1. Mad: Bjørne spiser næsten alt; man har set bjørne spise gummistøvler, bilsæder og maskinolie.

2. Sort hud: Selvom isbjørnens pels er hvid, er dens hud sort for at øge dens absorption af solens varme.

3. Løb: De hurtigste bjørne (sortbjørne) kan løbe op til 64 km/t, hvilket er nok til at fange en hest i fuld galop. Det hurtigste nulevende menneske er Usain Bolt, som til sammenligning kan løbe op til 43 km/t.

4. Bestemmelse af alder: Den mest præcise måde at bestemme en bjørns alder på er at tælle antallet af ringe under dens tandrødder ved hjælp af et mikroskop.

5. Ældste bjørn: Bjørne lever op til 30 år i naturen. Den ældste bjørn, der er registreret, levede i fangenskab og blev 47 år gammel!

 

6. Bjørnefri områder: Ingen bjørne har nogensinde levet i Australien eller Antarktis (Sydpolen). Selvom der ikke lever bjørne i Afrika i dag, har man fundet fossiler af bjørne der. Forskerne ved ikke, hvorfor der ikke er bjørne i Afrika i dag.

7. Vinterdvale: En bjørns normale hjertefrekvens er 40 slag i minuttet. Om vinteren går de fleste bjørne i dvale, hvilket er en tilstand, hvor bjørnen sover, og dens krop automatisk minimerer sit ressourceforbrug. Under dvalen er pulsen 8 slag i minuttet. Nogle forskere bestrider dog, at bjørne går i hi, fordi deres kropstemperatur ikke falder så meget som hos andre dyr i dvale. Derfor refererer bjørne nogle gange til vinterdvale som "dvale" i stedet.

8. Afføring = protein: Under dvalen har bjørne heller ikke afføring, da de kan omdanne deres afføring til protein - en proces, som videnskaben endnu ikke har forstået!

9. Indfødte amerikanere: Fordi bjørne kan gå korte afstande på deres bagben, kaldte indianerne (i Nordamerika) dem for "dyrene, der går som mennesker".

10. Bamse: Det amerikanske udtryk "Teddy bear" stammer fra den amerikanske præsident Theodore (Teddy) Roosevelt, som nægtede at skyde en bjørneunge under en jagttur. Hændelsen blev skildret i en tegneserie, og kort tid efter tog legetøjsfabrikanterne udtrykket til sig.

Fakta: Bjørne er ekstremt stærke dyr, der kan løbe op til 64 km/t, hvilket er hurtigere end en hest! Til sammenligning kan det hurtigste menneske - Usain Bolt - løbe 43 km/t.

 

Arter og oprindelse

• Slægtninge: Sæler eller bladfodssæler (Pinnipedia) - som omfatter elefantsæler, søløver, hvalrosser og sæler (som vi kender dem) - er de nærmeste nulevende slægtninge til bjørne.
• Arter: Der findes 8 nulevende bjørnearter: pandaen, brillebjørnen, malayabjørnen, dovendyret, isbjørnen, kravebjørnen, den amerikanske sortbjørn og brunbjørnen. Derudover er der et par underarter, der inkluderer grizzlybjørnen
• Truede arter: 6 ud af 8 bjørnearter er karakteriseret som truede af IUCN - De to arter, der ikke betragtes som truede, er den amerikanske sortbjørn og den brune bjørn.
• Største art: Den største bjørneart, der nogensinde har eksisteret på Jorden, var kæmpebjørnen. Arctodus simussom levede i Nordamerika og uddøde for omkring 11.000 år siden. Det største eksemplar, der blev fundet, vejede omkring 1 ton og havde en længde på omkring 4 meter. Det er ikke en kendsgerning, at kæmpebjørnen udelukkende levede af kød, men et dyr af dens størrelse skulle indtage op til 16 kg kød om dagen for at holde sig i live...
• Forfædre: Bjørne nedstammer fra små, insektædende pattedyr kaldet 'miacider', der levede for 62-33 millioner år siden og dermed eksisterede på Jorden i omkring 29 millioner år. Den ældste kendte bjørneslægt er slægten Ursavus, som var på størrelse med små levende hunde og levede på Jorden indtil for ca. 29 millioner år siden.

Her er de 8 nulevende bjørnearter (fra venstre mod højre): Brunbjørn, kravebjørn, malayabjørn, isbjørn, panda, brillebjørn, brillebjørn, amerikansk sortbjørn og dovendyr.

 

Fakta om de enkelte bjørnearter

• Pandabjørne: Pandabjørne (Ailuropoda melanoleuca) har en ekstra "tommelfinger" (som faktisk er en ekstra stor sesamknogle), der bruges til at holde fast i bambus. En pandabjørn kan spise op til 45 kg bambus om dagen.
• Læbebamser: Dovendyrets (Melursus ursinus) foretrukne føde er termitter. Dovendyr har ingen tænder, hvilket gør det nemt for dem at suge termitter og andre insekter ud af deres huler. De kan endda lukke deres næsebor for at skabe et stærkere sug. Dovendyret er den eneste bjørneart, der er mere aktiv om natten end om dagen.
• Malajiske bjørne: Malayabjørnen (Helarctos malayanus) har de længste kløer af alle bjørne. Den har også den længste tunge, som kan være op til 25 cm lang!
• Grizzlybjørne: Omkring 98% af alle grizzlybjørne (Ursus arctos horribilis) i USA lever i Alaska. I 2008 blev en mand angrebet af en grizzlybjørn. Han overlevede angrebet ved at spille død - selv da bjørnen begyndte at gnave i hans hovedbund! Til sidst mistede bjørnen interessen og forsvandt.
• Koalabjørne: Koalabjørnen (Phascolarctos cinereus) er - trods sit navn - ikke i familie med de rigtige bjørne (Ursidae); den er et pungdyr (Marsupialia), ligesom kænguruer, pungræve og andre.

 

Flere fakta om bjørne

• Altædende: Alle bjørne er omnivorer (dvs. altædende) og spiser derfor både kød og planter.
• Tandsæt: Bjørne er de eneste store kødædere, der regelmæssigt spiser både kød og planter. Derfor har de forskellige tænder til specifikt at spise kød og planter.
• Pels: Alle bjørne fødes uden pels - undtagen isbjørne og pandabjørne
• Pelsfrakke: Bjørne har to lag pels: 1) et kort lag, der holder bjørnen varm, og 2) et langt lag, der holder vand væk fra huden og det korte pelslag.
• Værktøjer: Når bjørne "fælder", kan de tage en sten med poterne og gnide den mod huden og bruge den som et redskab til at fjerne den pels, der falder af.
• Hjulben: Bjørne er hjulbenede, hvilket giver dem et bedre greb og balance.
• Syn: I modsætning til mange andre pattedyr har bjørne farvesyn, og deres syn er generelt næsten lige så godt som menneskets.
• Hørelse: Bjørnens hørelse er kun lidt bedre end menneskets
• Lugtesans: En bjørns lugtesans er omkring 100 gange bedre end menneskets. For eksempel kan isbjørne lugte bytte på 32 km afstand og kan også lugte en død sæl under 90 cm is!
• Gallebjørne: I asiatiske lande bruges galde fra bjørnes galdeblærer medicinsk. Udvindingen af galde er en stor kommerciel industri, hvor tusindvis af bjørne holdes i fangenskab og fungerer som "galdemaskiner", der holdes i live med det ene formål at producere galde (såkaldte "galdebjørne").