Fakta om hvaler
- Alder: Selvom man ikke ved præcist hvor gamle hvaler kan blive, ved man at de kan leve i mere end 100 år. I 2007 fandt man en harpunspids - der var patenteret i 1879 - i ryggen på en hvidhval. Man estimerede den pågældende hvals alder til at være 211 år, men den kunne i teorien være 177 – 245 år gammel
- Venskaber: Hun-pukkelhvaler danner venskaber med andre hunner og mødes hvert år. De kan altså huske deres venner og er i stand til at genfinde hindanden blandt andre hvaler i de enorme verdenshave
- Menneskestemmer: Hvidhvaler har en evne til at efterligne menneskestemmer. I et tilfælde har en hvidhval i fangeskab (ved navn Lugosi) været i stand til at sige sit eget navn. I et andet tilfælde blev en hvidhval (kaldet NOC) så dygtig til at efterligne menneskestemmer, at forskerne troede de overhørte en samtale mellem to mennesker. Den samme hval fik desuden en dykker i sin tank til at svømme op til overfladen, fordi han troede at nogen kaldte på ham, da hvalen ”talte”
- Pattedyr: Hvaler er pattedyr, hvilket bl.a. betyder at de skal op til overfladen for at trække luft (i modsætning til fisk, der kan trække vejret under vandet via deres gæller)
- Hvalordenen: Hvalerne er en orden, som er opdelt i 3 underordner: bardehvaler (14 arter), tandhvaler (70 nulevende arter) og urhvaler (uddød)
- Bardehvaler: I stedet for tænder har bardehvalerne barder, som de bruger til at frafiltrere føde fra vandet med. Bardehvaler har desuden to blåsthuller, hvor tandhvaler kun har ét. Eksempler på bardehvaler inkluderer: blåhvaler, grønlandshvaler, pukkelhvaler, finhvaler, nordkapere og gråhvaler
- Tandhvaler: Tandhvaler har mange små spidse tænder i munden, som de bruger til at fastholde deres bytte med. Tandhvaler lever primært af fisk, blæksprutter og sæler. Eksempler på tandhvaler inkluderer: kaskelothvaler, delfiner, hectors delfiner, spækhuggere, hvidhvaler, narhvaler og marsvin
- Største dyr: Blåhvalen er det største dyr, der nogensinde har eksisteret på Jorden. En blåhval kan blive 33 meter lang og veje helt op til 200 tons. Der kan være 100 mennesker i en blåhvals mund og dens hjerte er på størrelse med en lille bil. Dens blodårer er så store, at en basketbold kan flyde igennem dem
- Moby Dick: Bogen ’Moby Dick’ baserer på en sand historie. Den virkelige hval blev kaldt Mocha Dick og angreb et engelsk hvalskib omkring år 1820. Skibets mandskab endte på en øde ø, hvor de blev drevet til kannibalisme. Mocha Dick var en albinohval, der var dækket af rankefødder (små krebsdyr der sætter sig på hvaler) og blev typisk observeret med harpuner og torv i huden fra hvalfangernes forgæves angreb på ham
- Adoption: Hvaler kan finde på at adoptere andre dyr og endda genstande. I 2011 observerede forskere en kaskelothval, der adopterede en delfin, som var født med en deform rygsøjle og derfor var blevet udstødt af sin egen delfinflok. På samme måde har man observeret grønlandshvaler, der adopterer genstande som f.eks. træplanker, skeletter o.lign., som de bringer med sig og behandler som deres egne børn
Zombie-ormen
Attribution: Robert C. Vrijenhoek, Shannon B. Johnson & Greg W. Rouse – Wikipedia.org
Hvis ikke det var for den lille ‘zombie-orm' eller ‘snot-orm', som den også kaldes, ville der være mange hvalknogler på havbunden. Zombie-ormens latinske navn er Osedax mucofloris, hvilket bogstaveligt talt betyder “knogleædende snot-blomst”. Ormen æder hvalknogler ved at dække dem med slim og etablere et slags rodsystem i knoglerne. Ormen har ingen mund, så dens hud producerer syre, der nedbryder knoglerne. Ormen lever af proteinen og kollagenen fra knoglerne, men har ikke noget fordøjelsessystem eller endetarmsåbning, hvilket gør den endnu mere mærkværdig
Hvalsøvn
Indtil for nyligt har forskerne troet, at hvaler sover ligesom delfiner; hvor den ene hjernehalvdel fortsat er aktiv under søvnen. Man har imidlertid fundet ud af, at kaskelothvaler sover i lodret stilling. De sover desuden udelukkende i tidsrummet 18.00 – 24.00 og maksimalt 12 minutter ad gangen. Hvis blot en af de sovende hvaler berøres, vågner hele flokken og svømmer afsted
Hvalsang
I 2011 opdagede forskerne, at hvalsange udbredes efter deres popularitet blandt hvalerne. I områder hvor der findes flere hvaler, synger alle den samme sang. Med tiden vil sangen ændres og hvis den nye sang er fængende nok, vil den sprede sig til andre grupper af hvaler. De nye hvalsange kan være originale eller en slags ”remix” af de gamle sange