1. Byer: I det 12. århundrede var befolkningen i de største byer stadig meget sparsom. London og Paris havde for eksempel 30-40.000 indbyggere, mens Venedig og Firenze hver havde omkring 100.000 indbyggere. Den største by på dette tidspunkt var Konstantinopel (nu Istanbul) med omkring 1 million indbyggere.
2. Tøj: Mænd - især adelen - gik i meget stramt tøj. Tætsiddende gamacher og stramme korsetter var almindelige beklædningsgenstande for mænd. Fra 1330'erne og frem kom "sko med lange tæer" på mode. Skoene kunne være op til 60 cm lange og var forstærket med uld, mos eller hvalben for at holde formen.
3. Små kæledyr: Middelalderens husdyr var generelt små og havde ofte et dårligt helbred. En fuldvoksen tyr var typisk kun lidt større end en moderne kalv, og får var kun omkring 1/3 af deres størrelse i dag (alt dette skyldes i høj grad menneskelig avl af dyrene samt teknologiske og videnskabelige "fremskridt").
4. Middelalderlig fodbold: I europæiske byer - især de engelske - udviklede der sig flere varianter af fodbold. Fællesnævnerne var et ubegrænset antal deltagere, en oppustet griseblære som bold og en frygtelig masse råben og skrigen. Af sidstnævnte grund blev fodbold forbudt ved lov af kong Edward II i 1314.
5. Hekse: Hekse og heksekunst var ulovligt og ilde set i hele middelalderen. Love og straffe varierede i forskellige områder af Europa. Et eksempel er det tidlige 7. århundredes alamanniske lovkodeks, Pactus Alamannorum, som siger, at "hekseri er en forbrydelse, der straffes på linje med forgiftning". Med kristendommens udbredelse begyndte viden om hekseri at blive betragtet som overtro, som kunne straffes (dvs. anklageren risikerede straf for at tro på, at hekse eksisterede). Fra begyndelsen af det 9. århundrede blev der indført dødsstraf for hekseri, og det blev mere almindeligt, at folket straffede heksen - hvilket var betydeligt mere grusomt...
6. Fordømte dyr: Husdyr såvel som vilde dyr kunne blive dømt i retten for at skade eller dræbe mennesker og i nogle tilfælde også mindre overtrædelser af loven. I et tilfælde blev en mus dømt for at stjæle en del af høsten. I et andet tilfælde blev en græshoppesværm dømt for at spise afgrøder - og de var ikke engang til stede i retten...
7. Obligatorisk bueskydning: I England gjorde kong Edward III bueskydning obligatorisk for alle mænd. De skulle træne i to timer hver søndag under opsyn af den lokale gejstlighed (clergy).
8. Kvinde i kamp: Grevinden af Leicester, Petronilla de Grandmesnil, kæmpede sammen med sin mand Robert i et oprør mod kong Henrik II. Tingene gik dog ikke helt som planlagt; hun flygtede fra slaget og blev fundet i en nærliggende grøft, hvor hun forsøgte at drukne sig selv...
9. Bror: Der var ikke mange broer i den tidlige middelalder. De fleste floder havde både, som man kunne krydse mod betaling. På mindre floder og vandløb var der som regel bare en vej, der endte i vandet og fortsatte på den anden side. Hvis man var heldig, var der lagt nogle store sten ud, så man undgik at få våde fødder. Når der var en bro, var det ikke ualmindeligt at skulle betale - eller kæmpe - for at krydse den. Senere i middelalderen begyndte man dog at bygge mange broer rundt om i Europa, og mange steder var de endda beboede. I denne sammenhæng blev broer også centrale for erobringen af byer.
10. Fremtiden: En fransk munk ved navn Roger Bacon, der levede fra 1214 til 1292, forudsagde nogle af fremtidens opfindelser. I sit værk "Epistola de Secretis Operibus" skrev han: "Køretøjer kan bringes til at bevæge sig med utrolig hastighed uden trækdyr", og "flyvemaskiner kan konstrueres med kunstige vinger, der kan flakse i luften som en fugl". Han forudså også dampskibe, ubåde og dykkerdragter.

Middelalderfodbold var især populært i England, men blev til sidst forbudt ved lov, fordi det var for voldeligt og støjende.

 

Mad i middelalderen

• Fødevarernes hierarki: Mad i middelalderen fulgte følgende hierarki:
  • Fugle var den vigtigste føde, fordi de af alle dyr var tættest på Gud og himlen.
  • Fisk og fisk og skaldyr var næstbedst, fordi apostlen Peter oprindeligt havde været fisker.
  • Landdyr som f.eks. okser, grise og hjorte, var i midten af hierarkiet, fordi de levede på land og dermed var midtvejs mellem Himmel og Helvede.
  • Korn, frugt og grøntsager voksede over jordens overflade og var derfor den næstlaveste i hierarkiet.
  • Rodfrugter var de laveste i hierarkiet, fordi de voksede i jorden og var tættest på Helvede. Rodfrugter blev kun spist af de lavere klasser.
• Kongens menu: Ved middelalderens kongelige fester blev der ikke sparet på maden. Et eksempel kunne være kong Richard II's banket, hvor "indkøbslisten" omfattede følgende: 16 okser, 120 får, 12 vildsvin, 14 kalve, 140 svin, 3 tons saltet vildtkød, 50 svaner, 110 gæs, 720 kyllinger, 400 harer, 400 hejrer, 5 hejrer, 1200 duer, 144 agerhøns, 72 kaniner, 12 traner, "nok fuglevildt", 50 liter fløde og 11.000 æg
• Skrædderens vinduesskærm: Guillaume Tirel (1310 - 1395), en franskmand, arbejdede sig på 60 år (1320'erne til 1380'erne) fra en simpel køkkendreng til kongens mesterkok. Hans madlavning gjorde ham til ridder på et tidspunkt, hvor kokke generelt kun blev betragtet som tjenere - og endda djævle (fordi køkkenet var et ulideligt varmt, røgfyldt sted, der var det tætteste, man kom på helvede). Han fik senere navnet Taillevent, som betyder "vindskærer" efter hans dygtighed med en køkkenkniv. I årene 1373-1380 indsamlede han opskrifter og udgav sin kogebog "Le Viandier", som indeholdt opskrifter som "fåremave fyldt med pindsvin bagt i ler" eller "tærter med levende fugle'. Taillevent betragtes i dag som stamfaderen til det franske køkken, og restauranter i fransktalende lande er ofte opkaldt efter ham.
• Alkohol: I middelalderen var alkohol den mest almindelige drik, og alle - børn, voksne, rige og fattige - drak tyndt øl i løbet af dagen. Det skyldtes primært, at vand som regel var forurenet, og at mælk og alkohol var de eneste alternativer. Senere i middelalderen begyndte overklassen at drikke vin i stedet for øl.

Fakta: Overklassen i middelalderen gik typisk med stramme gamacher og sko med lange tæer.

 

Perioderne i den europæiske middelalder

Middelalderen er en historisk periode, der varede fra det 5. århundrede til det 15. århundrede i Europa. Den startede med det vestromerske riges kollaps og sluttede med renæssancen.

Middelalderen er også den midterste periode i tre traditionelle inddelinger af Vestens historie: Antikken, middelalderen og den moderne tidsalder. Varigheden af middelalderen varierede dog i de enkelte europæiske lande, hvorfor middelalderen ikke kan dateres med mere præcise datoer eller årstal for hele Europa.

Middelalderen inddeles almindeligvis i tre perioder: Tidlig middelalder, højmiddelalder og senmiddelalder.

 

Tidlig middelalder

Denne del af middelalderen varede fra det 5. århundrede til det 10. århundrede og fulgte efter det vestromerske riges fald. Den tidlige middelalder var i høj grad påvirket af tendenser fra senantikken såsom befolkningstilbagegang (især i bycentre), et fald i handel og en stigning i indvandring. Udtrykket "den mørke middelalder" bruges også til at beskrive den tidlige middelalder og henviser især til den manglende eller ringe litterære og kulturelle fremgang i Vesteuropa på det tidspunkt.

Det Østromerske Rige (eller Det Byzantinske Rige) fortsatte derimod med at blomstre, og i det 7. århundrede begyndte de islamiske kalifater at erobre dele af de romerske områder. På Den Iberiske Halvø i det sydlige Spanien blomstrede kulturen, kunsten og lærdommen, og Córdoba var den største by i verden i denne periode. Derfor er udtrykket "den mørke middelalder" en upassende beskrivelse af den iberiske halvø på dette tidspunkt.

 

Højmiddelalderen

Den europæiske højmiddelalder varede fra det 11. århundrede til det 13. århundrede og var især kendetegnet ved en høj befolkningstilvækst, som medførte store sociale og politiske forandringer. Omkring 1250 fik den stadige befolkningstilvækst den europæiske økonomi til at nå et vækstniveau, der ikke ville blive set igen før i det 19. århundrede.

I slutningen af højmiddelalderen (begyndelsen af det 14. århundrede) blev Europa ramt af en række kriser, der stoppede den befolkningsmæssige og økonomiske vækst. Kriserne inddeles almindeligvis i tre grupper:

• Demografisk kollaps: Europas overbefolkning kombineret med isvintre og store nedbørsmængder forårsagede dårlige landbrugsforhold, hvilket førte til hungersnød, som til sidst udviklede sig til fejlernæring og flere sygdomme i befolkningen.
• Politisk ustabilitet: Oprør var ikke ualmindelige før det 14. århundrede, men indtil da havde de generelt været små og meget lokaliserede. I det 14. og 15. århundrede ændrede alt dette sig, da herskerne øgede presset på de fattige, hvilket fik de lavere klasser til at gøre mere oprør. I Tyskland, for eksempel, var der ikke mindre end 60 bondeoprør mellem 1336 og 1525 (mere end 3 oprør om året!).
• Religiøse omvæltninger: Den romersk-katolske kirke blev splittet af det store skisma. Det Hellige Romerske Rige (også kaldet "Det Hellige Romerske Rige af den Tyske Nation") var også i tilbagegang.

Derudover var der også pesten - "den sorte død" - fra 1346 til 1353, som dræbte mellem 75 og 200 millioner mennesker i Eurasien. Det anslås, at 30 - 60% af Europas befolkning blev udslettet, og på verdensplan anslås det, at befolkningen faldt fra 450 millioner til 350 - 375 på grund af pesten (tallene kan naturligvis være svære at forene).

På trods af kriserne og pesten skete der - overordnet set - nogle fremskridt inden for kunst og videnskab i det 14. århundrede.

 

Senmiddelalderen

Den sidste del af middelalderen - senmiddelalderen - er perioden før den tidlige moderne æra og i store dele af Europa; renæssancen.

Den italienske renæssance begyndte med en fornyet interesse for græske og romerske tekster. Mange lærde fra det byzantinske rige kom også til Italien for at søge tilflugt fra osmannerne, som netop havde erobret den byzantinske hovedstad Konstantinopel. Tilstedeværelsen af lærde fremskyndede den italienske renæssance.

Det var også i senmiddelalderen, at den første europæiske trykpresse blev opfundet, hvilket naturligvis lettede spredningen af det skrevne ord og generelt gjorde læring mere tilgængelig.

I senmiddelalderen begyndte "opdagelsestiden" som et resultat af det osmanniske riges erobring af Konstantinopel og generelle ekspansion; europæerne var nu afskåret fra handel med Asien og måtte finde nye handelsruter. Det førte til Columbus' opdagelse af Amerika i 1492 og Vasco da Gamas verdensomsejling af Indien og Afrika i 1498. Disse opdagelser styrkede de europæiske nationers økonomi og magt betydeligt.

Det er disse ændringer, der for de fleste historikere markerer afslutningen på middelalderen og begyndelsen på den moderne æra. Nogle historikere mener dog, at senmiddelalderen er en forkert betegnelse, og at perioden blot var en fortsættelse af højmiddelalderen, som gradvist udviklede sig til den moderne tidsalder.

 

Slutningen af middelalderen

Kulturelt set markerer renæssancen afslutningen på middelalderen. Den kulturelle elite begyndte at tilbede antikken og ønskede at vende tilbage til den - og betragtede perioden fra antikken til renæssancen som en uønsket "mørk middelalder".

Økonomisk og magtmæssigt markerer opdagelsestiden afslutningen på middelalderen. Da veluddannede rejsende begynder at udforske verden, og de europæiske landes magt vokser, begynder en ny æra.