Fakta om Øresundsbroen

1. Vand: Kører du ind i tunneldelen af broen en dag og oplever, at der kommer lidt vand ind i tunnelen, så skal du ikke gå i panik og alarmere myndighederne. Der er ikke tale om manglende vedligeholdelse eller en begyndende katastrofe. Tunnelen er bygget af elementer af beton, der trækker sig samme i kolde omgivelser, mens varmen får det til at udvide sig. Mellem disse elementer sidder der et blødt materiale, så der er bevægelsesrum til dette, og det er her, det kan ske, at der kommer lidt vand ind, men det er altså ikke tegn på en forestående ulykke.
2. Droner: Hvis du går med tanker om at filme vejnettet på Øresundsbroen med din nye drone, så kan du godt droppe det. Det er nemlig ikke lovligt at foretage sådanne optagelser, hvilket blandt andet relaterer sig til, at broen er meget tæt på Københavns lufthavn, og der gælder specielle regler ved at filme tæt på en lufthavn.
3. Fartkontrol: Der går et vedvarende rygte blandt bilister om, at der ikke er fartkontrol nede i tunneldelen af broforbindelsen. Det er korrekt, at der ikke er opsat permanent fartkontrol, men politiet kan stadig foretage fartkontrol nede i tunnelen for at fange fartsyndere.
4. Øresundsforbindelse: Hvis du tror, at tanken om at forbinde Danmark med Sverige er en relativt ny idé, så kan du godt tro om igen. Allerede i 1936 kom der faktisk et seriøst forslag til at bygge en Øresundsforbindelse. Dengang regnede man sig frem til, at det ville koste 152 millioner kroner at finansiere. Til sammenligning beregnede man sig til 30.1 milliarder kroner for den nuværende forbindelse.
5. Peberholm: Ved anlægningen af Øresundsforbindelsen var man nødt til at være kreativ på mange fronter for at fuldføre værket. Blandt disse kreative indslag var blandt andet at opføre en kunstig ø for at gøre arbejdet mere gunstigt med anlæggelsen af broen. Resultatet blev øen Peberholm.
6. Helsingør-Helsingborg: Man gik faktisk med planer om at lave Øresundsforbindelsen mellem Helsingør i Danmark og Helsingborg i Sverige. Blandt flere modargumenter til den løsning, selvom der er kortere afstand mellem de to lande det sted, end hvor Øresundsbroen er nu, så var man bange for, at københavnerne ikke ville tage turen nordpå i lige så stort omfang, som hvis broen var tættere på dem.
7. Renovering: I 2018 begyndte på man en lettere omgang renovering af Øresundsbroen i form af at male den. Man kan næsten gætte sig til, at dette vil komme til at tage en rum tid at gennemføre, og man estimerer da også, at projektet først er afsluttet i år 2032, vil koste 300 millioner danske kroner og skal dække 300.000 kvadratmeters overflade.
8. Grænsehandel: Med den nye Øresundsbro opstod der også muligheder for, at danskerne og svenskerne kunne udnytte fordele hos nabolandene. Dette kunne være alt fra danskere, der købte billigt tøj i Sverige, mens svenskerne tog til Danmark for at købe billig alkohol. Tilsvarende købte danskerne billige biler i Sverige, men man ændrede på reglerne, så danskerne ikke kunne købe billige biler i Sverige, mens de samtidig brugte dem i Danmark.
9. TV-serie: Dansk og svensk tv slog sig sammen i 2011 om at lave en dramaserie, der skulle have Øresundsbroen som omdrejningspunkt i fortællingen. Serien fik titlen ”Broen” på dansk og ”Bron” på svensk. Serien inspirerede både fransk og engelsk tv til at lave deres version, her skulle omdrejningspunktet være tunnelen ved Den engelske kanal. Amerikansk og mexicansk tv gjorde det samme, hvor deres udgave af serien udspiller sig på grænsen mellem de to lande.
10. Jubilæum: Øresundsbroen har derfor af samme grund et flot jubilæum i sommeren 2020. For den første juli i år er det præcist 20 år siden, at broen åbnede for gennemkørsel. Skulle man måle alderen ud fra, hvornår broforbindelsen tog sin begyndelse med opførelsen, så ville broen runde de 25 år til sommer, da man startede på byggeriet i 1995.