Fakta om Adolf Hitler

Fakta om Hitlers familie

• Fødsel: Hitler blev født i Braunau am Inn, Østrig den 20. april 1889
• Forældre: Hans forældre hed Alois (1837-1903) og Klara (1860-1907) Hitler. Faren var kendt som en streng mand, der opdragede sine børn, som man gjorde på den tid. Han døde den 3. januar 1903 i en alder af 65 år
• Søskende: Hitlers havde kun én søsken, der overlevede barndommen: Paula (1896-1960). De øvrige søskende var: Gustav (1885-1887), Ida (1886-1888), Otto (1887) og Edmund (1894-1900)
• Halvsøskende: Hitler havde desuden en halvbror Alois jr. (1882-1856) og halvsøster Angela (1883-1949) fra faderens 2. ægteskab
• Adolf Hitler: Hitler var således den fjerde i en søskendeflok på seks børn fra faderens 3. ægteskab (hvis man ser bort fra de to halvsøskende)
• Efternavn: Der er en del modstridende teorier om oprindelsen af navnet Hitler i de historiske kilder, hvilket ikke bliver nemmere af, at Hitlers far var en ”uægte” søn med ukendt far. Det er også disse teorier, der gav grundlag for teorierne om, at Hitler selv havde jødisk familiebaggrund. Disse rygter anses dog i dag for at være usande

Barndom og ungdom

• Skolegang: Adolf Hitler blev generelt betragtet som en forholdvis god elev på de første skoler, han gik på. Senere hen begyndte han dog – af flere forskellige årsager – at halte bagud i skolen og afsluttede sin skolegang som 16 årig uden eksamenspapirer
• Kunst: Hitler var meget betaget af kunst og følte sig som en overset kunstner. Han ansøgte også om optagelse på kunstakademiet i Wien, hvor hans tegninger midlertidigt blev optagede, men i enden blev afvist som ”utilfredsstillende”
• Arkitektskolen: Rektoren på kunstakademiet henviste Hitler til arkitektskolen, hvor en studentereksamen dog var nødvendig – og den havde Hitler ikke. Dette sammen med afslaget fra kunstakademiet var uden tvivl de to største nederlag i Hitlers ungdom
• Dagdrømmer: Hitler levede i flere år en tilværelse præget af dagdrømmerier og dovenhed kombineret med arbejde på urealistiske byplaner, færdigkomponeringer af musik (Wagners symfonier) mv. Han brugte også meget tid på at drive omkring i gaderne og drømme om de bygninger han en dag ville bygge. Han brugte desuden meget tid i museer, operaen o.lign.
• 20 år: Omkring 1909 begyndte hans arvede penge at slippe op og han flyttede på et mandeherberg i Meidling (1910-1913). Hitlers politiske og ideologiske grundtanker begyndte at tage form i denne periode
• Arbejde: Hitler brød sig ikke om ensporet arbejde og ernærede sig i tiden fra mandeherberget frem til sin optagelse i det politiske parti DAP primært ved at sælge postkort og skitser, som han selv malede. Han kom dog af en velstående familie og arvede desuden penge flere gange (både i tiden før- og på mandeherberget), hvilket var hans udgjorde langt størstedelen af hans indtægter
• München: Den 24. maj 1913 flyttede han til München, idet Østrig begyndte at opruste til 1. verdenskrig og han ikke ønskede at kæmpe for det Østrigsk-Ungarske kejserherredømme. I München fortsatte han sin dagsrivende tilværelse og ernærede sig fortsat af skitser og postkort. Dette stod på indtil den 3. august 1914, hvor han frivilligt meldte sig til et bayersk krigsregiment og derved deltog på vegne af Tyskland i 1. verdenskrig
• 1. Verdenskrig: Under krigen fungerede han som kurer, hvilket var et meget farligt arbejde og også fik ham såret første gang i 1916. Han modtog jernkorset af første grad for sin tjeneste som kurer. Som soldat var han både dygtig og lydig, men ikke særlig populær blandt de andre soldater; de fandt ham alt for ukritisk overfor sine overordnede
• Hysteriker: Umiddelbart inden krigen sluttede i 1918, blev han blind efter et gasangreb. Nogle kilder hævder dog, at blindheden skyldtes hysteri eller posttraumatisk belastningsreaktion – der er dog ingen klare fakta herom. Han blev dog diagnosticeret som psykopat af en militærlæge i denne periode, ligesom hans kompagnifører udtalte: ”Denne hysteriker gør jeg aldrig til underofficer!”

Hitlers vej til magten

• DAP: Deutsche Arbeiterpartei (Det tyske arbejderparter) forkortet ’iDAP’ opdagede Hitlers taleevner i 1919 og optog ham som det 55. medlem. I 1920 fik Hitler gennemtrumfet en ændring af partiets navn til “Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei” (NSDAP) og hans indflydelse i partiet tiltog generelt hurtigt
• Taler: Den 31. marts 1920 blev han fritstillet fra hæren og kunne allerede her leve af sine honorarer som taler. I 1921 indtrådte han som formand for partiet og var en markant politisk skikkelse på lokalplan, men fortsat forholdvis ukendt og ubetydelig på nationalt plan
• Ølkælderkuppet: Den 8. november 1923 stormede Hitler sammen med en gruppe bevæbnede mænd Münchens Bürgerbräukeller, hvor den generalstatsbefuldmægtigede Gustav Ritter von Kahr talte. Kuppet lykkedes, men Hitler blev ført under lyset af Kahr og kuppet blev derfor nedslået allerede næste dag. Hitler blev arresteret nogle dage senere
• Mein Kampf: Retssagen begyndte den 26. februar 1924 og resulterede i en særdeles mild fængselsstraf på 5 år, som Hitler oven i købet afsonede på kun 5 måneder i fængslet ’Landsberg am Lech’. Den milde straf hang især sammen med, at der var mange sympatisører for Hitlers tanker i retssystemet. Under tiden i fængslet skrev Hitler den første del af bogen ’Mein Kampf’ sammen med sin sekretær Rudolf Hess
• Statsborgerskab: Hitler frasagde sig sit østrigske statsborgerskab i 1925 og var statsløs frem til 1932, hvor han fik det tyske statsborgerskab. Hans partis tilslutning faldt desuden i denne periode som følge af en kraftig økonomisk vækst
• Børskrakket i 1929: I tiden efter det mislykkede ølkælderkup indså Hitler, at vejen til magten ikke gik gennem revolution; men gennem demokratiet. Børskrakket i New York i 1929 og den følgende økonomiske verdenskrise gav Hitlers parti en markant tilslutning
• NSDAP i fremgang: Ved Rigsdagen den 14. september 1930 steg NSDAPs stemmeandel fra 2,6% til 18,3%, hvilket gav partiet 107 repræsentanter. Hitler og hans parti var nu endeligt blevet en national magtfaktor
• Økonomisk støtte: I tiden efter opnåede Hitler og DAP betydelig økonomisk støtte fra junkerne. Den 30. januar 1933 blev Hitler udnævnt til kansler – en dag der på tysk kaldes ”Machtergreifung” – hvilket markerede den spæde start på hans hersken
• 1933-1939: I årene 1933-1939 (dvs. frem til 2. verdenskrig) overgik den tyske stat fra at være et demokrati til at være et diktatur. NSDAP gennemgik desuden en lang række strukturelle ændringer og både enkeltpersoner såvel som hele dele af partiet blev fjernet eller udskiftet. Herudover startede oprustningen af militæret samt nogle markante ændringer i partiets udenrigspolitik

Læs om hvordan 2. Verdenskrig forløb her

Enden på det hele

• Helbred: Hitlers helbred blev ringere og ringere efterhånden som krigen skred frem, og man mener, at han led af Parkinsons sygdom og måske også af demens
• Selvmord: Han endte med at tabe krigen og sluttede sine dage i førerbunkeren sammen sin livledsagerske Eva Braun. Dagen forinden havde de giftet sig. Selvmordet foregik vha. cyanid-kapsler. Herudover skød Hitler også sig selv i tindingen med en pistol. Deres lig blev brændt og begravet af Hitlers vagter, men opgravet igen af russerne, der i al hemmelighed påny begravede dem under én af deres baser i Tyskland. Først i 1970 blev ligene gravet op igen på befaling af den daværende KGB-chef. Denne gang blev de smidt i floden Elben og forsvandt derved ud i Nordsøen