekongen Knud den Store indvilligede i at opløse sin flåde mod en betaling på 82.500 pund
  6. Slavehandlere: Under deres togter tog vikingerne ofte unge mænd og kvinder til fange og brugte dem som trælle. Vikingerne solgte også deres trælle på de store slavemarkeder i Europa og Mellemøsten
  7. Bosættelser: Mange af nordboerne i vikingetiden valgte at rejse ud for at bosætte sig i udlandet. De fleste bosatte sig i på forskellige øer i Nordatlanten, England, Frankrig, Rusland og det nuværende Tyrkiet. Andre nåede dybere ind i Europa og nogle endda langt ind i Asien
  8. Religion: Vikingerne var tilhængere af den traditionelle nordiske religion, der i dag også betegnes som den nordiske mytologi og dyrkes af nogle i form af asatro. Den nordiske religion var centreret omkring guder såsom Odin, Thor, Loke og Freja. For vikingerne var religionens omdrejningspunkt især den noble skæbne; at dø i kamp for at være sikret en plads i Valhalla, hvor man ville deltage i kampene forud for Ragnarok – dvs. verdens ende. Den nordiske religion eksisterede fra omkring år 700 til år 1300 og blev gradvist erstattet af kristendommen, der over tid blev indført af flere forskellige missionærer fra det øvrige Europa
  9. Renlighed: Vikingerne blev beskrevet som meget renlige af bl.a. englænderne, fordi de gik i bad én gang om ugen og desuden gik meget op i altid at kæmme deres hår
  10. Runer: Runealfabetet blev brugt af vikinger såvel som nogle germanske stammer og opstod i det 2. århundrede e.Kr. Runerne blev udviklet uafhængigt af de latinske alfabet og kom først under indflydelse heraf i middelalderen. Samlet set blev runerne brugt i ca. 1200 år – helt frem til 1400-tallet. Runealfabetet kaldes i øvrigt også ’Futhark’, fordi dets første 6 tegn lydmæssigt giver bogstaverne f – u – th – a – r – k

Anbefalet bog:

Vikinger

- af Peter Bering

Vikingerne boede i de nordiske lande, men nåede via deres langbåde helt til Grønland, Amerika og Mellemøsten.


På deres rejser plyndrede og handlede de.


I denne bog får du et enestående indblik i livet som viking.

Læs mere om bogen her

Fakta: Vikingeskibe havde 30 - 60 mand ombord 

 

Attribution: Softeis + archiwum własne wikingów, Jarmeryk + Éclusette – Wikipedia.org

 

Her ses forskellige langskibe: en model (øverst til venstre), en polsk rekonstruktion (øverst til højre) og en svensk rekonstruktion (nederst)

 

Myter om vikinger

  • Hjelme med horn: Vikingerne havde ikke horn på deres hjelme. Ideen om at de skulle have haft horn på deres hjelme stammer fra det 19. århundrede, hvor romantiserede og nationalistiske forestillinger om vikinger blev populære. En anden sejlivet myte i denne forbindelse er, at de engelske og franske munke – hvis klostre blev plyndret af vikinger – skulle have afbilledet vikingerne med horn på hjelmene for at få dem til at fremstå mere djævelske; dette er heller ikke sandt
  • Barbariske krigere: Langt fra alle vikinger var vilde, søfarende krigere. Prototypen på en viking var nærmere en person, der bidrog til lokalsamfundet i form af sit erhverv som bonde, smed, handelsmand el.lign.
  • Begravelse: En ’vikingebegravelse’ er for de fleste synonym med en brændene båd, der sejler ud i havet, men i virkeligheden foregik vikingernes begravelser på mange forskellige måder. Præcis hvilken begravelse den enkelte viking fik, afhang i høj grad af den afdødes stand (vikingehøvdingen blev f.eks. begravet anderledes end trællen) samt lokale traditioner og beslutninger. De mest almindelige begravelser har været jordfæstegrave, brandgrave, gravhøje og skibsgrave. De to sidstnævnte har dog uden tvivl været forbeholdt de mere magtfulde mennesker. Vikingerne brugte næsten altid gravgaver (gravgods), som sandsynligvis havde en kultisk betydning eller tilknytning til den afdøde vikings erhverv. Til tider satte man også mindesten (med og uden runer), som også kunne fungere som tomme gravmæler for mennesker, der f.eks. var druknet i havet, døde i udlandet el.lign
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål