Fakta om bjørne

1. Føde: Bjørne kan finde på at æde næsten hvad som helst; man har observeret bjørne der har spist gummistøvler, bilsæder og maskinolie
2. Sort hud: Selvom isbjørnes pels er hvid, er deres hud sort, fordi de herved øger deres optagelse af varme fra solen
3. Løb: De hurtigste bjørne (sortbjørne) kan løbe helt op til 64 km/t, hvilket er nok til at kunne fange en hest i fuld gallop. Det hurtigste nulevende menneske er Usain Bolt, der til sammenligning kan løbe med op til 43 km/t
4. Aldersbestemmelse: Den mest præcise måde at afgøre en bjørns alder på er at tælle antallet af ringe under dens tandrødder vha. et mikroskop
5. Ældste bjørn: Bjørne bliver op til 30 år i naturen. Den ældste registrerede bjørn levede i fangeskab og blev hele 47 år!
6. Bjørnefri områder: Der har aldrig levet nogle bjørn i Australien eller på Antarktis (Sydpolen). Selvom der i dag ikke lever nogle bjørne i Afrika, har man fundet fossiler af bjørne der. Forskerne ved ikke hvorfor, der ikke findes bjørne i Afrika i dag
7. Vinterhi: En bjørns normale puls er 40 slag pr. minut. I løbet af vinteren går de fleste bjørne i vinterhi, hvilket er en tilstand, hvor bjørnen sover og dens krop automatisk minimerer sit ressourceforbrug. Under vinterhien er pulsen 8 slag pr. minut. Nogle forskere anfægter dog, at bjørne går i hi, idet deres kropstemperatur ikke falder ligeså meget som hos andre dyr i hi. Derfor kaldes bjørnenes hi af og til ’vintersøvn’ i stedet
8. Afføring = protein: Under vinterhien har bjørnene desuden ikke afføring, idet de kan omdanne deres afføring til protein – en proces der endnu ikke er forstået af videnskaben!
9. Indianerne: Fordi bjørne kan gå korte afstande på deres bagben, kaldte indianerne (i Nordamerika) dem for "dyrene, der går som mennesker"
10. Teddy bear: Det amerikanske udtryk ’Teddy bear’ stammer fra den amerikanske præsident Theodore (Teddy) Roosevelt, der under en jagt nægtede at skyde en bjørneunge. Hændelsen blev gengivet i en tegneserie og kort tid efter tog legetøjsfabrikanterne udtrykket til sig

Attribution: Simm + Guérin Nicolas + Tambako The Jaguar + Snowmanradio + Jeff Kubina + Cburnett + HBarrison + Asiir – Wikipedia.org | Connormah + Magnus Manske – Flickr.com

Her ses de 8 nulevende bjørnearter (fra venstre mod højre): Den brune bjørn, Kravebjørnen, Malajbjørnen, Isbjørnen, Pandaen, Brillebjørnen, Den amerikanske sortbjørn og Læbebjørnen

Arter og oprindelse

• Slægtninge: Sæler eller bladfødder (Pinnipedia) – der bl.a. inkluderer søelefanter, søløver, hvalrosser og sæler (som vi kender dem) – er de nærmeste nulevende slægtninge til bjørne
• Arter: Der findes 8 nulevende bjørnearter: pandaen, brillebjørnen, malajbjørnen, læbebjørnen, isbjørnen, kravebjørnen, den amerikanske sortbjørn og den brune bjørn. Herudover findes der enkelte underarter, der bl.a. inkluderer grizzlybjørnen
• Truede arter: 6 ud af 8 bjørnearter karakteriseres som truede af IUCN – de to arter der ikke regnes for truede er den amerikanske sortbjørn og den brune bjørn
• Største art: Den største bjørneart der nogensinde har eksisteret på Jorden, var kæmpebjørnen Arctodus simus, der levede i Nordamerika og udøde for omkring 11.000 år siden. Den største eksemplar man har fundet, har vejet omkring 1 ton og haft en længde på omkring 4 meter. Selvom det ikke er et faktum, at kæmpebjørnen udelukkende levede af kød, skal et dyr af dens størrelse indtage hele 16 kg kød pr. dag for at holde sig i live
• Forfædre: Bjørnene nedstammer fra små, insektædende pattedyr kaldet ’miacider’, der levede for 62-33 millioner år siden og således eksisterede på Jorden i ca. 29 millioner år. Den ældste kendte bjørneslægt er slægten Ursavus, der var på størrelse med små nulevende hunde og var på Jorden indtil for ca. 29 millioner år siden

Fakta om enkelte bjørnearter

• Pandabjørne: Pandabjørne (Ailuropoda melanoleuca) har en ekstra “tommelfinger” (som egentlig er et ekstra stort sesamben), der bruges til at holde fast i bambus. En pandabjørn kan i øvrigt æde op til 45 kg bambus pr. dag
• Læbebjørne: Læbebjørnens (Melursus ursinus) yndlingsføde er termitter. Læbebjørne har ingen tænder, hvilket gør dem i stand til let at suge termitter og andre insekter ud af deres tuer. Læbebjørnene kan endda lukke af for deres næsebor, så de skaber et kraftigere sug. Læbebjørnen er i øvrigt den eneste bjørneart, der er mere aktiv om natten end om dagen
• Malajbjørne: Malajbjørnen (Helarctos malayanus) har de længste klør af alle bjørne. Den har også den længste tunge, som kan være helt op til 25 cm lang!
• Grizzlybjørne: Omkring 98% af alle grizzlybjørne (Ursus arctos horribilis) i USA lever i Alaska. I 2008 blev en mand angrebet af en grizzlybjørn. Han overlevede angrebet ved at spille død – selv da bjørnen begyndte at gnave i hans hovedbund! Bjørnen mistede til slut interessen og forsvandt
• Koalabjørne: Koalabjørnen (Phascolarctos cinereus) er – på trods af dens navn – ikke beslægtet med de ægte bjørne (Ursidae); den er et pungdyr (Marsupialia), ligesom kænguruer, pungræve m.fl.

Flere fakta om bjørne

• Altædende: Alle bjørne er omnivore (dvs. altædende) og æder derfor både kød og planter
• Tandsæt: Bjørne er de eneste store rovdyr, der regelmæssigt både æder kød og planter. Derfor har de forskellige tænder til specifikt at æde hhv. kød og planter
• Pels: Alle bjørne fødes uden pels – undtagen isbjørne og pandabjørne
• Pelslag: Bjørne har to lag pels; 1) et kort lag, der holder bjørnen varm og 2) et langt lag, der holder vand væk fra huden samt fra det korte pelslag
• Værktøjer: Når bjørne “skifter pels”, kan de finde på at tage en sten med poterne og gnide den mod huden, og derved anvende den som et værktøj til at fjerne pels, der er ved at falde af
• Hjulben: Bjørne er hjulbenede, hvilket giver dem et bedre greb og balance
• Syn: I modsætning til mange andre pattedyr har bjørne farvesyn og deres syn er generelt næsten ligeså godt som menneskets
• Hørelse: Bjørnes hørelse er kun en smule bedre end menneskets
• Lugtesans: Bjørnes lugtesans er omkring 100 gange bedre end menneskets. Isbjørne kan f.eks. lugte et bytte på 32 kms afstand og desuden lugte en død sæl under 90 cm is!
• Galdebjørne: I de asiatiske lande bruges galden fra bjørnes galdeblærer medicinsk. Udvindelsen af galden er en stor kommerciel industri, hvor tusindvis af bjørne holdes fanget og fungerer som “galdemaskiner”, der kun holdes i live for galdens skyld (såkaldte ‘galdebjørne')