Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om krokodiller

  1. Yngel: 99% af alt krokodilleyngel ædes af andre dyr inden for deres første leveår. Krokodilleungernes rovdyr er især større fisk, hejrer, øgler og andre (voksne) krokodiller
  2. Hastighed: En krokodille kan svømme med op til 29 km/t. På landjorden er den højest målte hastighed 27,4 km/t
  3. Måltider: En krokodille æder kun omkring 50 komplette måltider pr. år og kan gå i lange perioder uden at indtage føde
  4. Største krokodiller: Saltvandskrokodiller (Crocodylus porosus) er ikke bare den største krokodilleart, men også det største nulevende krybdyr. En saltvandskrokodille kan blive op til 6,7 meter lang og veje op til 2 tons
  5. Mindste krokodiller: Den mindste krokodilleart er dværgkrokodillen (Osteolaemus tetraspis), der maksimalt bliver 1,9 meter lang. Dværgkrokodillen er mere landlevende end andre krokodillearter
  6. Territorier: Han-krokodiller er territoriale; de patruljerer og beskytter kyststrækninger af varierende længde
  7. Koldblodede dyr: Krokodiller er koldblodede dyr, der er afhængige af varme fra solen og vandet for at være aktive
  8. Jagt: Krokodiller jager normalt ikke deres bytte; deres strategi baserer mere på at lure, afvente og overraske
  9. Vækst: Krokodiller der lever i fangeskab, kan nå en længde på 1,5 meter på blot ét år. Dette gælder dog kun nogle arter
  10. Krokodilletårer: Udtrykket ’krokodilletårer’ (som findes på flere forskellige sprog og betyder at græde ”falske tårer”) stammer fra myten om at reptiler græder, når de æder mennesker. Reptiler tørrer rigtigt nok deres øjne, når de æder - men dette skyldes blot at der afløber væske fra øjnene, når de æder

Fakta: Krokodiller har eksisteret på Jorden i mere end 240 millioner år

 

Attribution: Tomás Castelazo – Wikipedia.org

 

Krokodiller har været på Jorden i mere end 240 mio. år og har anatomisk ikke ændret sig særligt de seneste 80 mio. år. Til sammenligning har mennesket kun eksisteret i 200.000 år!

 

Krokodillernes gab og tænder

  • Afkøling: Når krokodiller sidder på vandbredden med et åbent gab, er det for at køle af; de sveder gennem munden
  • Tænder: Krokodillernes gab indeholder 48 – 80 tænder i alt. Tænderne er lavet til at fange, fastholde og knuse – ikke tygge. Krokodiller kan erstatte alle deres tænder, hvis de tabes
  • Sten: Krokodiller sluger sten, som hjælper til at nedbryde (”tygge”) føden i maven. Stenene fungerer desuden som ballast
  • Kæbemuskler: De muskler der kontrollerer krokodillers kæber, kan lukke gabet sammen med en enorm styrke – men er meget svage til at åbne det. En elastik omkring en krokodilles snude er nok til at holde munden lukket

 

Flere fakta om krokodiller

  • Alder: Krokodiller kan blive op til 100 år gamle. Krokodillerne har eksisteret på Jorden i mere end 240 millioner år. Deres anatomi har dog ikke ændret sig særligt de sidste 80 millioner år. Til sammenligning har mennesket kun været på Jorden i ca. 200.000 år!
  • Krokodilleskind: Krokodilleskind betragtes som noget af det bedste dyreskind i verden og værdsættes især for dets holdbarhed og blødhed. I nogle stammesamfund er krokodilleskind desuden et statussymbol. Det er dog kun maveskindet, der bruges af mennesker; skindet på ryggen er hårdt og kan modstå pile, spyd og endda nogle patroner!
  • Forbillede: Nogle stammer (f.eks. i Ny Guinea) dyrker krokodillen som forbillede og laver ar på deres egen hud for få den til at ligne krokodilleskind
  • Sanseorganer: Krokodillens næsebor, øjne og ører er taktisk placeret på toppen af kraniet, så den er i stand til at lugte, se og høre, selvom den næsten er komplet nedsunket i vand
  • Øjne: Når krokodiller er under vand, er der en beskyttende hinde, der dækker deres øjne – lidt ligesom dykkerbriller
  • Aggresivitet: Krokodiller udviser mere aggressivitet i parringstiden, som falder sammen med regntiden (monsunen)
  • Omsorg: Hun-krokodillerne er generelt meget omsorgsfulde mødre; de passer på æggene i reden i alle 90 dage op til udklækkelse og herefter på deres nyudklækkede unger i ca. 6 uger
  • Sociale krybdyr: Krokodiller er verdens mest sociale reptiler. Nilkrokodiller (Crocodylus niloticus) jager nogle gange sammen eller endda i flok
Del på Facebook
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022