Fakta om vindmøller og vindenergi
- Første: Vindmøller strækker sig stolt op i horisonten som kæmper af moderne materialer nu om dage, men sådan har det ikke altid været. Dog er vindmøller ingenlunde en ny opfindelse. De første kan faktisk spores tilbage til 2.000 år f.Kr.
- Innovation: De gamle vindmøller er meget karakteristiske for det danske landskab. Men faktisk er de ikke en dansk opfindelse, men er opstået i Holland i 1500-tallet og videreudviklet, hvorfor de også bliver betegnede som hollandske vindmøller.
- Gave: I byen Elk Horn i Iowa, USA bor der mange efterkommere af danskere, som rejste dertil for mange år siden. For at vise venskabet mellem det gamle og det nye land sendte Danmark en vindmølle til byen, som blev samlet og sat op. Dette skete i 1976, og møllen stod oprindeligt i Nørre Snede.
- Energikilde: Moderne vindmøller er efterhånden blevet et vartegn på dansk innovation og udnyttelse af energi. Faktisk kommer hele 20 procent af den samlede energiproduktion i Danmark da også fra vindmøller og dermed vindenergi.
- Sightseeing: Vindmøller er også meget markante i det hollandske landskab, og det er faktisk populært at cykle ud at spotte vindmøller i Holland. Faktisk kan man endda komme på flere busture, der udelukkende er dedikeret til at besøge vindmøller i landet.
- Kompliceret: Når man ser sådan en vindturbine af en vindmølle skabe energi, så kan det se relativt enkel ud. Men faktisk består moderne vindmøller af mere end 8.000 dele.
- Fordel/Ulempe: Det er smart at udvinde vindenergi fra vindmøller, da man får 80 gange så meget ud af dem, mens de virker, end hvad man skal bruge på at skabe, holde ved lige og kassere dem igen. Den store ulempe er jo så, at det skal blæse imens, hvis man skal have noget ud af dem.
- Største: Den største vindmølle er at finde på Hawaii. Den er 20 etager høj, og dens vingespand er så langt som en fodboldbane!
- Husholdning: Sådan en imponerende vindmølle ude i havet kan producere rigtig meget energi. Faktisk kan den skabe nok til at give nok energi til over 3.300 gennemsnitlige husstande i Europa.
- Forøgelse: Vindenergi vinder stort indpas år for år. Faktisk skete der en firedobling fra år 2000 til 2006 på globalt plan af brug af vindenergi. Hvis dette tal fortsætter, så vil man i 2050 opleve, at en tredjedel af al energi kommer fra vindenergi.
Relaterede artikler
Kilder og yderligere viden om emnet
Sidst opdateret af redaktionen den 29. august 2022