Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om ugler

  1. Kannibaler: Ugler spiser andre uglearter – især dem, der er mindre end dem selv
  2. Store øjne: Uglers øjne er ekstremt store og rører næsten ved hinanden inde i hovedet
  3. Rovdyr: Ugler er rovdyr og æder derfor udelukkende kød. Den eneste undtagelse er alfeuglen, der supplerer sin kost med frugter og frø
  4. Lyde: Selvom uglerne er velkendte for deres karakteristiske uglelyde (en ”uhu”-agtig tuden), er der flere arter, der ikke siger noget overhovedet. Nogle uglearter fløjter desuden
  5. Stille dræber: Uglers evne til at jage uden at blive hørt, er én af deres vigtigste fordele i forbindelse med jagt. Uglernes fjerdragt er specielt tilpasset lydløs jagt, hvilket gør dem i stand til at flyve helt tæt på deres bytte uden at blive opdaget
  6. Arter: Ugle-ordenen (Strigiformes) består af 2 familier: de egentlige ugler (Strigidae) og sløruglerne (Tytonidae). Disse familier indeholder en række slægter og omkring 200 arter i alt
  7. Hun- og hanugler: Hunugler er generelt større og tungere end hanugler
  8. Udbredelse: Ugler lever overalt på Jorden med undtagelse af Antarktis (Sydpolen)
  9. Føde: Selvom ugler for det meste æder små dyr såsom insekter, mus, rotter, fugle, kaniner osv., kan nogle af de større arter jage større bytte. Eksempler herpå inkluderer: små aber, unge vortesvin, ræve, små rådyr, ørne m.fl. Nogle ugler lever desuden primært af fisk
  10. Klassificering: På trods af at ugler ofte betegnes som ’rovfugle’, er de ikke beslægtede med rovfugle såsom ørne, høge eller falke. Selvom videnskabelig klassificering er en videnskab i evig forandring, er uglerne ifølge den såkaldte Sibly-Alquist model nærmere beslægtet med kolibrier, hejrer og sangfugle (som f.eks. spurve) end f.eks. høge

Fakta: Ugler er lydløse jægere 

Attribution: Jürgen from Sandesneben – Flickr.com

 

Fakta: Ugler jager næsten helt lydløst

 

Største og mindste uglearter

  • Mindste ugleart: Den mindste ugleart i verden er alfeuglen (Micrathene whitneyi), der kan blive helt ned 12,5 cm i længden, have et vingefang på 27 cm og veje 40 g
  • Største ugleart: Den største ugleart i Europa er den store hornugle (Bubo bubo). Undertiden får den også titlen som verdens største ugle, selvom den store fiskeugle (Bubo blakistoni) generelt er en smule tungere og lapuglen (Strix nebulosa) generelt er en smule længere

 

Art (dansk betegnelse) Latinsk betegnelse Længde (cm) Vingefang (cm) Vægt (kg)
Stor hornugle Bubo bubo 56 – 75 160 – 188  1,5 – 4,2 
Stor fiskeugle Bubo blakistoni 60 – 72 44,7 – 56 3,15 – 4,6
Lapugle Strix nebulosa 61 – 84 140 (gns.). Kan blive over 152 0,58 – 1,9

 

Uglers evne til at dreje hovedet

  • 270 grader: Ugler kan dreje deres hoveder 270 grader. Selvom der findes enkelte mennesker, der kan dreje hovedet op til 180 grader, er det kun muligt at dreje hovedet omkring 160 grader for alle andre
  • Synsfelt: Grunden til at ugler kan dreje deres hoveder hele 270 grader er, at de ikke kan ændre deres synsfelt uden at bevæge hele hovedet og derfor er afhængige af at kunne bevæge hovedet i mange retninger. Mennesker og mange dyr kan vende deres øjne og se i forskellige retninger takket være en speciel øjenmuskulatur – men denne muskulatur findes ikke hos ugler 
  • Nakkehvirvler: For at kunne dreje deres hoveder 270 grader, har ugler hele 14 nakkehvirvler – hvilket er mange i forhold til de 7 nakkehvirvler, de fleste andre fugle har
  • Blodreserver: Når ugler drejer deres hoveder i ekstreme grader, afskæres blodforsyningen til hovedet. Derfor har ugler specielle blodreserver, hvor der opsamles blod til perioder, hvor nakken er drejet i ekstreme grader. Uden disse reserver ville uglerne besvime, hver gang de drejede hovedet
  • Blodårer: Uglernes blodårer har specielle omløbsbaner og indeholder luftsække, der begge er med til at forhindre at blodårerne brister ved bevægelse af hovedet. Uden de specielle blodårer ville uglerne få et slagtilfælde, hver gang de drejede hovedet
Del på Facebook
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022