Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om middelalderen

  1. Byer: I det 12. århundrede var befolkningstallene i de største byer endnu meget sparsom. London og Paris havde f.eks. 30-40.000 indbyggere, mens Venedig og Firenze husede omkring 100.000 mennesker hver. Den største by på dette tidspunkt var Konstantinobel (det nuværende Istanbul) med ca. 1 mio. indbyggere
  2. Tøj: Mænd – især adlen – gik i meget stramt tøj. Tætsiddende gamacher og stramme korsetter var almindeligt tøj for mænd. Fra 1330’erne og frem kom ’langtåede sko’ på mode. Skoene kunne være op til 60 cm lange og blev forstærkede med uld, mos eller hvalben for at holde formen
  3. Små husdyr: Middelalderens husdyr var generelt små og ofte i dårligt helbred. En fuldvoksen tyr var typisk kun en smule større end en moderne kalv og får var kun omkring 1/3 af deres størrelse i dag (alt dette skyldes dog i høj grad menneskets fremavl af dyrene samt teknologiske og videnskabelige ”fremskridt”)
  4. Middelalderfodbold: I de europæiske byer – især de engelske – udviklede der sig adskillige varianter af fodbold. Fællesnævnerne for disse var, at der var et ubegrænset antal deltagere, en oppustet svineblære som bold og en forfærdelig masse hujen og larm. Af sidstnævnte grund blev fodbold forbudt ved lov af Kong Edward II i 1314
  5. Hekse: Hekse og heksekunstner var ulovligt og ilde set igennem hele middelalderen. Lovgivningen og straffene varierede i de forskellige områder af Europa. Et eksempel er alamannernes lovsamling Pactus Alamannorum fra det tidlige 7. århundrede, hvor ”hekseri er en strafbar forbrydelse på højde med forgiftning”. Med kristendommens udbredelse begyndte man at betragte heksekundskab som overtro, hvilket kunne være strafbart (dvs. anklageren riskerede straf for at tro på, at hekse eksisterede). Fra starten af det 9. århundrede blev dødsstraffen for hekseri indført, ligesom det blev mere almindeligt at lade folket straffe heksen – hvilket var væsentligt mere grusomt
  6. Dømte dyr: Husdyr såvel som vilde dyr kunne dømmes i retten for at skade eller dræbe mennesker og i nogle tilfælde også mindre overtrædelser af loven. I et tilfælde blev en mus dømt for at stjålet en del af høsten. I et andet tilfælde blev en sværm af græshopper dømt for at æde afgrøder – og de var ikke engang til stede i retten...
  7. Obligatorisk bueskydning: I England gjorde Kong Edward III bueskydning obligatorisk for alle mænd. De skulle træne to timer hver søndag under opsyn af den lokale gejstlighed (præstestand)
  8. Kvinde i kamp: Grevinden af Leicester, Petronilla de Grandmesnil, kæmpede side om side med sin mand Robert i et oprør mod Kong Henry II. Tingene gik dog ikke helt som planlagt; hun flygtede fra kampen og blev fundet i en nærliggende grøft, hvor hun prøvede at drukne sig selv...
  9. Broer: Der var ikke mange broer i den tidlige middelalder. Ved de fleste floder var der både, der sejlede over mod betaling. Ved mindre åer og vandløb var der normalt blot en vej, der sluttede i vandet og forsatte på den anden side. Med lidt held var der udlagt nogle store sten, så man kunne undgå at få våde fødder. Når der endelig var en bro, var det ikke ualmindeligt, at man skulle betale – eller slås – for at passere den. Senere i middelalderen begyndte man dog at opføre mange broer over hele Europa og flere steder var broerne endda beboede. I den forbindelse blev broerne også centrale ved erobringen af byer
  10. Fremtiden: En fransikansk munk ved navn Roger Bacon som levede fra 1214 til 1292 forudsagde en del af fremtidens opfindelser. I sit værk ’ Epistola de Secretis Operibus’ skrev han bl.a. følgende: ”Køretøjer kan laves så de kan bevæge sig utroligt hurtigt uden trækdyr’ og ’flyvemaskiner kan konstrueres med kunstige vinger, som kan baske i luften som en fugl’. Han forudså også dampskibe, ubåde og dykkerdragter

Anbefalet bog:

Middelalderen

Historie, religion, litteratur og kunst

Korsriddere, munke, bønder, katedraler, borge og slotte.


I denne bog gennemgås alle de spændende aspekter af Middelalderen.


Læs om datidens verdensbillede, hverdagsliv, religion, litteratur osv.

Læs mere om bogen her

 

Middelalderfodbold var en larmende sport

 

Attribution: Wikipedia.org

 

Middelalderfodbold var især populært i England, men endte med at blive forbudt ved lov, fordi det var for voldsomt og larmende

 

Mad i middelalderen

  • Madens hieraki: Maden i middelalderen fulgte følgende hieraki:
    • Fugle var den fornemmeste spise, fordi de af alle dyr var tættest på Gud og Himlen
    • Fisk og skaldyr var næstbedst, fordi apostlen Peter oprindeligt havde været fisker
    • Landdyr såsom okser, svin og hjorte, var i midten af hierakiet, fordi de levede på landjorden og dermed befandt sig midtvejs mellem Himlen og Helvede
    • Korn, frugt og grønt voksede over jordens overflade og var derfor næstnederst i hierakiet
    • Rodfrugter var lavest i hierakiet, fordi de voksede i jorden og dermed var nærmest Helvede. Rodfrugter blev kun spist af underklassen
  • Kongens menu: Til de middelalderens kongelige fester blev der ikke sparet på maden. Et eksempel kunne være Kong Richard IIs banket, hvor ”indkøbslisten” inkluderede følgende: 16 okser, 120 får, 12 vildsvin, 14 kalve, 140 grise, 3 tons saltet råvildt, 50 svaner, 110 gæs, 720 høns, 400 harer, 5 hejrer, 1200 duer, 144 agerhøns, 72 kaniner, 12 traner, ”nok vildtfugle”, 50 liter fløde og 11.000 æg
  • Taillevent: Franskmanden Guillaume Tirel (1310 – 1395) arbejdede sig på 60 år (1320’erne til 1380’erne) fra at være en ussel køkkendreng til at blive kongens mesterkok. Hans kogekunst skaffede ham et ridderslag i en tid, hvor kokke generelt blev anset som simple tjenere – og endda som djævle (fordi køkkenet dengang var et ulideligt varmt, tilrøget sted, som var det nærmeste man kunne komme på helvede). Han fik senere navnet Taillevent, som betyder “vindskærer” efter hans evner med en køkkenkniv. I årene 1373 – 1380 samlede han opskrifter og udgav hefter sin kogebog ’Le Viandier’, der bl.a. indehold opskrifter såsom ’fåremave fyldt pindsvin indbagt i ler’ eller ’tærter med levende fugle’. Taillevent betragtes i dag som stamfaderen til det franske køkken og restauranter i fransktalende lande opkaldes ofte efter ham
  • Alkohol: I middelalderen var alkohol den mest udbredte drikkevare og alle – børn, voksne, rige og fattige – drak tyndt øl hele dagen. Dette skyldtes især, at vand som regel var forurenet og at mælk samt alkohol derfor var de eneste alternativer. Senere i middelalderen begyndte overklassen at drikke vin fremfor øl

 

Bogen 'Le Viandier' af Taillevent anses for at være en af de første rigtige kogebøger 

Attribution: Wikipedia.org

 

‘Le Viandier' anses for at være en af verdens første rigtige kogebøger. Bogen blev skrevet af middelalderkokken Taillevent, der i dag betragtes som faderen til det franske køkken og en af verdens første mesterkokke

 

 

Perioderne i den europæiske middelalder

Middelalderen er en historisk periode, der varede fra det 5. århundrede til det 15. århundrede i Europa. Den startede med det Vestromerske riges kollaps og sluttede ved renæssancen.

 

Middelalderen er desuden den midterste periode i tre traditionelle opdelinger af Vestens historie: Antikken, middelalderen og den moderne tidsalder. Middelalderens varighed var dog forskellig i de individuelle europæiske lande og netop derfor kan man ikke tidsfæste middelalderen med mere præcise datoer eller årstal for hele Europa

 

Middelalderen inddeles almindeligvis i de tre perioder: Tidlig middelalder, Højmiddelalder og Senmiddelalder.

 

Tidlig middelalder

Denne del af middelalderen varede fra det 5. århundrede til det 10. århundrede og fulgte i kølvandet på det vestromerske riges fald. Den tidlige middelalder var i høj grad præget af tendenser fra slutningen af antikken såsom befolkningsnedgang (især i bymidterne), nedgang i handelen og en stigning i immigrationen. Man bruger også betegnelsen ’den mørke middelalder’ om  den tidlige middelalder, hvilket især refererer til manglende eller ringe litterær og kulturel fremgang i tidens Vesteuropa.

 

Det Østromerske Kejserdømme (eller Byzantinske rige) fortsatte derimod med at trives og i det 7. århundrede begyndte de islamiske kalifater at erobre dele af de romerske territorier. På den Iberiske halvø i den sydlige del af Spanien blomstrede kulturen, kunsten og lærdommen og Córdoba var i denne periode verdens største by. Derfor er termen ’den mørke middelalder’ en upassende beskrivelse af den Iberiske halvø på denne tid.

 

Højmiddelalder

Den europæiske højmiddelalder varede fra det 11. århundrede til det 13. århundrede og var især kendetegnet af en høj befolkningstilvækst, som bragte store sociale og politiske ændringer med sig. Omkring år 1250 fik den stabile befolkningstilvækst den europæiske økonomi til at nå vækstniveauer, der ikke skulle ses igen før i det 19. århundrede.

 

I slutningen af højmiddelalderen (i starten af det 14. århundrede) blev Europa ramt en række kriser, som stoppede befolkningstilvæksten og den økonomiske vækst. Kriserne inddeles almindeligvis i tre grupper:

 

  • Demografisk kollaps: Europa overbefolkning i kombination med iskolde vintre og store mængder nedbør, medførte dårlige forhold for landbruget, hvilket førte til hungersnød, som i enden udviklede sig til fejlernæring og flere sygdomme i befolkningen
  • Politisk ustabilitet: Oprør var ikke ualmindelige før det 14. århundrede, men indtil da havde de generelt været små og meget lokale. I det 14. og 15. århundrede ændrede alt dette sig, da magthaverne øgede presset på de fattige, hvilket fik underklassen til at skabe større oprør. I Tyskland f.eks. var der ikke mindre end 60 bondeoprør mellem år 1336 og 1525 (mere end 3 oprør pr. år!)
  • Religiøse omvæltninger: Den romerskkatolske kirke blev splittet af Det store skisma. Det Tysk-Romerske Rige (også kaldet ’ Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation’) var også i nedgang

 

Herudover var der også pesten – ’den sorte død’ –  fra 1346 til 1353, som kostede mellem 75 og 200 mio. mennesker livet i Eurasien. Man estimerer, at 30 – 60% af Europas befolkning blev udslettet og på verdensplan regner man med, at befolkningen faldt fra 450 mio. til 350 – 375 pga. pesten (tallene kan af åbenlyse være svære at få til passe).

 

På trods af kriserne og pesten var der – overordnet set – en del fremgang indenfor kunst og videnskab i det 14. århundrede.

 

Senmiddelalder

Den sidste del af middelalderen – senmiddelalderen – er perioden før den tidlige moderne tid og i store dele af Europa; Renæssancen.

 

Den italienske renæssance begyndte med en  fornyet interesse i de græske og romerske tekster. Mange lærde fra det det Byzantinske rige kom desuden til Italien for at søge tilflugt fra osmannerne, som netop havde erobret byzantinernes hovedstad Konstantinobel. De lærdes tilstedeværelse fik den italienske renæssance til at accelerere.

 

Det var også i senmiddelalderen, at den første europæiske bogtrykkerkunst blev opfundet, hvilket naturligvis lettede det skrevne ords udbredelse og generelt gjorde læring mere tilgængeligt.

 

I slutningen af senmiddelalderen begyndte ’opdagelsestiden’, som et resultat af det osmanniske riges erobring af Konstantinobel og generelle ekspansion; europæerne var nu afskårede al handel med Asien og var derfor tvungne til at finde nye handelsveje. Dette førte bl.a. til Columbus’ opdagelse af Amerika i 1492 og Vasco da Gamas omsejling af Indien og Afrika i 1498. Disse opdagelser styrkede de europæiske nationers økonomi og magt betydeligt.

 

Det er netop disse ændringer, der for de fleste historikere markerer enden på middelalderen og starten på moderne tid. Nogle historikere mener dog at senmiddelalderen er en forkert betegnelse og at perioden blot var en fortsættelse af højmiddelalderen, der gradvist udviklede sig til moderne tid.

 

Middelalderens slutning

Kulturelt markerer Renæssancen enden på middelalderen. Den kulturelle elite begyndte at dyrke antikken og ønskede sig tilbage til den – og betragtede perioden fra antikken til Renæssancen som en uønskværdig ‘mørk middelalder'.

 

Økonomisk og magtmæssigt markerer opdagelsestiden enden på middelalderen. Da de opdragelsesrejsende begynder at udforske verden og de europæiske landes magt i den forbindelse tiltager, starter en ny æra.

Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål