Du er på den danske version
Svensk version

Fakta om dværgplaneter

  1. Pluto: Pluto er den største og mest kendte dværgplanet i vores solsystem. De første 5 anerkendte dværgplaneter er Ceres, Pluto, Eris, Makemake og Haumea
  2. Omløbstid: Ligesom de øvrige planeter varierer dværgplaneternes omløbstid – både om sig selv og om solen. Dette betyder, at tidsenheder som f.eks. døgn og år har andre værdier end på Jorden. Eksempelvis er 1 år på Pluto ca. 248 år her på Jorden. 1 år på Ceres er ca. 4,6 år her på Jorden
  3. Kuiperbæltet: Næsten alle dværgplaneterne i vores solsystem findes i Kuiperbæltet (også Pluto). Den eneste dværgplanet udenfor Kuiperbæltet er Ceres, der findes i et asteroidebælte mellem Mars og Jupiter
  4. Opbygning: Dværgplaneter består primært af sten og/eller is. Forholdet mellem sten og is afhænger af den enkelte dværgplanets placering i solsystemet
  5. Liv: Ingen af de kendte dværgplaneter kan huse liv (i hvert fald ikke de livsformer vi kender til)
  6. Atmosfære: Dværgplanterne Pluto og Eris har tynde atmosfærer, der udvides, når de bevæger sig tættere på solen og kollapser (eller fryser til), når de bevæger sig væk fra solen
  7. Ringe: Ingen af de kendte dværgplaneter har ringe
  8. Måner: Mange, men ikke alle, dværgplaneter har måner. Ceres har f.eks. ingen måner, hvor Pluto har 5
  9. Dawn: Den første mission til en dværgplanet er sonden ’Dawn’, der blev opsendt den 27. september 2007. Dens mål er at gå i omløb om Ceres i februar 2015. I 2011 besøgte Dawn også protoplaneten Vesta, hvorom den også gik i omløb. Hvis missionen lykkes, bliver Dawn det første rumfartøj, der har været i omløb om 2 rumlegemer
  10. New Horizons: Den første mission til Kuiperbæltet – hvor Pluto og de fleste andre dværgplaneter befinder sig – er ’New Horizons’, der blev opsendt i 2006 og efter planen skulle være fremme i 2015

Se også disse artikler:


Definitionen af en dværgplanet

Før 2006 blev Pluto anset for at være en ”almindelig” planet på lige fod med de øvrige 8 planeter i vores solsystem. Opdagelsen af en planet på samme størrelse som Pluto længere ude i Kuiperbæltet satte imidlertid gang i debatten om, hvad den egentlige defintion for en planet og en dværgplanet er. Resultatet af dette blev en ny officiel definition for dværgplaneter, som har været gældende siden 24. august 2006.

 

Dværgplaneter definineres som himmellegemer, der:

  • Kredser om solen
  • Har tilstrækkelig masse til at antage en (næsten) rund form
  • Ikke har renset sin kredsløbsbane for materiale (i modsætning til en ”ægte” planet)
  • Ikke er en måne

 

Dét der især adskiller dværgplaneter fra planter, er dog punkt nummer 3: planeter har renset deres kredsløbsbaner omkring solen for materiale, hvor dværgplaneter har en tendens til at kredse i zoner, hvori lignende objekter kan krydse deres kredsløbsbane omkring solen (især ateroidebælter som f.eks. Kuiperbæltet). En anden god tommelfingerregel er, at dværgplaneter generelt er mindre end planeten Merkur.

 

De officielle definitioner og regler for sondringerne mellem planeter og dværgplaneter varetages af den Internationale Astronomiske Union.

 

Plutoider

I forbindelse med Plutos deklassificering fra planet til dværgplanet i 2006, anerkendte den Internationale Astronomiske Union dog Plutos særlige placering i solsystemet og valgte derfor at indføre den samlende betegnelse ‘plutoider' om alle de dværgplaneter, der er fjernere fra solen end Neptun.

 

Anbefalede bøger

  • Universet – Troels Gollander – Bog
    DKK199,95 DKK199,95 Køb
Del på Facebook
123faktaquiz - 10 hurtige spørgsmål