1. Nordens største ruin: Hammershus er Nordeuropas største borgruin og den mest populære og besøgte attraktion på Bornholm.
2. Bekvemmelighed: Hammershus ligger på det nordvestlige hjørne af Bornholm (tæt på Bornholms nordligste punkt) på en 74 meter høj klippe.
3. Adfærd: Historikerne ved ikke præcis, hvornår Hammershus blev bygget, men de fleste mener, at det var i begyndelsen af det 13. århundrede. Hammershus blev bygget som et enkelt kompleks med det mægtige Manteltårn i centrum, forbundet af en oval mur, der omslutter bygningerne i den indre gård. Borgen har et samlet areal på 130.000 m2 og en ydre mur på 860 meter. Det havde også flere befæstninger og vandfyldte voldgrave og var et næsten uindtageligt slot i sin tid. Bygherrerne var sandsynligvis ærkebiskoppen Anders Sunesen og kongen Valdemar Sejr.
4. Formål: Det primære formål med Hammershus var at konsolidere kirkens magt på Bornholm, men sandsynligvis også at manifestere kronens magt i Østersøen.
5. Anders Sunesen: Anders Sunesen (ca. 1167 - 1228) var ærkebiskop i Lund og havde fået overdraget magten på Bornholm af Svend Grathe (en af tre konger indtil 1157, hvor Valdemar Sejr blev enekonge). Anders Sunesen ejede den jord, som Hammershus blev bygget på.
6. Valdemar Sejr: Valdemar 2. Sejr (1170 - 1241) var kendt for sine mange erobringer, og på det tidspunkt, hvor Hammershus blev bygget, ledede han korstog i Baltikum. Man mener derfor, at Hammershus helt eller delvist blev finansieret af indtægterne fra korstogene. Derfor har Valdemar Sejr sandsynligvis haft indflydelse på Hammershus og lagt grunden til kronens fremtidige krav på slottet.
7. Lilleborg: Hammershus deler nogle arkitektoniske ligheder med Lilleborg i Almindingen (midt på Bornholm), og man ved, at de to slotte fungerede sammen i et par årtier. Man mener, at Lilleborg var det kongelige slot på øen. I 1259 blev borgen stormet og ødelagt af ærkebiskop Jakob Erlandsen og hans allierede prins Jaromar af Rügen under ærkebiskoppens strid med kong Christoffer 1.
8. Kronen og kirken: Selvom Hammershus egentlig var ærkebiskoppens ejendom, gjorde kronen krav på det flere gange efter opførelsen. Det skete under ærkebispestriden fra midten af 1200-tallet til 1320'erne, men også senere under Valdemar Atterdag i 1361 og Christian II i 1522. Det skal nævnes, at der i det 13. og 14. århundrede var en magtkamp mellem kronen og kirken, og at de to magter var særligt interesserede i Hammershus, fordi det gav dem magt på Bornholm og dermed ret til at opkræve skatter på øen.
9. 1660: I 1660 mistede Danmark Skånelandene (efter svenskekrigene), men da Bornholm gjorde modstand, forblev øen under dansk styre. Hammershus fungerede derefter som et politisk fængsel og var hjemsted for Christian IV's datter Leonora Christina og hendes mand Corfitz Uhlfeldt (de sad fængslet for forræderi på Hammershus fra 1660 til 1661 og gjorde et dramatisk, men mislykket flugtforsøg).
10. Politisk fængsel: Med tiden holdt lensmændene op med at bo på Hammershus, og i 1743 blev det besluttet at rive slottet ned. Bornholmerne fik lov til at samle sten fra borgen, indtil den blev fredet i 1822.

Tidslinje for Hammershus

• Begyndelsen af det 13. århundrede: Hammershus bliver bygget - sandsynligvis af ærkebiskop Anders Sunesen og kong Valdemar Sejr.
• 1265: Den danske konge Erik Klipping erobrer Hammershus.
• 1276: Erik Klipping giver Hammershus tilbage til ærkebiskop Thrugot Thorstensen i et forlig.
• 1297 – 1302: I denne periode fungerede Hammershus som tilflugtssted for fredløse under den anti-kongelige ærkebiskop Jens Grand, der selv var flygtet fra Søborg Slot til Hammershus.
• 1310 – 1319: Ærkebiskoppen Esger Juul - der var anti-kongelig ligesom Jens Grand - fortsætter med at huse fredløse og ender med at barrikadere sig med lejesoldater på Hammershus i 1317, da han forviser kong Erik Menved.
• 1319: Kong Erik Menveds marskal Ludvig Albertsen Eberstein indtager Hammershus. Marsk Ludvig Albertsen Eberstein samler bornholmerne til en fælles forsamling, hvor de i et brev til kongen klager over Esger Juuls røverier, plyndringer, pinsler, lemlæstelser, mord osv. Kongen, Erik Menved, dør senere samme år, hvorefter Christoffer II bliver kronet til konge af Danmark.
• 1320: Esger Juul rejser til paven i Avignon og får marskal Ludvig Albertsen Eberstein bortvist fra Hammershus.
• 1321: Kong Christoffer II giver Hammershus tilbage til Esger Juul som svar på pavens beslutning.
• 1324 – 1325: Markgreve Peder Vendelbo belejrer Hammershus i 16 måneder. Først da Hammershus' forbindelse til Skåne bliver afbrudt, kan den belejrende hær indtage borgen, og da Ludvig Albertsen Eberstein overgiver sig, bliver han lovet en stor sum penge og sine konfiskerede godser tilbage af kongen. Esger Juul dør den 17. januar 1325.
• 1326: Christoffer II bliver fordrevet fra Danmark, og den unge Valdemar Eriksen af Sønderjylland (Valdemar III) bliver tvunget til at give Bornholm og Hammershus tilbage til ærkebiskoppen, som på det tidspunkt er Karl Eriksen. Fra da af forbliver Hammershus i ærkebiskoppens hænder i omkring 200 år - kun kortvarigt afbrudt af Valdemar Atterdag i 1361.

• 1361 – 1362: Valdemar Atterdag tager Hammershus og Bornholm med kronens ret, men giver dem kort efter tilbage til ærkebispesædet mod et løfte om, at biskoppen vil tilbagelevere øen og slottet til kongen, når det kræves - et løfte, som biskoppen ender med at holde i 1522.
• 1522: Kong Christian II gør krav på Hammershus, men han får et dårligt år, da det bliver plyndret tre gange: første gang af en svensk flåde, anden gang af den samme svenske flåde forstærket af tyskere og tredje gang af en flåde fra Danzig (en polsk/tysk fristad på det tidspunkt).
• 1523: Christian 2. bliver fordrevet allerede i 1523 af lübeckerne på vegne af Frederik 1. På dette tidspunkt er Hammershus ikke længere så uindtagelig som før - det skyldes hovedsageligt brugen af kanoner og andre skydevåben. Derfor tager det kun lübeckerne halvanden dag at indtage slottet. Ærkebiskoppen får Bornholm igen af Frederik I og holder øen i to år. Herefter må ærkebiskoppen opgive øen, da Frederik I giver Bornholm som len til lübeckerne i 50 år som betaling for deres fordrivelse af Christian II (han skylder dem 158.000 lübeckske mark).
• 1525: Kavaleriofficeren Berent Knop tager over som Lübecks hofmand på Bornholm og Hammershus. Han opkræver flere skatter, end der er lovligt, og pålægger bønderne meget mere arbejde, end han har lov til (efter aftale med kongen). Knop begynder at udvide Hammershus, så det igen bliver en brugbar fæstning.
• 1533: Frederik I dør, og lübeckerne forsøger at hjælpe Christian II til tronen, men det ender med at blive Christian III, der bliver konge af Danmark i 1535. Kongen opfordrer bønderne på Bornholm til at gøre oprør og fordrive lübeckerne, men de krigstrætte lübeckerne slår hårdt ned. De begynder derefter at udvide Hammershus, så det kan modstå skydevåben. De forhøjer også Manteltårnet og bygger fem halvcirkelformede tårne på fæstningsmuren og tre på borgkernen. Christian III sender derefter soldater og skibe mod Bornholm, men de når aldrig helskindet frem på grund af storm.
• 1536: I Hamborg slutter Christian III fred med lübeckerne og må overlade Bornholm til dem i yderligere 50 år (dvs. indtil 1626)!
• 1543: Kongen har i tidens løb modtaget talrige klager fra Bornholms bønder over Knops udnyttelse af bønderne og deres ressourcer. Derfor beslutter rådet i Lübeck at lade Knop træde tilbage og erstatte ham med junker Blasius von Wickeden, som er en langt mere retfærdig mand. Han bliver dog kun på sin post i 4 år.
• 1547 – 1556: Herman Boitin tiltræder som den tredje hofmand fra Lübeck. Han restaurerer kapellet på Hammershus (Sankt Margrethes kapel) og kirketårnet ved siden af Manteltårnet.
• 1556 – 1573: Schweder Kettingk er den fjerde hofmand fra Lübeck på Hammershus.
• 1573 – 1575: Matteus Tideman, der var født i Lübeck, blev udnævnt til hofmand på Hammershus for en otteårig periode, men blev kun i to år, fordi den danske kong Frederik II gjorde krav på Bornholm i 1976.

• 1576: Bornholm og Hammershus kom tilbage på danske hænder under Frederik II, der hævdede, at den 50-årige aftale fra 1526 var den oprindelige, og at Christian III's fornyede aftale fra 1536 ikke var gyldig, da Christian III endnu ikke var blevet kronet til konge af Danmark på tidspunktet for aftalen, men også fordi det danske rigsråd aldrig havde godkendt aftalen.
• 1576 – 1645: Bornholm bliver nu et dansk len, og skiftende herremænd bor dels på Hammershus, dels på gårde i nærheden, da Hammershus er i forfald. Kongen beslutter, at Hammershus skal vedligeholdes uden for store omkostninger. I 1613 besøger Christian IV Hammershus, hvor han opretter den bornholmske milits, en bondemilits, som alle arbejdsduelige mænd skal deltage i.
• 1645: Svenskerne angriber Hammershus, som kun er bemandet med 61 mand; 58 soldater, 1 forvalter, 1 arkelimester og herregårdsherren Holger Rosenkrantz. Arkelimesteren er den eneste, der ved, hvordan man håndterer kanoner - og han bliver dræbt under den første svenske beskydning. Holger Rosenkrantz havde sendt bud efter forstærkninger fra øens to landskabskaptajner, men kun den ene dukker op. Han har 30 soldater med sig, men Rosenkrantz tør ikke tage dem med til Hammershus, da han ikke stoler på dem! Næste dag sender den svenske general Carl Gustaf Wrangell en trommeslager til Hammershus' porte med besked om, at han vil storme slottet. Rosenkrantz beslutter sig for at overgive sig. Senere samme år kom Bornholm dog tilbage på danske hænder, da freden blev underskrevet i Brømsebro den 13. august.
• 1645 – 1651: Den nye danske sherif er Ebbe Ulfeld, som er gift med kongedatteren Hedevig. Ulfeld har en militær baggrund og forsøger at påtvinge den lokale befolkning militær disciplin og styring - hvilket naturligvis gør ham ret upopulær. Han blev afsat den 1. maj 1651 af Frederik 3.
• 1651 – 1658: Joakim Gersdorff, rigets fyrste og herre, tager over som ny lensmand på Hammershus, men han bor fysisk i København og styrer øen med hjælp fra lensmænd.
• 1658: Ved freden i Roskilde den 26. februar afstår Frederik 3. Bornholm til den sejrende svenske kong Carl Gustaf. Bornholm til den sejrende svenske kong Carl Gustaf. Den svenske oberst Johan Printzensköld tiltræder stillingen som lensmand og guvernør på Hammershus. Han finder dog kun to kamre på hele slottet, der er egnede til beboelse. I et brev til den svenske konge beskriver han slottets elendige tilstand; det er næsten helt uden tag, og murstensvæggene falder ned dag for dag. I løbet af de første 2 måneder på Hammershus dør 5 ud af 100 soldater af sygdom (på grund af fugt og kulde). Den 8. december tager bornholmerne Printzensköld til fange, og senere bliver han skudt af Villum Kelou. Bornholmerne starter derefter et oprør ledet af bl.a. Jens Kofoed og Gumløes. De dræber flere svenske soldater og afskærer al trafik til og fra Hammershus. Den følgende morgen samles oprørerne foran Hammershus, hvor de sender en skriftlig trussel til løjtnant Pehr Lagman og Printzenskölds enke Anna Hård om, at de vil sende Printzenskölds afhuggede hoved ind på slottet, hvis de ikke overgiver sig. Den snedige plan lykkes, og løjtnanten overgiver sig med sine 60 soldater. Den danske kaptajn Claus Kames - som havde deltaget i oprøret - bliver nu valgt som øens nye leder. Jens Kofoed tager plads på Hammershus som den nye militære leder. Senere samme år overdrages Bornholm til kong Frederik III, og der rejses et mindesmærke for Jens Kofoed.
• 1659 – 1662: Guvernør Adolph Fuchs bliver indsat på Bornholm. Corfits Ulfeld og kongedatteren Leonora Christina er fængslet på Hammershus fra 1660 og forsøger at flygte på grund af Fuchs' hårde ord og chikane. De bliver dog pågrebet i Sandvig og ført tilbage til Hammershus, hvor de bliver yderligere chikaneret. I december 1661 bliver de løsladt af Frederik 3. Adolph Fuchs blev afsat i februar 1662 og dræbt i november samme år af Christian Ulfeld, som hævnede sig på sine forældres plageånd.
• 1662 - nutid: Med indførelsen af enevælden i 1660-1661 blev Danmark inddelt i amter, herunder Bornholm. Mellem 1662 og 1740 blev øen styret af guvernører, og det var først i 1740, at der blev udnævnt en amtmand. Siden da har øen primært været styret af amtmænd, med enkelte perioder med militærguvernørstyre. I slutningen af 1600-tallet begyndte man at bruge sten fra Hammershus til bygninger på Christiansø og Kastellet i København. I 1743 - 1747 blev sten fra Hammershus også brugt til en fæstning i Rønne, som aldrig blev færdiggjort. Herefter blev Hammershus brugt som stenbrud til opførelse af gårde rundt om på øen. I 1822 blev Hammershus fredet.

Fakta: Hammershus blev opført i starten af 1200-tallet og er i dag den største borgruin i Nordeuropa