Fakta om Hammershus

1. Største nordiske ruin: Hammershus er den største borgruin i Nordeuropa og samtidig den mest populære og besøgte seværdighed på Bornholm.
2. Beligenhed: Hammershus ligger på Bornholms nordvestlige hjørne (tæt på Bornholms nordligste punkt) på en 74 meter høj klippe.
3. Opførsel: Historikerne ved ikke, hvornår Hammershus præcist er anlagt, men de fleste historikere mener, at det skete i starten af 1200-tallet. Hammershus blev opført som et samlet kompleks med det mægtige Manteltårn som kerne forbundet med en oval mur, der indeslutter bygningerne i den indre slotsgård. Borgen har et samlet areal på 130.000 m2 og en ydermur på 860 meter. Den havde også flere forborge og vandfyldte voldgrave, og var på sin tid en næsten uindtagelig borg. Bygherrerne var med stor sandsynlighed ærkebiskoppen Anders Sunesen og kongen Valdemar Sejr.
4. Formål: Det primære formål med Hammershus var at befæste kirkens magt på Bornholm, men sandsynligvis også at manifestere kronens magt i Østersøen.
5. Anders Sunesen: Anders Sunesen (ca. 1167 - 1228) var ærkebiskop af Lund og havde fået tildelt magt på Bornholm af Svend Grathe (den ene af tre konger fremt til 1157, hvor Valdemar Sejr blev enekonge). Anders Sunesen ejede den jord, som Hammershus blev opført på.
6. Valdemar Sejr: Valdemar 2. Sejr (1170 – 1241) var kendt for sine mange erobringer og på tiden hvor Hammershus blev bygget, førte han korstog i Baltikum. Man mener derfor, at Hammershus helt eller delvist blev finansieret af indtægterne fra korstogene. Defor havde Valdemar Sejr med stor sandsynligvis sin indflydelse på Hammershus og han lagde dermed grundlag for kronens fremtidige krav på borgen.
7. Lilleborg: Hammershus har visse bygningsmæssige fællestræk med Lilleborg i Almindingen (i midten af Bornholm) og man ved, at de to borge fungerede sammen i nogle årtier. Man mener, at Lilleborg var den kongelige borg på øen. I 1259 blev borgen stormet og ødelagt af ærkebiskop Jakob Erlandsen og hans forbundsfælle fyrst Jaromar af Rügen under ærkebiskoppens strid med kongen Christoffer 1.
8. Kronen og kirken: Selvom Hammershus egentlig var ærkebiskoppens ejendom, gjorde kronen krav på den flere gange efter opførslen. Dette skete bl.a. under ærkebispestriden fra midten af 1200-tallet til 1320’erne, men også senere under Valdemar Atterdag i 1361 og Christian 2. i 1522. Det bør nævnes, at der i 1200- og 1300-tallet foregik et magtspil mellem kronen og kirken og at de to magtinstanser især var interesserede i Hammershus, fordi det gav dem magten på Bornholm og dermed retten til at opkræve skatter på øen.
9. 1660: I 1660 mistede Danmark Skånelandene (efter Svenskekrigene), men idet Bornholm gjorde modstand, forblev øen under dansk styre. Hammershus tjente herefter som politisk fængsel og husede bl.a. Christian IV’s datter Leonora Christina og hendes mand Corfitz Uhlfeldt (de sad fængslet for landsforræderi på Hammershus fra 1660 til 1661 og forsøgte på dramatisk vis at flygte – dog uden held).
10. Politisk fængsel: Med tiden stoppede Lensmændene med at bo på Hammershus og i 1743 besluttede man at rive borgen ned. Bornholmerne fik herfra lov at hente sten fra borgen indtil den blev fredet i 1822.

Fakta:  Hammershus var i mange år en næsten uindtagelig fæstning

Tidslinje for Hammershus

• Starten af 1200-tallet: Hammershus opføres – sandsynligvis af ærkebiskoppen Anders Sunesen og kongen Valdemar Sejr.
• 1265: Den danske konge Erik Klipping erobrer Hammershus.
• 1276: Erik Klipping giver Hammershus tilbage til ærkebiskop Thrugot Thorstensen ved et forlig.
• 1297 – 1302: I denne periode fungerede Hammershus bl.a. som et tilflugtssted for fredsløse under den kongefjendske ærkebiskop Jens Grand, der selv var flygtet fra Søborg Slot til Hammershus.
• 1310 – 1319: Ærkebiskoppen Esger Juul – der var kongefjendsk ligesom Jens Grand – huser fortsat fredsløse og ender med at barrikere sig med lejesoldater i Hammershus i 1317, da han bandlyser kong Erik Menved.
• 1319: Kong Erik Menveds marsk Ludvig Albertsen Eberstein indtager Hammershus. Marsken Ludvig Albertsen Eberstein samler bornholmerne i et fællesting, hvor de i et brev til kongen klager over Esger Juuls røverier, plyndringer, pinsler, lemlæstelse, drab mm. Kongen, Erik Menved, dør senere samme år, hvorefter Christoffer 2. krones til kongen af Danmark.
• 1320: Esger Juul rejser til paven i Avignon og får marsk Ludvig Albertsen Eberstein bandlyst fra Hammershus.
• 1321: Kong Christoffer 2. giver Hammershus tilbage til Esger Juul som reaktion på pavens beslutning.
• 1324 – 1325: Rigsmarsken Peder Vendelbo belejrer Hammershus i 16 måneder. Først da Hammershus’ forbindelse til Skåne afskæres, kan belejringshæren indtage borgen og da Ludvig Albertsen Eberstein overgiver sig, får han som lovet en stor sum penge samt hans inddragne godser tilbage af kongen. Esger Juul dør den 17. januar 1325.
• 1326: Christoffer 2. fordrives fra Danmark og den unge Valdemar Eriksen af Sønderjylland (Valdemar 3.) tvinges til at give bornholm og Hammershus tilbage til ærkebispen, som det tidspunkt er Karl Eriksen. Herfra forbliver Hammershus på ærkebispens hænder i ca. 200 år – kun kort afbrudt af Valdemar Atterdag i 1361.
• 1361 – 1362: Valdemar Atterdag overtager Hammershus og Bornholm ved kronens ret, men giver dem kort efter tilbage til ærkebispesædet mod et løfte om, at bispen skal aflevere øen og borgen tilbage til kongen, når dette forlanges – et løfte som bispen ender med at holde i 1522.
• 1522: Kong Christian 2. gør krav på Hammershus, men han tager den på et dårligt år, da den bliver plyndret hele tre gange: første gang af en svensk flåde, anden gang af samme svenske flåde forstærket af tyskere og tredje gang af en flåde fra Danzig (en datidig polsk/tysk fristad).
• 1523: Christian 2. bliver fordrevet allerede i 1523 af lübeckerne på vegne af Frederik 1. Hammershus er på dette tidspunkt ikke længere så uindtagelig som tidligere – dette skyldes især brugen af kanoner og andre ildvåben. Derfor tager det kun lübeckerne halvandet døgn at indtage borgen. Ærkebispen får udleveret Bornholm påny af Frederik 1. og holder øen i to år. Herefter må ærkebispen opgive øen, da Frederik 1. giver Bornholm som len til lübeckerne i 50 år som løn for deres fordrivelse af Christian 2 (han skylder dem 158.000 lübske mark).
• 1525: Rytterofficeren Berent Knop tiltræder som lübeckernes høvedsmand på Bornholm og Hammershus. Han opkræver flere skatter end lovligt og pålægger bønderne meget mere arbejde end han må (efter aftale med kongen). Knop begynder at udbygge Hammershus, så det igen bliver en brugbar fæstning.
• 1533: Frederik 1. dør og lübeckerne forsøger at hjælpe Christian 2. til tronen, men det ender med at blive Christian 3., der bliver kongen af Danmark i 1535. Kongen opfodrer de bornholmske bønder til at skabe oprør og fordrive lübeckerne, hvilket dog nedslås med hård hånd af de krigsvante lübeckere. De begynder herefter at udbygge Hammershus, så det kan modstå ildvåben. Herudover forhøjer de Manteltårnet og bygger fem halvrunde tårne på fæstningsmuren samt tre på slotskernen. Christian 3. sender herefter soldater og skibe mod Bornholm, som dog aldrig når samlet frem pga. storm.
• 1536: I Hamborg slutter Christian 3. slutter fred med Lübeckerne og bliver nødt til at overlade Bornholm til dem i yderligere 50 år (dvs. til 1626)!
• 1543: Kongen har igennem tiden modtaget adskillige klager fra bornholmske bønder over høvedsmanden Knops udnyttelse af bønderne og deres ressourcer. Derfor beslutter Rådet i Lübeck at lade Knop gå af og erstatte ham med Junker Blasius von Wickeden, som er en meget mere retfærdig mand. Han bliver dog kun på på sin post i 4 år.
• 1547 – 1556: Herman Boitin tiltræder som den tredje høvedsmand fra Lübeck. Han restaurerer kapellet på Hammershus (St. Margrethes Kapel) samt kirketårnet, der støder op til Manteltårnet.
• 1556 – 1573: Schweder Kettingk er den fjerde høvedsmand fra Lübeck på Hammershus.
• 1573 – 1575: Lübeckeren Matteus Tideman tiltræder som høvedsmand på Hammershus for en otte årig periode, men bliver kun i to år, fordi den danske konge Frederik 2. i 1976 gør krav på Bornholm.

Fakta: Leonora Christina og Corfitz Ulfeld sad fænglset på Hammershus i 16 måneder (1660 – 1661) for landsforræderi

• 1576: Bornholm og Hammershus kommer igen på den danske hænder under Frederik 2., idet han fastholder, at aftalen om de 50 år indgået i 1526 var oprindet, og at den fornyede aftale fra 1536 indgået af Christian 3. ikke var gyldig, da Christian 3. på indgåelsestidspunktet endnu ikke var kronet som konge af Danmark, men også fordi det danske Rigsråd aldrig havde godkendt aftalen.
• 1576 – 1645: Bornholm bliver nu et dansk len og skiftende lensmænd bor delvist på Hammershus og delvist på nærliggende gårde, idet Hammershus er i forfald. Kongen beslutter, at Hammershus skal vedligeholdes uden for store omkostninger. I 1613 besøger Christian IV Hammershus, hvor han opretter Bornholms milits, som er et bondeværn, hvor alle våbenføre mænd skal deltage.
• 1645: Svenskerne angriber Hammershus, som kun er bemandet af 61 mænd; 58 soldater, 1 vagtmester, 1 arkelimester samt lensherren Holger Rosenkrantz. Arkelimesteren er den eneste, der kan finde ud af at håndtere kanoner – og han bliver dræbt allerede under de indledende svenske beskydninger. Holger Rosenkrantz havde sendt bud efter forstærkninger fra øens to landskaptajner, men kun den ene dukker op. Med sig har han 30 soldater, men Rosenkrantz tør ikke hente dem ind på Hammershus, da han ikke stoler på dem! Dagen efter sender den svenske General Carl Gustaf Wrangell en trommeslager hen til porten på Hammershus med en besked om, at han vil storme borgen. Rosenkrantz beslutter da at overgive sig. Senere samme år kommer Bornholm dog på danske hænder igen, da der den 13. august sluttes fred i Brømsebro.
• 1645 – 1651: Den nye danske lensmand bliver Ebbe Ulfeld, der er gift med kongens datter Hedevig. Ulfeld har en militær baggrund og forsøger at trække den militære disciplin og styreform ned over lokalbefolkningen – hvilket naturligvis gør ham ganske upopulær. Han bliver afsat den 1. maj 1651 af Frederik 3.
• 1651 – 1658: Statsholderen og rigsmesteren Joakim Gersdorff tiltræder som ny lensmester på Hammershus, men han bor fysisk i København og styrer øen vha. lensskrivere.
• 1658: Ved Roskildefreden den 26. februar afstår Frederik 3. Bornholm til den sejrrige svenske Konge Carl Gustaf. Her træder den svenske oberst Johan Printzensköld til som lens- og slotshøvding på Hammershus. På hele borgen finder han dog kun to kamre, der er egnede til beboelse. I et brev til den svenske konge beretter han om borgens sørgelige tilstand; den er næsten helt tagløs og teglstensmurene styrter ned dag for dag. I løbet af de første 2 måneder på Hammershus dør 5 ud af 100 soldater af sygdom (som følge af fugtighed og kulde). Den 8. december tager bornholmerne Printzensköld til fange og senere bliver han skudt af Villum Kelou. Herefter starter bornholmerne en opstand ledet af bl.a. Jens Kofoed og Gumløes. De dræber flere svenske soldater og afskærer al færdsel til og fra Hammershus. Den følgende morgen samles opstanden foran Hammershus, hvor de sender en skriftlig trussel til løjtnanten Pehr Lagman og Printzenskölds enke Anna Hård om, at de vil sende Printzenskölds afhuggede hoved ind på slottet, hvis ikke de overgiver sig. Den listige plan lykkes og løjtnanten overgiver sig med sine 60 soldater. Den danske kaptajn Claus Kames – der havde deltaget i opstanden – bliver nu valgt til øens nye leder. Jens Kofoed får sæde på Hammershus som militærets nye leder. Senere samme år overgives Bornholm til kongen Frederik 3. og et folkeminde rejses for Jens Kofoed.
• 1659 – 1662: Guvernøren Adolph Fuchs indsættes på Bornholm. Corfits Ulfeld og kongens datter Leonora Christina sidder fængslet på Hammershus fra 1660 og forsøger at flygte pga. Fuchs grove ord og chikanerier. De pågribes dog i Sandvig og føres tilbage til Hammershus, hvor de chikaneres yderligere. I december 1661 løslades de af Frederik 3. Adolph Fuchs afsættes i februar 1662 og bliver dræbt i november samme år ved et dolkestød af Christian Ulfeld, der hævner sig på sine forældres plageånd.
• 1662 – nutid: Ved enevældens indførelse i 1660 – 1661 bliver Danmark inddelt i amter, hvor også Bornholm bliver et amt. I perioden 1662 – 1740 bliver øen styret af guvernører og først i 1740 bliver en amtmand indsat. Siden da har øen primært været styret af amtmænd –  dog med få afbrudte perioder af  militært guvernørstyre. I slutningen af 1600-tallet begynder man at bruge sten fra Hammershus til bygninger på Christiansø samt Kastellet i København. I 1743 – 1747 bruger man også sten derfra til en fæstning i Rønne, som dog aldrig bliver færdig. Herefter fungerer Hammershus som stenbrud til opførsel af gårde rundt om på øen. I 1822 bliver Hammershus fredet.

Kilder:

http://www.bidstrup.cc/ http://bornholm.info/da/hammershus http://da.wikipedia.org/wiki/Hammershus http://www.hammershuz.dk/historie.htm http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Nordens_middelalderark%C3%A6ologi/Hammershus http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/hammershus/images/newest/1/p4240011 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Nordens_middelalderark%C3%A6ologi/Lilleborg http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Sunesen http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_historie_%281660-1814%29 https://books.google.dk/books? id=j6ix4e6D6hIC&pg=PA222&lpg=PA222&dq=1276+%C3%A6rkebiskop&source=bl&ots=dLSPEf_lg0&sig=b8Of7sWiKUwpknR_9KeB-zPXIa8&hl=fr&sa=X&ei=OiqIVNfxOIb4UL-fgrgH&ved=0CD4Q6AEwBA#v=onepage&q=1276%20%C3%A6rkebiskop&f=false http://da.wikipedia.org/wiki/Thrugot_Thorstensen http://da.wikipedia.org/wiki/Lunds_bisper%C3%A6kke http://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%BCbeck http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Bornholm/Bornholm/Bornholm_%28Historie%29 http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Grand http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Jens_Grand http://da.wikipedia.org/wiki/Lilleborg http://da.wikipedia.org/wiki/Fristaden_Danzig